Unge fra provinsen og landet har grund til at blive boende

Selvom unge i stigende grad flytter fra landområder til byerne, kan man sagtens skabe en meningsfuld tilværelse i mindre befolkede områder

Det skævvrider den sociale demografi, at mange unge søger mod byerne for at uddanne sig og ikke flytter på landet igen efter endt uddannelse.
Det skævvrider den sociale demografi, at mange unge søger mod byerne for at uddanne sig og ikke flytter på landet igen efter endt uddannelse. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

For Anne Grube Overgaard giver et liv i en af byerne ikke mening. En travl hverdag, et tidskrævende studie og en tilværelse væk fra de unge i Klitmøller, som hun det seneste år for alvor er kommet ind på livet af, er langtfra noget, hun kan forestille sig.

”Jeg troede, at der kun fandtes én vej i horisonten, og det var, at man efter gymnasiet skulle flytte sit liv til storbyens studier og sene nætter for at komme videre. Men horisonten her i Thy er fyldt med præcis det samme, hvis ikke endnu mere,” siger Anne Grube Overgaard.

Hun er netop fyldt 23 år og kan godt forestille sig at leve resten af sit liv i Thy, hvor surferhøjborgen Klitmøller med sine 1000 indbyggere ligger ved vesterhavskysten.

Dermed er hun en af dem, der går imod statistikken. Ungdomslivet i Danmark er nemlig associeret med uddannelse, som i høj grad er noget, der foregår i byerne. Det er en af grundene til, at flere unge fortsat søger mod de større byer, forklarer Niels Ulrik Sørensen, der er forskningsleder og lektor ved center for ungdomsforskning på Aalborg Universitet.

”Det er der en stadig stigende tilbøjelighed til på grund af forandringer i unges uddannelsesmønstre og stordrift og omlægning af uddannelsessystemet. Og unge vil gerne være der, hvor andre unge er. Når mange unge søger mod byen, søger endnu flere med,” siger han.

Et forskningsprojekt, som Kraks Fond Byforskning udgav sidste sommer, konkluderer blandt andet, at flere unge tager en ungdomsuddannelse, og derfor drager endnu flere i alderen 18-24 år mod byer som København, Aarhus, Aalborg og Odense. I 1989 forlod 8 procent af de unge landområderne til fordel for større byer, mens andelen i 2017 var steget til 16 procent.

Samtidig er der kulturelle opfattelser af landet som mere stillestående og traditionelt og byen som dynamisk og moderne, mener Niels Ulrik Sørensen.

”Men det ser vi også modbilleder af. Når vi taler med unge, der er blevet boende på landet, lyder det blandt andet, at man er tættere på hinanden og på naturen. Disse unge er gode til at se ressourcerne i at bo på landet,” siger han.

Den beskrivelse passer udmærket på, hvorfor Anne Grube Overgaard ikke er bosat i eksempelvis Aarhus eller Aalborg.

”Mine tanker ville være langt væk i bølgerne og naturen, som jeg ville savne at komme ud i hver dag, og som vi benytter utrolig meget,” siger hun.

Selvom enkelte ungdomsgrupper, herunder økokollektiver, søger fra by til land, bosætter langt de fleste unge sig stadig i byerne. Både på grund af muligheden for uddannelse, og fordi de i højere grad kommer fra hjem med forældre, der har uddannelser. Det kan være med til at skævvride den sociale demografi, siger Niels Ulrik Sørensen:

”Hvis de unge flyttede tilbage til landområderne efter endt uddannelse, ville der ikke være samme problem. Men når man først har været inde i byen, er det langtfra sikkert, at man flytter tilbage. Så risikerer landområderne at blive drænet for arbejdskraft, skattepenge og ressourcer. Det ville være en god idé for balancen i vores samfund, at vi i mindre grad klumpede os sammen de samme steder.”