I Det Nye Testamente bruger Jesus mange eksempler og billeder fra hverdagslivet, som folk umiddelbart har kunnet forstå. Mange af hans metaforer og symboler kommer fra landbrugets og madens verden, og han fortæller adskillige lignelser om at så, høste og spise. Han sammenligner blandt andet Guds rige med et festmåltid (Lukasevangeliet 14).
Jesus bruger også mad på mere konkrete måder i sin forkyndelse. Mad og drikke spiller en rolle i flere af hans mirakler, og han spiser ofte sammen med andre mennesker. Bibelen indeholder ikke mange detaljer om hans måltider, men der er bemærkelsesværdige undtagelser, for eksempel den sidste nadver.
Her er seks mad- og drikkevarer, som er forbundet med Jesu liv.
1. Brød
Brød er et gennemgående motiv i evangelierne. Det begynder med Jesu fødsel, idet navnet på hans fødeby, Betlehem, betyder "brødets hus".
Da Jesus har fastet fyrre døgn i ørkenen, bliver han fristet af Djævelen: "Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød." Hertil svarer Jesus: "Der står skrevet: 'Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.'" (Matthæusevangeliet 4,3-4).
Alle fire evangelier fortæller, at Jesus bespiser flere tusinde mennesker med fem brød og to fisk, og at der bliver mange kurve med brød til overs bagefter.
I Johannesevangeliet (kapitel 6) kalder Jesus efter bespisningen sig selv for "livets brød": "Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden."
Jesu sidste måltid sammen med disciplene finder sted ved den jødiske påske, som også kaldes "de usyrede brøds fest", fordi israelitterne spiste usyrede brød i forbindelse med udfrielsen af Egypten (2. Mosebog kapitel 12).
Under den sidste nadver spiller brød en helt central rolle: "Og han tog et brød, takkede og brød det, gav dem det og sagde: 'Dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig!'" (Lukasevangeliet 22,19).
Efter opstandelsen bliver Jesus genkendt af to af sine disciple, da han gentager brydelsen af brødet: "Og mens han sad til bords sammen med dem, tog han brødet, velsignede og brød det og gav dem det. Da åbnedes deres øjne, og de genkendte ham; men så blev han usynlig for dem." (Lukasevangeliet 24,30-31).
2. Vin
Vin er også et vigtigt motiv i evangelierne. Ifølge Johannesevangeliet (2,1-9) udfører Jesus sit første offentlige mirakel, da han forvandler vand til vin ved brylluppet i Kana.
Senere sammenligner Jesus sig selv med et vintræ: Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre." (Johannesevangeliet kapitel 15).
Vin spiller også en stor rolle ved den sidste nadver: "Og han tog et bæger, takkede, gav dem det og sagde: 'Drik alle heraf; dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse. Jeg siger jer: Fra nu af skal jeg ikke drikke af vintræets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin sammen med jer i min faders rige.'" (Matthæusevangeliet 26,27-29).
3. Fisk
Flere af Jesu disciple var fiskere. Da Jesus møder Simon Peter og hans bror Andreas ved Galilæas Sø, lover han at gøre dem til "menneskefiskere", hvis de følger ham (Matthæusevangeliet 4,19).
I Lukasevangeliets (5,4-11) udgave af historien har Simon arbejdet hele natten uden at fange noget. Men da han på Jesu opfordring prøver igen, bliver fangsten så stor, at garnene er ved at sprænges, og fiskene fylder to både.
I Johannesevangeliet (21,1-14) sker der noget lignende på Tiberias Sø efter opstandelsen. Efter en nat uden fangst siger den opstandne Jesus til apostlene, at de skal kaste nettet ud på højre side af båden, hvorefter de fanger 153 store fisk. Da de kommer i land, giver Jesus dem brød og fisk at spise.
I Lukasevangeliet spiser Jesus også fisk, da han efter sin opstandelse viser sig for disciplene i Jerusalem: "Og da de af bare glæde stadig ikke kunne tro, men undrede sig, spurgte han dem: 'Har I noget at spise her?' De gav ham et stykke stegt fisk, og det tog han og spiste, mens de så det." (Lukasevangeliet 24,41-43).
Jesus bruger fiskefangst symbolsk i lignelsen om voddet:
"Himmeriget ligner et vod, der blev kastet i søen og samlede fisk af enhver art; da det var fuldt, trak de det op på bredden og satte sig og samlede de gode fra i tønder og kastede de dårlige ud. Således skal det gå ved verdens ende: Englene skal gå ud og skille de onde fra de retfærdige og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren." (Matthæusevangeliet 13,47-50).
4. Figner
Jesus bruger figentræer og andre frugttræer i flere af sine lignelser og i sin øvrige forkyndelse.
"Der er intet godt træ, som bærer dårlig frugt, heller ikke noget dårligt træ, som bærer god frugt. For ethvert træ kendes på sin frugt. Man plukker jo ikke figner af tjørn, høster heller ikke druer af en tornebusk." (Lukasevangeliet 6,43-44).
Lignelsen om figentræet (Lukasevangeliet 13,6-9) handler om en mand, der vil hugge sit figentræ om, fordi det ikke bærer frugt. Men hans gartner vil først grave omkring det og give det gødning for at se, om det vil bære frugt året efter.
Jesus understreger pointen om at bære frugt, da han forbander et figentræ:
"Næste dag, da de gik fra Betania, blev Jesus sulten. Og da han på lang afstand fik øje på et figentræ med blade, gik han hen for at se, om han kunne finde noget på det; men da han kom hen til det, fandt han ikke andet end blade, for det var ikke figentid. Så sagde han til det: 'Aldrig mere i evighed skal nogen spise frugt af dig!' Og det hørte hans disciple.
Næste morgen, da de gik forbi, så de, at figentræet var visnet fra roden. Og Peter, som kom i tanker om det, sagde til Jesus: 'Rabbi, se, det figentræ, som du forbandede, er visnet.'" (Markusevangeliet kapitel 11).
5. Vand
I Johannesevangeliets fjerde kapitel møder Jesus en samaritansk kvinde, der er ude for at hente vand ved en brønd. Han beder hende om at give ham noget at drikke, og det bliver udgangspunkt for en samtale om "levende vand".
Jesus siger blandt andet: "den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv" (vers 14).
Jesus fortsætter billedet i kapitel 7, hvor han siger: "'Den, der tørster, skal komme til mig og drikke. Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: "Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand."' Det sagde han om den ånd, som de, der troede på ham, skulle få." (Johannesevangeliet 7,37-39).
6. Eddike
Eddike er det sidste, Jesus indtager før sin død:
"Derefter, da Jesus vidste, at alt nu var fuldbragt, og for at Skriften skulle opfyldes, sagde han: 'Jeg tørster.' Der stod et kar fyldt med eddike. De satte så en svamp fyldt med eddiken på en isopstængel og stak den op til hans mund. Da Jesus havde fået eddiken, sagde han: 'Det er fuldbragt.' Og han bøjede hovedet og opgav ånden. (Johannesevangeliet 19,28-30).
Artiklen er inspireret af 10 Foods and Drinks Jesus Likely Consumedpå Beliefnet.