Hør lige, hvad de gør i Caracas juleaften: Store dele af den venezuelanske hovedstad er blokeret for biler, så alle kan komme sikkert i kirke – på rulleskøjter!
I Japan er det blevet en stor tradition at spise mad fra den amerikanske fastfoodkæde Kentucky Fried Chicken juleaften, og kæden sætter nye salgsrekorder hvert år, mens japanerne råber ”Kurisimasu ni wa kentakkii!” (Kentucky til jul!).
Og så er der Island. Her er december ikke præget af en rar gammel mand med stort hvidt skæg, men i stedet af Jólakötturinn, en ond kat, der spiser de børn, som ikke opfører sig ordentligt op til jul.
Det kan lyde mærkværdigt i danske ører. U-julsk, måske endda. Men hvad er en rigtig jul? Hvilke traditioner er de bærende for os, hvor kommer de fra, og hvordan har de forandret sig?
Svarene på de spørgsmål fortæller historien om, at den danske jul slet ikke er så fasttømret og afdæmpet, som vi måske går og tror. For inden kristendommen kom til Danmark for godt 1000 år siden, kaldte man for eksempel jul for jól, og det var en højtid, hvor man fejrede de lysere tiders komme ved at danse, æde og drikke i flere dage – på ganske løssluppen manér.
Siden er der sket meget, selvom juleaften mange steder stadig er forbundet med mad og vin. Men mange af de traditioner, vi i dag betragter som essensen af en rigtig dansk jul, kommer faktisk andre steder fra. Adventskransen og juletræet er en tysk tradition. Misteltenen er fra England, og traditionen med de fire lys i adventskransen kom først til Danmark i begyndelsen af 1900-tallet. I det hele taget er stort set alle elementer af en klassisk dansk jul, hentet fra udlandet og er typisk under 200 år.
Hertil kommer, at julen lige siden har været under konstant forandring, påpeger lektor på Aarhus Universitet Dorthe Refslund Christensen. For ikke mindst normer, familiemønstre, arbejdsforhold og levestandard har løbende ændret sig, og forudsætningerne og behovet for at holde jul har fulgt med. Det er denne udvikling, vi kan takke for, at vi ikke længere spiser klipfisk i julen.
Hvordan er det så, juletraditionerne ser ud i dag? Der er selvfølgelig mange variationer, men en række kendetegn går igen de fleste steder: De fleste pynter hjemmet og tænder adventskransen og kalenderlyset.
De fleste giver også børnene adventsgaver – en tradition, der først bredte sig efter Anden Verdenskrig. Havde børnene opført sig pænt, lå der et stykke slik eller et par rosiner i hjemmeskoen.
I løbet af 1960’erne kom de hjemmebroderede pakkekalendere med 24 små ringe i, hvor typisk bedsteforældre hængte små gaver. Først de senere år er vi gået tilbage til adventsgaverne. Pakkekalenderen er i stedet erstattet af julekalenderen med 24 låger. Og fjernsynets julekalender til børn, der første gang blev vist i 1962.
Af endnu nyere dato kan nævnes den udbredte tradition med at se Disneys Juleshow om eftermiddagen juleaftensdag. Godt en million ser hvert år udsendelsen, der er vist i sin nuværende form og på nuværende tidspunkt siden 1991 (den originale udsendelse er dog fra 1958). En anden nyere forandring er danskernes omfattende kirkegang juleaften. Hver tredje tager af sted, og juleaftensdag er dermed suverænt den dag på året, hvor flest går i kirke. Fire ud af fem synger desuden salmer juleaften.
Selvom julens traditioner altså ikke er danske og hele tiden forandrer sig, er det dem, der samler os mere end nogen anden tradition, siger Dorthe Refslund Christensen. For julen handler især om de nære fællesskaber og bruges i stigende grad som et helle i en tid, som mange italesætter som meget fortravlet.
”Nogle taler om en stadig mere individualiseret jul. At flere er alene, og at vi i stigende grad gør tingene på forskellige måder, men jeg oplever også den modsatte bevægelse. Flere eksperimenterer måske med nye former, der rækker ud over det helt nære, eksempelvis ved at hjælpe helt fremmede eller ligefrem invitere dem indenfor til juleaften, men det er først og fremmest udtryk for, at vi sætter julens fællesskab meget højt og gerne vil dele den med andre.”
I samme retning peger mange af de nyere tiltag såsom julefrokoster, juleafslutninger og julearrangementer på skoler og i foreninger, påpeger hun. De bruges netop til at bekræfte de fællesskaber, der er vigtige for os, ikke bare i familien, men i hverdagen.
En anden gennemgående værdi i vores moderne måde at holde jul på, er dyrkelsen af nostalgi. Det kommer ikke mindst til udtryk gennem julemaden, hvor de fleste spiser mad, der hører en anden tid til.
Store stege, brun sovs, alting i rigelige mængder og gerne efter bedstemors specifikke opskrift – alt sammen noget, der går stik imod tidens fokus på sundhed og mådehold, påpeger Dorthe Refslund Christensen. Når vi alligevel gør det, handler det ikke mindst om at mindes dem, vi har mistet.
”Og så er det for mange nok også den sidste nationale sammenhæng, hvor vi bare giver los og spiser mere usundt og i det hele taget meget mere, end vi plejer. Julen er i stigende grad blevet en reaktion på hverdagen, hvor alting er kontrolleret og sat i system,” siger hun.
Og endelig er der kommercialiseringen af julen, som også er af nyere dato. Tag bare julemanden, som vi kender ham i dag.
Han er langtfra den kristne legende fra Tyrkiet, han var engang, men i stedet formet af et reklameprodukt skabt af CocaCola i 1930’erne. I det hele taget har forbrugerkulturen formet mange nyere juletraditioner, eksempelvis at den første julepynt allerede begynder at titte frem i stormagasinerne i slutningen af oktober.
”Julen bliver hele tiden til på ny,” konkluderer Dorthe Refslund Christensen. ”Men mange af de nye traditioner peger tilbage mod de gamle. Når stadig flere muslimer holder kristen jul, er det jo, fordi de gerne vil være en del af det store fællesskab. Og når de gammeldags julemarkeder er genopstået rundt omkring, er det, fordi vi søger tilbage mod den autentiske og hjemmelavede jul.”