Hvordan foregår en kirkelukning?

Der findes ingen officielle procedurer for, hvordan kirkelukninger i Danmark skal foregå. Som det er i dag, sidder menighedsrådene med beslutningen om at lukke deres egne kirker

Med flere kirkelukninger i syne for Københavns Stift kræver repræsentanter fra menighedsrådene, provstierne og stiftet klarere procedurer for, hvordan kirkelukningerne skal foregå.
Med flere kirkelukninger i syne for Københavns Stift kræver repræsentanter fra menighedsrådene, provstierne og stiftet klarere procedurer for, hvordan kirkelukningerne skal foregå.

Flere præster, menighedsråd og kirkeministeren er enige om, at der bør lukkes kirker i Danmark. Men hvordan en kirkelukning foregår, findes der ingen lov eller procedurer for.

Dette skyldes til dels, at der så vidt vides kun er blevet lukket tolv kirker i Danmark; de ni af dem er lukket inden for de seneste 150 år.

Dog ser vi i dag et fornyet behov for klarere procedurer for kirkelukninger, da folkekirken er under økonomisk pres, og særligt Københavns Stift står over for mange lukninger de kommende år.

LÆS OGSÅ: Kirkelukninger er begyndt i København

Alt fra bevaringsværdighed til antal kirkegæster overvejes
Lige så forskellige som kirkerne og sognene i Danmark er, lige så forskellige er beslutningerne om eventuelle kirkelukninger. Antallet af kirkegæster kan svinge alt efter andelen af folkekirkemedlemmer i området. Lukningen af en isoleret landsbykirke har andre konsekvenser for menigheden dér, end lukningen af en bykirke omgivet af alternative sognekirker har for sin.

En anden vigtig overvejelse er selve kirkebygningen.

Mange faktorer spiller ind, når man skal tage beslutningen om en lukning. Eksempelvis er der stor forskel på, hvordan beslutningen tages om en storbykirke fra 1973 eller en landsbykirke fra 1100, fordi der er forskel i bevaringsværdigheden af kirken, forklarer kommunikationschef i Landsforeningen af Menighedsråd, Jesper Moll.

I disse tider er den kedeligste årsag desværre også den, der fylder mest i menighedsrådenes beslutninger.

Oftest er det den pressede økonomi i sognene, som er det vigtigste argument. Der er nogle komplekse opgaver, såsom personaleadministration, som er nemmere at løse i større, sammenlagte sogne, siger Jesper Moll.

Menighedsråd skal udskrive deres egen fyreseddel
Som det er i dag, er det den enkelte kirkes menighedsråd, der skal beslutte, hvorvidt deres egen kirke skal lukkes.

Det er en presset situation at sidde i for rådsmedlemmerne, som kender folkekirkens trange økonomiske kår, men samtidig ikke ønsker at udskrive deres egen fyreseddel, forklarer Jesper Moll.

Ofte kan et alternativ til en lukning være en sammenlægning med nærliggende sogne. I større menighedsråd kan det tunge, administrative arbejde lettes, og mange gange kommer ønsket om en sammenlægning faktisk fra menighedsrådene selv, fortæller Jesper Moll:

Kirkesammenlægninger er af og til et ønske fra menighedsrådet selv for at lette på de komplekse, administrative opgaver. En gængs løsning er nemlig, at man slår menighedsrådene for de sammenlagte sogne sammen. Men problemet er, at menighedsrådet efter en sammenlægning ikke altid er dét større. Derfor sidder menighedsrådene som oftest over for beslutningen om at skære ned på sine medlemmer, siger Jesper Moll.

Kirkelige myndigheder står magtesløse
De ni kirkelukninger siden midten af 1800-tallet er alle sket efter indstilling fra menighedsrådene selv og er blevet bakket op af biskoppen. Men når menighedsrådene er imod lukning af deres kirke, er det svært at stille noget op.

Eksempelvis er det i København sådan, at stiftsrådet kan stille forslag om at lukke kirker. Stiftsrådet i Københavns Stift består af biskop Peter Skov-Jakobsen samt provster, sognepræster og menighedsrådsmedlemmer fra provstier og sogne i stiftet. Rådets budgetudvalg kan gøre opmærksom på, at det er økonomisk nødvendigt at lukke kirker, og opfordre provstierne til at komme med forslag til, hvilke kirker der kan lukkes.

Kirkernes menighedsråd har imidlertid det sidste ord, og det har tidligere fået stiftsrådet til at efterlyse handling fra Kirkeministeriet i håb om en afklaring på de københavnske kirkers fremtid.

Kirkeministeriets rolle i kirkelukninger er formelt set blot, at "opførelse af kirker og nedbrydning af kirker skal godkendes af kirkeministeren", som det står i Lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Godkendelse er dog knap lig med beslutningskraft, og et direkte ansvar for beslutningen om en kirkelukning har således aldrig påhvilet kirkeministeren.

Kirkeministeriet skal afklare lukningsprocedurer
Københavns Stiftsråds budgetudvalg gjorde i 2008 Kirkeministeriet opmærksom på, at de mener, de hårde økonomiske kår gjort det nødvendigt at lukke kirker i hovedstaden, selv om de lokale menighedsråd ikke ønsker det. Der efterlyses en ny praksis eller en lovændring, som kan afklare ansvaret for kirkelukninger.

Et argument for, at kirkelukninger hører til på ministerens bord, er, at de kirkelige myndigheder ikke er klædt på til opgaven. De kan komme med forslag, de kan indhente høringssvar, men når menighedsrådene siger nej til, at deres kirke skal nedlægges, kan de ikke komme videre.

Nuværende kirkeminister Manu Sareen har derfor udtalt i februar 2012, at ministeriet vil se på muligheden for at flytte beslutningskompetencen om at lukke en kirke fra menighedsrådet og placere den længere væk hos provstiudvalget.

"Der er meget logik i, at det er svært at lukke sin egen kirke. Når folkekirken selv vurderer, at der er behov for at tynde ud i kirkerne, er det vores opgave som politikere at give den de rigtige rammer," siger kirkeministeren.

Manu Sareen regner med at fremsætte et lovforslag til efteråret 2012.