Prøv avisen
Anderledes jul

Vi søger væk fra julen – for at finde den igen

Vallekilde Højskole har holdt julekursus i mange år for dem, der ikke vil holde jul derhjemme. Mange af traditionerne holdes i hævd, men der er ingen stress og jag, og det er især derfor, folk tilmelder sig. Her er nogle af de 60 årlige deltagere på vandretur sammen i sneen. – Foto: Vallekilde Højskole

Julen er traditionernes tid, men mange bryder dem og søger en alternativ jul. Flere gør det dog for at genfinde den originale mening med julen, mener forsker

Jeanne Badino får ikke den jul, hun er vant til. Og faktisk havde ønsket sig. Hun blev skilt i sommer, og det er hendes eksmand, der skal være sammen med de to børn på tre og seks år juleaften. Hendes bror har indbudt, men hun kan ikke overskue at blive mindet om alt det, hun ikke længere har, så hvad gør hun?

En søgning på internettet afslører et væld af muligheder for en alternativ jul. Næsten for mange, siger hun:

”Det er svært at vælge, og alligevel føles ingen af tingene helt rigtige. Jeg vil gerne skabe en jul, der drejer sig om det, julen burde dreje sig om, nemlig at være uselvisk og nærværende, men julen er jo nærmest blevet et ’frivillig-marked’ med lange ventelister for at gøre godt, og så går idéen lidt af for mig. Jeg kunne også finde på at rejse langt væk med en nær veninde, men jeg kender ingen i samme situation som mig. Så jeg leder stadig efter en måde at finde mening – uden for alle traditionerne,” siger hun.

Mange danskere sidder med tilsvarende tanker og følelser omkring juleaften, for selvom vi i julesangen synger ”rør blot ikke ved min gamle jul”, så mener vi det ikke nødvendigvis. Danskerne søger nemlig i stigende grad mod alternative versioner af den traditionelle juleaften med steg, dans om træet og nøje tilrettelagt uddeling af gaver.

Den udvikling kommer til udtryk på mange måder. Helt konkret viste en meningsmåling foretaget for TV 2 sidste jul, at knap hver tredje ikke holder den jul, de egentlig helst ville. Og hver fjerde prøver direkte at undgå dansen om træet og alle de andre traditioner.

Rundtomkring mærker især højskoler, rejseselskaber og velgørende organisationer derfor en stigende strøm af mennesker, der søger noget andet til jul end det, de plejer.

Flere velgørende organisationer har de senere år endda meldt ud, at det er blevet en udfordring med de alt for mange, der gerne vil vise storsind netop på denne dag. Men ikke nødvendigvis resten af året.

Men hvad er denne bevægelse udtryk for? Og er den et problem?

Læser man de ganske mange debatter på internettets sociale fora, der handler om behovet for en alternativ jul, får man nogle af svarene.

Her erklærer nogle, at de aldrig rigtig har været ”julemennesker”, men kun har holdt traditionerne i hævd af hensyn til familien.

Andre er kørt sur i de stadigt højere forventninger, der er til julen. Det skal være årets hyggeligste dag, selvom familiens udfordringer jo ikke er mindre netop i julen. Gaverne skal være originale, selvom ingen mangler noget. Maden og pynten skal henrykke i hidtil uhørt grad, men hvor finder man tiden og overskuddet?

En anden del af svaret får man fra dem, der vælger at tage på en af de 15 højskoler, som arrangerer alternativ juleaften. På Vallekilde Højskole er der plads til 60 deltagere, og der er venteliste hvert år, fortæller forstander Torben Smidt Hansen.

Langt de fleste kommer ikke i trods mod julen og alt, hvad den indebærer, viser en undersøgelse, højskolen har fået lavet.

Det er mere et aktivt tilvalg af en anderledes form, hvor der stadig er juletræ, god mad og juleaftensstemning, men ikke noget stress og bristede forventninger.

”Da jeg begyndte at afholde julearrangement for 10 år siden, frygtede jeg lidt, at der kun ville komme enlige og skilsmisseramte, og at stemningen ville blive lidt flad. Men det modsatte er tilfældet. Folk flygter nemlig ikke, de kommer for at værne endnu mere om det, julen handler om, nemlig nærværet. Og det er for nogle bare nemmere, når der ikke er opvask og faste og forudsigelige rammer om det hele,” siger han.

Til hans store glæde er den tilgang til kurser i julen ikke gået ud over alle traditionerne, de bliver bare blandet mere end normalt. Selv har han valgt at holde fast i to af dem, han voksede op med, nemlig at alle går ud, mens far tænder lyset på træet. Og så bliver der læst fra ”Soldatens juleaften” af Villy Sørensen.

”Det er ikke min oplevelse, at folk er blevet trætte af julens traditioner og nostalgi. Måske er julen netop blevet for meget alt mulig andet end traditioner og nostalgi, og derfor søger nogle tilbage til kernen,” siger Torben Smidt Hansen.

Og netop denne higen efter at finde mening er en generel og stærk drivkraft væk fra det ræs, den moderne jul i stigende grad medfører, siger Caroline Nyvang.

Hun forsker blandt andet i traditioner ved Det Kongelige Bibliotek og kan ud fra flere undersøgelser konstatere, at vi generelt bliver stadigt mere traditionsbundne. Især blandt unge og småbørnsforældre er oprørstrangen nærmest forsvundet.

Traditioner danner derimod i høj grad rammerne om det moderne fællesskab, og den stærkeste tradition af dem alle er fortsat julen.

Det betyder i hvert fald tre ting, siger hun: Er man udelukket fra julefællesskabet, fordi man eksempelvis bor alene eller er skilt, søger man gerne mod alternativer til julen for ikke at blive mindet om, hvad man ikke har. En anden konsekvens er, at det er svært helt at vælge julen fra uden at blive set skævt på. Man skal have en gyldig undskyldning, og der dur både højskoleophold, rejser og velgørenhed.

Og så er der det med meningen i det hele.

”Det er jo en tilbagevendende kritik, at julen er blevet alt for kommerciel og tømt for meningsfyldt indhold,” siger Caroline Nyvang. ”Og her søger relativt mange at genfinde det indhold, eksempelvis ved at bruge julen på at hjælpe nogle af de mindre privilegerede. Det giver nærvær og nærhed og en følelse af medmenneskelighed, og det er de værdier, vi fortsat peger på er kernen i julen.”