Cecilie Mathiesen, 16 år, andetårselev på Galtrup Efterskole:
”Min efterskolevæg betyder meget for mig. Det er billeder af min familie og venner hjemmefra. Og så et citat jeg fik fra en praktikant, som var her sidste år. Jeg har en tendens til at se sort på dagene, når jeg har det svært en gang i mellem. På citatet står der ’var det en dårlig dag, eller var det bare fem dårlige minutter, som fik lov at fylde hele dagen’. Jeg kigger på citatet et par gange om ugen, det er rart. Hver aften, når jeg skal sove, kigger jeg på billederne og bliver mindet om det derhjemme, som jeg savner. I starten skal man lige vænne sig til ikke at blive ked af det, når man ser på billederne, men nu er det rart at blive mindet om.”
Alex Friis Touborg, 16 år, elev på Efterskolen Epos:
”For mig er de tre vigtigste ting for at skabe et hyggeligt værelse bamser, planter og puder. Og jeg vil rigtig gerne have et værelse, hvor mine venner har lyst til at hænge ud. Alle planterne er falske dog. Jeg syntes lige, at jeg skulle prøve konceptet af, før jeg påtager mig ansvaret for noget, der er levende. Regnbueflagene er bare et udvalg af alt det regnbue-gear, jeg pakkede med til det her efterskoleår. Der er også en del, der hænger rundt omkring på resten af værelset. Her på skolen oplever jeg et andet ’safe space’ (rum, hvor minoriteter føler sig trygge, red.), end jeg tidligere har gjort, og derfor skulle det hele bare med og være en del af mit værelse.”
Esther Sindbjerg, 16 år, andetårselev på Sydvest- jyllands Efterskole:
”Billederne forestiller mine veninder og min klasse fra sidste skoleår. Jeg havde en rigtig god klasse. De fleste er stoppet på skolen nu. Det er kun nogle af os, der er fortsat. De betyder utroligt meget, og jeg bliver glad, når jeg ser på billederne. Jeg savner dem, men jeg er i gang med et nyt år nu, så jeg skal også huske at være her. Hvis jeg ligger i min seng for mig selv, så husker jeg alle historierne bag. Der er så mange gode oplevelser. Især vores Berlin-tur var virkelig god. Det var kun 9. klasserne, der var af sted, og man kunne mærke fællesskabet spire. Jeg kommer fra Vejle, og jeg har faktisk ikke noget hjemmefra hængende. Eller jo, jeg har et brev fra min farmor. Hun sender tit breve, og jeg synes, det er så hyggeligt. Sidste år havde jeg billeder af min familie hængende, men der havde jeg ikke et efterskoleophold at tænke tilbage på. Jeg havde det ikke så godt i min klasse i folkeskolen. De gjorde lidt grin med, at jeg er kristen. Det har betydet meget, at vi alle sammen har en fællesnævner her. Troen.”
