Udlandets interesse for højskoler vokser

Den danske højskolemodel er efterhånden udbredt i hele verden. Men hos Folkehøjskolernes Forening får man stadig flere henvendelser fra udlandet, og her kan man også fortælle om et boom i antallet af højskoler i USA

Selvom der ikke findes nye tal på, hvor mange højskoler der faktisk findes uden for landets grænser, er man hos Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) overbevist om, at der kommer stadig flere.
Selvom der ikke findes nye tal på, hvor mange højskoler der faktisk findes uden for landets grænser, er man hos Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) overbevist om, at der kommer stadig flere. Foto: Nikiteev Konstantin/Ritzau Scanpix.

Den danske teolog og filosof N.F.S. Grundtvigs tanker om højskolen som et sted, hvor almindelige mennesker kan opnå oplysning og dannelse, har spredt sig til lande i hele verden.

I de fleste verdensdele findes eksempler på skoler, der har taget højskolemodellen til sig eller er blevet inspireret af den. Selvom der ikke findes nye tal på, hvor mange højskoler der faktisk findes uden for landets grænser, er man hos Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) overbevist om, at der kommer stadig flere.

Det er bedømt ud fra den store interesse og de mange henvendelser, der kommer fra udlandet, fortæller Sara Skovborg Mortensen, international konsulent i FFD.

”Ud fra mængden af henvendelser, vi modtager, vil jeg vurdere, at der sker en stigning i antallet af højskoler rundtom i verden. Der er stor interesse og mange spørgsmål til, hvordan man tager de første skridt, når man vil starte en højskole, eller kvalificere arbejdet,” siger hun.

Det er efterhånden seks år siden, at Kristeligt Dagblad i efteråret 2012 i højskoletillægget skrev, at højskoleidéen var blevet global. En optælling af højskoler i udlandet fra 2009 viste, at højskoleidéen var udbredt i hele verden. Langt flest højskoler var der stadig i Danmark og i resten af Norden, men i Afrika, Asien og USA var de også dukket op. I alt var der registreret 663 højskoler på det verdenskort, som en arbejdsgruppe under Folkehøjskolernes Forening havde udarbejdet.

Der findes ikke nyere tal på hvor mange højskoler, der findes i alt, men hos Folkehøjskolernes Forening ved man, at der især er sket en stigning i Asien og USA. I maj skrev foreningens eget blad, Højskolebladet, at det samlede antal højskoler i USA var omkring 50, og at halvdelen af dem var yngre end syv år. Det tal er dog endnu højere, viste det sig på en konference i London i sommer, hvor højskolerepræsentanter fra 17 lande var samlet, siger Sara Skovborg Mortensen.

”Jeg snakkede med en forsker fra USA, som har fået tildelt midler til at kortlægge, hvor mange højskolelignende skoler der findes i det store land. Hun var stødt på over 80 skoler, og en stor del af dem var opstået inden for de seneste 10 år. Det er en voldsom vækst, og derfor er USA det mest ekstreme tilfælde. Det, der kendetegner mange af dem, er en back to nature-tankegang med sådan en lidt bonderøvs-agtig tilgang, hvor man kan lære at bruge hænderne,” siger hun og fortæller at flere af dem, der står bag de nye højskoler, ikke kender til den gamle danske tradition. Alligevel er de indirekte inspireret af højskolen, som vi kender den herhjemme, fordi de er inspireret af nogle af de næsten 100 år gamle højskoler i USA, der har en meget stærk forankring i Grundtvig og Danmark.

Selvom man kun kender tallene fra USA, ved Sara Skovborg Mortensen, at der er nye højskoler på tapetet mange andre steder i verden, som tager udgangspunkt i hver sin kultur.

”Jeg har fået en del henvendelser fra Rusland. Jeg ved for eksempel, at der er initiativer på vej på Island, og der er helt sikkert højskoler på vej i Sydkorea, som længe har haft et uddannelsessystem, der har været præget af kæft, trit og retning. De unge går i skole fra klokken 7 til 22 hver dag, men de udmærker sig ved at toppe i den triste statistik som landet med den højeste selvmordsrate blandt unge i verden, så der er en kæmpe interesse for at gøre noget andet. Der findes forskellige fortolkninger af højskoletanken i alle lande, fordi der jo ikke er et forudbestemt indhold. I Indien fokuserer de på uddannelse af kvinder, for at de kan frigøre sig i et mandsdomineret samfund. I Nigeria koncentrerer de sig om at understøtte de unge, der ikke har særlig mange muligheder. I England arbejder man med at få med de mange stofafhængige og hjemløse voksne tilbage på sporet,” siger Sara Skovborg Mortensen.