I år 2000 blev pave Johannes XXIII, også kaldet "den gode pave", saligkåret. Og nu er er han helgenkåret sammen med Johannes Paul II ved en storstilet ceremoni på Peterspladsen i Rom.
LÆS OGSÅ: Guide: Helgenkåring fra a til å
Barndom og ungdom
Angelo Giuseppe Roncalli blev født den 25. november 1881 i en lille landsby i nærheden af Bergamo i Norditalien. Han var nummer tre ud af en søskendeflok på 14 i en fattig bondefamilie, og som den eneste blev han sat til at studere. Den fromme og begavede Angelo fik snart lov til at slippe for arbejdet på markerne for at kunne læse latin hos den stedlige sognepræst, og snart blev han da også optaget på gymnasiet i Bergamo. Han begyndte nu det teologiske studium først i Bergamo og dernæst i Rom.
Efter en flot eksamen blev han så præsteviet i 1904. Angelo Roncalli vendte nu tilbage til Bergamo for at blive sekretær for den nye biskop, Radini-Tedeschi, som kom til at præge ham for livet. Samtidig varetog han et professorat i kirkehistorie ved præsteseminariet i Bergamo. Han blev snart kendt som en elegant, effektiv og populær prædikant.
Da Italien gik ind i Første Verdenskrig i 1915 blev han udnævnt til officer og feltpræst, men vendte efter krigen tilbage til sit arbejde i Bergamo.
LÆS OGSÅ: Pave Johannes XXIII's helgenkåring puster liv i lille bjergby
Karriere som pavelig diplomat
I 1921 blev Angelo Roncalli kaldt til Rom for at gøre tjeneste ved Propaganda Fide, den katolske kirkes organisation for mission. Samtidig fortsatte han sin undervisningsvirksomhed og skrev om kirkehistorie.
Han kom nu i forbindelse med pave Pius XI (1922-39), som førte ham ind på en diplomatisk karriere. Han blev bispeviet og udnævnt til apostolsk udsending til Bulgarien, hvor han opholdt sig indtil 1935 optaget af at etablere katolske menigheder og føre dialog med den ortodokse kirke.
Dernæst blev han apostolsk udsending i Tyrkiet med bopæl i Istanbul. Også her gjorden hans evner som diplomat og samtalepartner sig gældende i forhold til den ortodokse kirke og ikke mindst ti forhold til de tyrkiske muslimer.
Under den tyske besættelse af Grækenland var Roncalli kirkens udsending i Athen. Her gjorde han en stor indsats for at hindre nazisternes deportation af de græske jøder. Efter sigende udstedte han dåbsattester til en række jøder, så de kunne gå for at være kristne altså vel at mærke uden dåb. I øvrigt hjalp han jøder til at udvandre til Palæstina.
Vel hjemme i Rom blev Roncalli nu udnævnt af pave Pius XII som pavelig nuntius, det vil sige ambassadør i Paris, en vigtig og prestigefyldt stilling.
Ærkebiskop i Venedig og pave
I 1953 blev Angelo Roncalli udnævnt til ærkebiskop i Venedig og samtidig blev han kardinal. I Venedig blev han hurtigt en central skikkelse som sjælesørger og populær på grund af sin store omsorg for de fattige.
Han var nu blevet 72 år og glædede sig over at kunne bruge sine sidste år til det, han allermest ønskede, nemlig det pastorale arbejde. Men sådan gik det ikke. I oktober 1958 døde Pius XII. Kardinalerne var dybt splittet med hensyn til hvilken linje, der skulle fremmes ved det nye pavevalg.
En konservativ fløj af ældre kardinaler ville videreføre Pius XII's politik, mens de yngre kardinaler var desillusionerede over den konservatisme, der prægede kirken.
Valget faldt endelig på Roncalli. Et valg, som blev tolket som et valg af en "overgangspave", så man i næste omgang kunne samle sig om en virkelig progressiv person, der kunne føre kirken ind i en moderne tid.
Roncalli valgte pavenavnet Johannes XXIII. Der havde dog været en pave Johannes 23. i begyndelsen af 1400-tallet, som var blevet valgt til modpave, men dernæst afsat ved konciliet i Konstanz i 1414.
Selv kommenterede Roncalli valget af pavenavnet sådan:
"Det er det navn, som har vært mest brugt i den lange række af romerske paver. De har næsten alle haft et kort pontifikat".
LÆS OGSÅ: 10 kontroversielle paver
2. vatikanerkoncil
Johannes XXIII indkaldte nu overraskende til det store kirkemøde, 2. vatikanerkoncil med det eneste punkt på dagsordenen at tilpasse, aggiornamento, kirken til en moderne tid og dens udfordringer.
Lynhurtigt blev en række kommissioner nedsat til at forberede mødet og i oktober 1962 kunne han åbne det store kirkemøde med deltagelse af cirka 3000 biskopper plus repræsentanterne fra en række ikke-katolske kirker. Johannes ville forny kirken, og han ville i dialog med de andre kirker for at opnå enhed og endelig ville han i dialog med kommunismen.
Johannes XXIII. nåede ikke at gøre kirkemødet færdigt. Den 3. juni 1963 døde han efter flere måneders sygdom. Men i sin korte pavetid havde han bragt den katolske kirke frem til en ny tid. Personligt forenede han en dyb fromhed med charme og jovialitet, samt en store sproglig og teologisk begavelse.
I 1966 blev en nonne i Syditalien mirakuløst helbredt fra en mavelidelse efter at have bedt om den afdøde paves forbøn. I år 2000 blev Johannes XXIII saligkåret af Johannes Paul II. Nu hører han til rækken af den katolske kirkes helgener.
LÆS OGSÅ:10 berømte helgener