Testamentet bliver i stigende grad skrevet på internettet

Det er en stor beslutning at skrive sit testamente. Tendensen er, at flere og flere bruger internettet, når det formelle skal ordnes. I mange sammenhænge foretrækker vi onlinemuligheder frem for det personlige møde, mener forsker

For første gang i ni år er antallet af nye testamenter steget – og det endda betydeligt. Forklaringen er blandt andet, at der de senere år er kommet flere virksomheder til, som, enten for et relativt lille beløb eller gratis, tilbyder, at privatpersoner kan skrive testamente via internettet.
For første gang i ni år er antallet af nye testamenter steget – og det endda betydeligt. Forklaringen er blandt andet, at der de senere år er kommet flere virksomheder til, som, enten for et relativt lille beløb eller gratis, tilbyder, at privatpersoner kan skrive testamente via internettet. . Foto: Ritzau Scanpix/Iris.

Det er stadigvæk de færreste danskere, som vælger at skrive et testamente. Men nu ser det ud til, at det er ved at vende.

For første gang i ni år er antallet af nye testamenter steget – og det endda betydeligt. Ifølge Tinglysningsretten blev der i 2017 oprettet 37.101 notartestamenter, og det er en stigning sammenlignet med de foregående år, hvor antallet af testamenter har svinget mellem 29.000 og 33.000 årlige notarregistrerede testamenter.

Forklaringen er blandt andet, at der de senere år er kommet flere virksomheder til, som, enten for et relativt lille beløb eller gratis, tilbyder, at privatpersoner kan skrive testamente via internettet. En af de udbydere er den internetbaserede virksomhed TestaViva, som i samarbejde med Arbejdernes Landsbank byder sig til over for sine og PensionDanmarks kunder og LO’s medlemmer.

I alt har de derfor omkring 1,5 millioner mulige kunder, som uden at betale kan skrive et testamente. Michael Lauritzen, som er direktør for TestaViva, fortæller, at de siden etableringen for lidt over et år siden har oplevet stor fremgang:

”Vi fik analyseret, hvorfor danskerne ikke får skrevet et testamente. Det viste, at de to største hindringer er, at det er for besværligt og for dyrt. De to ting skulle vi derfor løse, og vi valgte derfor at tilbyde os digitalt. Det har betydet, at vi i dag har ændret et marked, som ellers har ligget stille i over 30 år,” siger han og forklarer, at virksomheden indtil videre har fået lidt over 5000 til at oprette et testamente hos sig. De har i dag omkring 15.000 brugere, og deres målsætning i år er at nå op på 75.000.

Ifølge Michael Lauritzen er nogle tilbageholdende, når det kommer til testamenteskrivningen, fordi der er mange praktiske og juridiske spørgsmål forbundet med det. Derfor har de hos TestaViva valgt at gøre det sådan, at kunderne online kan gå ind og rette i deres testamente, indtil det er underskrevet.

”Vi har gjort det sådan, at kunderne kan vende tilbage til computeren og testamentet, efter de for eksempel har talt en ekstra gang med deres pårørende. Det er jo en alvorlig sag, og derfor ønsker mange at kunne overveje, hvad der er det rigtige for dem. Vi ser det som noget meget naturligt, hvis man vil skrive sit testamente over flere gange. Jeg tror også, at det er en af grundene til, at flere vælger at gøre det via internettet,” siger han.

54-årige Michael Holst er en af dem, der valgte at gå til tasterne, da testamentet skulle skrives. Han har tre børn fra et tidligere ægteskab, så da han fik en ny partner, var det for ham naturligt at skulle forfatte et testamente.

”Jeg har det sådan, at man skal skrive testamente, når der sker nogle ting i ens liv, som afviger fra det normale. Jeg oplever det som min pligt at få det gjort. I stedet for at jeg en dag pludselig falder død om, og mine børn skal afgøre, hvad der skal ske med det hele, så skal det være min beslutning,” siger Michael Holst, som arbejder hos Tryg og fortæller, at han tidligere har skrevet sit testamente med hjælp fra en advokat, og det betalte han 6000 kroner for.

Han oplevede det som en stor beslutning, som krævede en del betænkningstid. Derfor var han glad for, at han kunne vende tilbage til sit testamente og rette til, indtil det blev underskrevet.

”Når man kan ændre i det, har jeg en følelse af, at det er en livslang proces, som jeg har indledt. Jeg kan til enhver tid lave ændringer, hvis der sker noget i mit liv, og det koster mig nærmest ikke noget,” fortæller han.

Når man som Michael Holst opretter et såkaldt notartestamente, kræver det, at man får det underskrevet hos en notar, hvilket koster 300 kroner.

Det er en generel tendens, at flere danskere tyer til internettet, når de skal afgøre, hvad der skal stå i deres testamente. Det forklarer Michael Hviid Jacobsen, professor ved institut for sociologi og socialt arbejde ved Aalborg Universitet: ”Der er ingen tvivl om, at vi i dag i mange sammenhænge foretrækker onlinemuligheder frem for de ansigt til ansigt-baserede, når vi handler og træffer selv vigtige beslutninger som for eksempel at planlægge begravelse eller skrive testamente. Ofte fordi vi i dag er meget mere fortrolige med internettet end tidligere, fordi det forekommer at være lettere. Derudover kan løsningerne også være billigere set fra kundens perspektiv,” siger han.

Men når det i dag fortsat kun er et sted mellem 9 og 17 procent, som vælger at skrive et testamente, så skyldes det ifølge Michael Hviid Jacobsen, at det langtfra er alle, som går og tænker på, hvornår de skal herfra.

”Vi må nok erkende, at det at skrive testamente er svært for mange. For det første fordi det ikke er noget, som mange finder umiddelbart relevant i deres liv, og for det andet fordi det fordrer, at man forliger sig med sin egen dødelighed, og det er svært for rigtig mange mennesker, der lever ud fra devisen om, at døden ikke sker for mig.”

56-årige Gert Otto Nielsen havde i nogle år overvejet, om han skulle få skrevet sit testamente. I 2005 og 2009 blev han behandlet for hjerteproblemer, og da han sidste år måtte gennemgå en operation for en diskusprolaps i nakken, tog hans kone en beslutning. Gert Otto Nielsen har to børn fra et tidligere ægteskab, og hans hustru har også et barn fra før, og hun mente, at det var på tide at få styr på det formelle.

”Gennem årene har jeg undgået at blive konfronteret med mit testamente, selvom min kone sagde, at jeg skulle få det gjort. På en eller anden måde var det svært for mig at tale om, og når jeg talte med andre, føltes det som et tabu. Da jeg første gang fik hjerteproblemer, var jeg også kun i 40’erne. Det er for tidligt at tænke på testamentet, mente jeg,” fortæller Gert Otto Nielsen. Da han sammen med sin hustru gik på TestaVita og skrev et fælles testamente, foregik det med rådgivning fra en advokat, som TestaViva stillede til rådighed.

Ifølge Benedicte Federspiel, chefkonsulent hos Forbrugerrådet Tænk, er netop rådgivningen altafgørende, når testamentet skal forfattes. Tænk anbefaler, at forbrugerne gør brug af de hjemmesider, som også tilbyder juridisk hjælp.

”Vi lavede for tre år siden en gennemgang af internetsiderne, som tilbyder testamenteskrivning, og undersøgte, om det var muligt at få rådgivning. Det var det på nogle af dem. Det er for indviklet en proces til, at det kan gøres uden vejledning, og derfor siger vi, at det er fint at skrive sit testamente via internettet, men der skal være mulighed for at få juridisk rådgivning.”