1. Abraham og Gud
Forholdet mellem Gud og Abraham er noget helt særligt, selvom man kan sige at Abraham har en billig baggrund at brillere på. De fleste mennesker før ham er nemlig kommet galt af sted. Adam og Eva gør noget som de ikke må og bliver smidt ud af paradisets have. Deres søn Kain myrder sin bror Abel. Og Noa, som ellers er på Guds gode side - han bygger arken og Gud laver en pagt med ham efter syndfloden - han begynder at dyrke vin og drikker sig stangberuset. Men Abraham han bliver Guds ven (Jakob 2, 23).
Gud beder Abraham forlade sit land og sin slægt og drage af sted; med sig får han Guds velsignelse og løfte om at han skal blive til et stort folk. Og Abraham gør som Gud befaler. Og Gud opretter sin pagt med Abraham og hans efterkommere i slægt efter slægt, og han giver Abraham og hans kone Sara en søn, selvom de egentlig er alt for gamle til det Abraham er 99 og Sara 90! Senere beder han Abraham om at ofre sønnen, som hedder Isak, og da Abraham har vist sin lydighed, redder Gud Isak i sidste øjeblik og skænker endnu engang Abraham sin velsignelse.
Gud befaler Abraham adlyder Gud velsigner. Det lyder ikke umiddelbart som et venskab? Men Abraham påvirker også Gud. Da Gud vil ødelægge Sodoma og Gomorra pga. indbyggernes ondskab forhandler Abraham med Gud, således at eventuelle retfærdige mænd kan få lov at slippe væk. På den måde redder Abraham Lot og Lots døtre (1. Mos 18, 16-33). Så respekten mellem Gud og Abraham går begge veje. De er venner.
2. Ruth og Noomi
Ruth er Noomis svigerdatter. Da Noomis to sønner, heriblandt Ruths mand dør, vil Noomi rejse hjem til sit eget land. Hun sender sine svigerdøtre af sted til deres mødres hjem, den ene rejser, men Ruth vil blive hos Noomi. Hvor du går hen, vil jeg gå, hvor du bor, vil jeg bo; dit folk er mit folk, og din Gud er min Gud. Hvor du dør, vil jeg dø, og der vil jeg begraves. Herren ramme mig igen og igen: Kun døden skal skille os!, siger Ruth til Noomi.
Da den gamle kvinde ser hvor fast besluttet Ruth er, følges de ad til Noomis land. Her sørger Ruth gennem markarbejde for at de får mad, og til sidst bliver den unge kvinde gift og føder en søn, Noomis barnebarn, som hun bliver meget knyttet til. I forbindelse med fødslen siger nogle kvinder til Noomi: Din svigerdatter, som har vist dig kærlighed, har født ham. Hun betyder mere for dig end syv sønner.
3. David og Jonathan
David er en ung dreng, der imponerer kong Saul med sit mod i kamp. Saul tager ham til sig, og Sauls søn Jonathan og David bliver venner. Jonathan føler sig tæt knyttet til David, han elsker ham lige så højt som sig selv (1. Sam 18, 2).
De slutter en venskabspagt, og Jonathan giver David sit udstyr i form af dragt og sværd, bue og bælte, så han kan klare sig godt i krig. Davids succes gør til sidst kong Saul misundelig og han forsøger flere gange at slå David ihjel. Han fortæller det til Jonathan, som redder David fra sin egen far (1. Sam. 20. 32-21,1).
Senere da det viser sig at Jonathan er død i krig, sørger David over ham: Jeg holdt inderligt af dig. Din kærlighed var mig mere dyrebar end kvinders. (2. Sam. 1, 26)
4. Jesus og disciplene
At Jesus og disciplene er venner står tydeligt frem, når man læser evangelierne. Det er godt nok Jesus der som deres mester går forrest, men disciplene slipper det de var midt i i deres eget liv og følger ham i tykt og tyndt. Jeg kalder jer ikke længere tjenere, for tjeneren ved ikke, hvad hans herre gør; jeg kalder jer venner, siger Jesus til disciplene den sidste aften han er sammen med dem (Johs. 15, 15).
At det at være ven i Jesu øjne er noget ganske særligt, kommer frem, da Peter spørger ham hvor mange gange man skal tilgive sin broder (=ven), når han går noget dumt mod én op til syv gange? Jesus svarer Peter: ikke op til 7 gange, men op til 77 gange. (Matt. 18, 21).
At tilgivelse er et vigtig element i et venskab, er ikke bare noget Jesus siger. Han lever det. Føromtalte Peter nægter at kendes ved Jesus tre gange den nat, da han bliver taget til fange og Jesus har endda forudsagt at det vil ske, selvom Peter har sagt at han vil sætte sit liv til for ham. Alligevel betror Jesus Peter at være hyrde for Jesu får, dvs. tage ansvar for disciplene og forkyndelsen efter Jesu død (Johs., 21, 15-19).
Og da Judas forråder Jesus så han bliver taget til fange, svarer Jesus: Min ven, nu har du gjort dit. Det er den eneste gang Jesus direkte kalder nogen ven ifølge evangelierne!
5. Paulus og Timotheus
Timotheus er Paulus tro følgesvend på alle hans rejser rundt i den farlige verden blandt hedningene. Timotheus er yngre end Paulus, og Paulus lærer ham op som forkynder af Guds ord og menighedsforstander; og de arbejder sammen om at udbrede Guds ord overalt.
Paulus nævner ham i mange af sine breve, og to af dem er stilet til Timotheus. Det sidste af dem skriver Paulus efter at mange har vendt sig mod ham og han frygter for sit liv. Her skriver han: Du (Timotheus)derimod har fulgt mig i lære, i livsførelse, i beslutsomhed, i troskab, i langmodighed, i kærlighed, i udholdenhed, i forfølgelser, i lidelser. (2. Tim. 3, 10-11)