Hun iscenesætter Platons mesterværk: ”Vi har ansvar for at manifestere kærligheden”

Platons mesterværk om kærlighedens væsen iscenesættes i et kropsligt, sansende univers på Det Kongelige Teater til september. Forestillingen ”Symposion” skal vække kærligheden til live, for det er der brug for, mener instruktør Anja Behrens

Illustration: Rasmus juul
Illustration: Rasmus juul.

Hvad er kærlighedens inderste væsen? Det diskuterede nogle af antikkens største filosoffer omkring 385 f.Kr. Sokrates og komediedigteren Aristofanes var iblandt, og de befandt sig i Agathons hus, datidens store tragediedigter. Platon har efterfølgende nedfældet dialogen og navngivet den ”Symposion”. Det betyder drikkegilde og betegner afslutningen på et aftensmåltid i venners lag i de bedre kredse i antikkens Grækenland.

”Symposion”, den filosofiske dialog om kærlighed, anses i dag for at være et af antikkens litterære højdepunkter. Den belyser syv forskellige lovtaler for eros: kærligheden, og til september rykker den ind på Det Kongelige Teater som teaterforestilling. Med den tyske instruktør Anja Behrens i spidsen skal kærligheden vendes og drejes.

Anja Behrens ønsker at bevare den filosofiske kerne i opsætningen af ”Symposion”, men har samtidig moderniseret forholdene. For det første er dialogen om kærlighed ikke blot forbeholdt mænd, men både mænd og kvinder, unge og gamle. Pointen er, at undersøgelsen af kærlighed er aktuel på tværs af generationer og køn, siger Anja Behrens. For det andet er forestillingen ikke blot er en dialog om kærlighed.

”Det er vigtigt, at kærligheden bliver levende og sansende, så vi kan mærke den. Det bliver en kropslig, rytmisk og mytologisk forestilling med billeder og historier,” siger Anja Behrens.

Netop manifestationen af kærlighed ligger Anja Behrens særligt på sinde. Der er brug for en aktivering af kærligheden, både på samfundsplan og verdensplan, mener hun.

”Vi har tendens til at fokusere på et negativt verdensbillede, for eksempel på frygten for det fremmede. Men tager vi Platon alvorligt, skal vi passe på ikke at drukne i det katastrofale. Vi skal aktivere eros. På Platons tid var det en radikal tanke, at man har et ansvar for at manifestere kærligheden. I dag ser jeg et stort behov for det,” siger hun.

Hvis vi vil manifestere kærligheden, er vi, med Platons ordlyd, nødt til at bruge tid på det, pointerer hun. Vi skal belyse hvad det er, hvor det kommer fra, hvorfor vi har brug for det, og hvordan vi kan leve efter det.

”Det skal både i kroppen, tanken og følelsen,” siger Anja Behrens.

I den scenografiske opsætning af ”Symposion” på Det Kongelige Teater sammenblandes elementer fra det antikke Grækenland med moderne udtryk. Det skal signalere, at eros er en eviggyldig kraft hinsides tid og sted. Men eros skal ikke forveksles med en guddommelig kraft, påpeger Anja Behrens.

”Eros er snarere et manifestationsprincip, som vi har i os. Det er en kærlighedskraft, vi formidler,” siger hun og fortsætter: ”Den tanke stammer fra Sokrates, og det er en smuk tanke, for det sætter mig i et sagsansvar i forhold til at tage det ansvar på mig. Samtidig frigør det mig fra at skændes om, hvilken Gud der er den rigtige og forkerte.”