Vi har næppe set den sidste nyskrevne musical

Det tog fart, efter at en musical over filmen ”Den eneste ene” for godt 15 år siden så dagens lys. Siden er listen af nyere film, popmusik og begivenheder, der er blevet til musicals, kun blevet længere. Producenterne har grebet folks lyst til at se det let tilgængelige, mener eksperter

Joakim Lind Tranbjerg som Rasmus Seebach i Fredericia Teaters musical ”Seebach”. – Foto: Søren Malmose.
Joakim Lind Tranbjerg som Rasmus Seebach i Fredericia Teaters musical ”Seebach”. – Foto: Søren Malmose.

”Hvis det føles lidt, som om livet er en test. Og hvis du kun møder modstand på din vej. Ved du, jeg stiller op med hele mit band og holder fest. Fordi, jeg ved, at du ville gøre det samme for mig”.

Teksten, der måske lyder bekendt, er fra den danske popsanger Rasmus Seebachs hit ”Øde Ø” fra 2013. Men diverse radiokanaler, streamingtjenester og koncerter er ikke den eneste måde, teksten har fundet vej til hundredtusinder af danskere. I 2018 var der premiere på musicalen ”Seebach”, som Fredericia Teater står bag. En tre timer lang forestilling om både Rasmus Seebachs og hans far, Tommy Seebachs, liv.

Musicalen solgte over 175.000 billetter landet over og rykkede ind på Det Kongelige Teater, og i Musikhuset i Aarhus var forestillingen endda den bedst sælgende nogensinde.

Forestillingen er et produkt af noget, der ikke før har været en musical. Et nyt værk baseret på nyere popmusik. Eksemplet er på ingen måde enestående, og i de senere år har man i hele landet kunnet se musicals baseret på Kim Larsens musik, Anders Matthesens animationskomedie ”Terkel i knibe” og Sanne Salomonsens karriere. ”Den Skaldede frisør, The Musical” har premiere til foråret, og senere i februar kan man se ”Vild med dans – The Musical”.

Spørger man Stig Jarl, der er lektor i teatervidenskab ved Københavns Universitet, vil vi formentlig i de næste år fortsætte med at se musicals, der er baseret på ny populærkultur. Der tegner sig en tendens, hvor vi ser nyere værker frem for klassikere som ”Dirty Dancing” og ”The Miserable”.

”Et par år i træk var jeg overbevist om, at nu måtte markedet for musicals være mættet. Men hvert år tog jeg fejl. Der er stadig stor efterspørgsel på både nyskrevne og eksisterende musicals, og det har producenterne fanget,” siger han og fortsætter:

”Jeg kan imidlertid ikke forestille mig, at en ’Vild med dans’-musical vil blive en klassiker, som bliver genopsat om en halv snes år. Den har en brugsfunktion her og nu, og til næste sæson vil der komme andre nye, aktuelle musicals. Når vi ser på udbuddet af musicals, tror jeg, at den kategori, som vi vil kunne kalde ’aktuelt produceret’ er vokset.”

Langkjær Entertainment er en af de producenter, der for alvor har satset på at udvikle nye musicals. Kreativ direktør Thomas Langkjær fortæller, at hans oplevelse af musicalgenren er, at den i løbet af de sidste år er blevet langt mere accepteret, og at de har kunnet mærke en stigende popularitet til nyproducerede forestillinger.

”Det sker også i takt med, at nye generationer og stadigt yngre publikummer indtager teatersæderne. Der opstår et krav om, at det, som foregår på scenen, er vedkommende for dem. Vi oplever en generel fornyelse af genren, der i mange år har været præget af stærke klassiske titler. Et repertoire, der nu skal gå hånd i hånd med nye danske produktioner baseret på historier, som den yngre generation har et nært forhold til,” siger han.

Han henviser til ”Kærlighed ved første hik” og ”Terkel – The Musical” som eksempler på titler, der flugter med den nye ”musical-generations” fælles referenceramme. Samtidig siger han, at musicals over en bred kam er noget, der ”taler til danskerne”.

”Musicals er den mest populære scenekunstgenre, fordi den taler direkte til følelserne. Det er vor tids opera og formidler overvejende sine historier og følelser gennem musikken. Musicalgenren er ikke en intellektuel, men følelsesmæssig oplevelse, hvor du ofte får en god historie pakket ind i både sang, dans, show, spektakulær scenografi og flotte kostumer,” siger han og uddyber:

”Den har i bund og grund lige så meget tyngde som traditionelt teater, men sproget, musikken og stemningen er lettere, og det taler til danskerne.”

Michael Eigtved ser samme tendens. Han er teaterhistoriker, lektor ved Københavns Universitet og forfatter til flere bøger om musicals.

”Musicalen kan det det samme som operaen, nemlig bearbejde følelser, så vi får en oplevelse. Selvfølgelig appellerer den til det publikum, der hører pop, men det er også meget bredt,” siger Michael Eigtved og uddyber:

”Der kom en bevægelse gennem 1990’erne og 2000’erne, hvor musicals blev stuerene, og det er de sidste 10 år blevet meget tydeligt, at der er et stort publikum og nu er kommet nogle aktører, der griber markedet og leverer forestillinger, folk er glade for at kunne se.”

Han husker tilbage på, da den ikoniske musical ”The Miserable” kom til Danmark i 1994, hvor daværende direktør for Østre Gasværk Teater Morten Grunwald proklamerede, at der skulle sælges 50.000 billetter, før indtægterne ville svare til omkostningerne.

”Det blev decideret latterliggjort og betragtet som urealistisk, før det viste sig, at den havde solgt 94.000 billetter. ’Phantom of the Opera’ har solgt 750.000 billetter, siden den spillede første gang. Jeg tror, interessen for musicals altid har været der, men der har været modvilje fra prominente stemmer i kulturlivet, som efterhånden er blevet udfaset,” siger Michael Eigtved.

Han forklarer videre, at en kommerciel opblomstring på den danske teaterscene er det, der ligger til grund for, at vi ser flere nyskrevne musicals. Traditionelt har der i Danmark været tradition for offentligt støttede teatre, der ikke var gearet til at producere musicals. Det er en betragtning, Thomas Langkjær er enig i.

”Der er også kommet flere producenter til, og flere af de statsstøttede teatre er også er begyndt at producere populære og kommercielle musikforestillinger. Det gør, at der i dag er et langt større udbud af musicals end for 10 år siden. Det betyder, at det ikke er tilstrækkeligt at have eksisterende værker på markedet, hverken klassikere eller nyere internationale titler. I dag er musicalproducenter nødt til selv at opfinde nye projekter,” siger han.

Han fortæller, at Langkjær Entertainment slet ikke er færdige med at producere nye musicals, men at han ikke kan røbe, hvad der er i støbeskeen.

”For os handler det lige så meget om lysten til selv at udvikle nye forestillinger helt fra bunden. En kreativ drivkraft og en ambition om at være med til at påvirke markedet. Det er en tendens, vi kommer til at forfølge i endnu højere grad i de kommende år.”