Unge vælger efterskole i samarbejde med deres forældre

De unge vælger efterskole på baggrund af andres anbefalinger og linjefag, men også forældrenes indflydelse spiller ind på valget, viser undersøgelse

46 procent af de adspurgte 1953 forældre svarer, at beslutningen om, hvilken efterskole barnet skal gå på, er truffet i fællesskab med dem.
46 procent af de adspurgte 1953 forældre svarer, at beslutningen om, hvilken efterskole barnet skal gå på, er truffet i fællesskab med dem. Foto: Ritzau Scanpix/modelfoto.

Når landets unge til sommer skal forlade deres trygge reder i bytte for et liv som efterskoleelever, er det ikke helt tilfældigt, hvor de ender henne.

En ny undersøgelse fra virksomheden Companyoung, der blandt andet hjælper efterskoler med at tiltrække elever, viser, at både anbefalinger fra venner og bekendte samt efterskolernes linjefag har stor betydning for, hvor de unge ender henne, men i sidste ende er det ikke de unge alene, der står for at vælge deres efterskole. Ifølge den nye undersøgelse indgår forældrene nemlig ofte i beslutningsprocessen sammen med deres barn.

46 procent af de adspurgte 1953 forældre svarer, at beslutningen om, hvilken efterskole barnet skal gå på, er truffet i fællesskab med dem.

Det kan Michael Bjørn, forstander på den fynske Vejstrup Efterskole, der er en af landets største efterskoler, nikke genkendende til.

”Min fornemmelse er, at det især er mødre, der er de opsøgende i forhold til at få afdækket markedet. Forældrene tager så med rundt til Efterskolernes Aften, hvor de egentlig meget ofte får snakket sig frem til, hvad der passer til den unges præferencer og interesser,” siger han.

Derfor er de på Vejstrup Efterskole også meget opmærksomme på at markedsføre både til de unge og til forældre på ”to forskellige sprog”, fortæller Michael Bjørn.

For eksempel skal eleverne flytte værelser to gange hvert skoleår, og det er et tiltag, som kommunikeres ud på to måder: via et blogindlæg på efterskolens Facebook-side, henvendt forældrene, samt en vlog (videoblog) med efterskolens elever, der er henvendt de unge.

For de fleste forældre – 80 procent – gælder desuden, at de sender deres barn på efterskole, så de kan udvikle sig personligt. Og det er faktisk noget nyt, vurderer Michael Bjørn:

”Jeg har været forstander i tre et halvt år, og da jeg startede, spurgte forældre rigtig meget ind til fagligheden og den boglige undervisning. Og nu hører jeg, at de er mere opmærksomme på den personlige udvikling, på trivsel, end på grundfagligheden.”

På Vejstrup Efterskole, der har gymnastik som det obligatoriske linjefag, er der netop fokus på at styrke den personlige udvikling. Men personlig udvikling står ikke i stedet for den faglige udvikling, fastslår Michael Bjørn:

”Det er ikke en enten-eller-ting, som det så tit bliver sat op i medierne. For det er de positive konstruktive relationer, der er vejen til at styrke fagligheden.”

I undersøgelsen svarer 24 procent af forældrene, at linjefagene havde afgørende betydning for deres valg af efterskole til deres barn. Men derudover lægger de næsten lige så meget vægt på tryghed ved efterskolen samt værdigrundlag, også langt mere, end børnene selv gør det. For forældrene er det altså hverken prisen eller den geografiske placering, der er afgørende.

Men valget, vurderer Michael Bjørn, ligger i sidste ende ikke hos forældrene.

”Der var en undersøgelse for nogle år tilbage, der viste, at forældrene træffer det endelige valg. Men sådan oplever jeg det ikke nu: Nu er det forældre og elever sammen, men når mulighederne er snævret ind, er det i sidste ende den unge, der træffer valget.”