Sådan skildres Kristi himmelfart i danske kirker

Få overblik over, hvordan Kristi himmelfart er gengivet på relieffer, altertavler og kalkmalerier i danske middelalderkirker

Her ses Kristi himmelfart på en altertavle i Sankt Johannes' Kirke i København, udført af maleren og professoren Johan Ludvig Lund (1777-1867). Altertavlen blev oprindeligt malet til Vor Frue Kirke i København, men den blev overflødig, da det blev besluttet at udsmykke alteret med Thorvaldsens Kristus-skulptur.
Her ses Kristi himmelfart på en altertavle i Sankt Johannes' Kirke i København, udført af maleren og professoren Johan Ludvig Lund (1777-1867). Altertavlen blev oprindeligt malet til Vor Frue Kirke i København, men den blev overflødig, da det blev besluttet at udsmykke alteret med Thorvaldsens Kristus-skulptur.

Rundt omkring i de danske kirker findes der forskellige skildringer af Kristi himmelfart. Kunsthistoriker Sissel Plathe giver os her en indføring.

I Bibelen omtales Kristi himmelfart kun enkelte gange og med forholdsvis få ord. Ligeledes er bevarede udsmykninger med Kristi himmelfart i middelalderens kunst i Danmark ikke mange, men findes dog på forskelligt kirkeinventar og i kalkmalerierne. Oftest ses Himmelfarten som et af motiverne i Kristi Lidelseshistorie, død og opstandelse.

Himmelfarten på medailloner

Måske den ældste danske gengivelse af Kristi himmelfart er på et gyldent alter, som befinder sig på Nationalmuseet i København, men kommer fra Odder kirke i Østjylland.

Det gyldne alter består af et retabel fra 1150-1175, der stod på eller umiddelbart bag alteret, og et frontale, fra 1225-1250, placeret umiddelbart foran alterbordet. Øverst på retablets himmelbue ses en mandelformet medaljon, en mandorla, hvor himmelfarten er gengivet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fremstillingen følger meget nøje teksten i Lukasevangeliet. Kristus velsigner med højre hånd og bliver båret stående til himmels af to engle. Under Kristi fødder ses en plade eller noget jord, så billedet må gengive lige det øjeblik, han blev løftet op fra jorden.

Også på det gyldne alter fra Sindbjerg kirke, ligeledes fra Østjylland, ses himmelfarten. Alteret, der også befinder sig på Nationalmuseet, er dateret til 1175-1200.

Kun 4 af 19 relieffer er fremdeles bevaret. I nederste række ses Himmelfarten. Atter gengives Kristus stående i en mandorla. Han velsigner med højre hånd, i venstre holder han den åbne bog.

På begge sider af mandorlaen kommer en engel flyvende med hovedet nedad. Den ene holder et nu tomt skriftbånd, mens den anden hæver hånden i en talegestus. Muligvis kan disse engle også gengive de to mænd i hvide klæder, der ifølge Apostlenes Gerninger talte til apostlene. Også i overensstemmelse med Apostlenes Gerninger står disciplene og stirrer op mod himlen, 11 i alt, hvoraf én knæler lige under mandorlaen.

Kristus forsvinder opad

På Vilslev kirkes triumfvæg er Kristi himmelfart omkring år 1225 malet lige over korbuen. Som på relieffet fra Sindbjerg ses flyvende engle med skriftbånd.

Af Kristus ses hans fødder og det nederste af hans kjortel og kappe, der er ved at forsvinde op i skyen. Indskriften på englenes skriftbånd refererer messeteksten til himmelfartsmessen.

På begge sider ses en menneskeskare på 16-17 mænd og Jomfru Maria, som ikke omtales i Biblens beskrivelse af begivenheden. Placeringen af motivet og dets udformning har kunsthistoriker Ulla Haastrup tolket til også at kunne ses som en gengivelse af de liturgiske spil, himmelfartsspil, som i middelalderen blev opført i kirkerne.

Det er her vigtigt at bemærke, at Kristus har løftet sit højre ben fra klippen, han står på, og foden har efterladt et tydeligt aftryk i stenen. Denne detalje i billedet, der ikke omtales i biblens tekst, kan findes i rekvisitbemærkningerne til et himmelfartsspil i et manuskript fra før 1363 i Moosburg i Tyskland.

Et levn fra himmelfartsspil

Fra omkring 1300 eller lidt tidligere er bevaret en figur af en stående Kristus fra Kirke Helsinge kirke på Sjælland, nu også i Nationalmuseet.

Figuren er enestående i Danmark og er sandsynligvis blevet benyttet i ovennævnte himmelfartsspil hvor den er blevet hejset op gennem et hul i hvælvet. Kristus er nøgen bortset fra kappen, som er draperet rundt hans krop så sidesåret er synligt. Figuren er stærkt udhulet på bagsiden, men udhulningen har været dækket af et bræt således, at figuren kunne ses fra alle sider, når den blev hejset op gennem hvælvet.

Kristi fødder

På de fantastiske korstole i henholdsvis Roskilde Domkirkes kor og i Ringsted Skt. Bendts kirkes kor er motivet ændret således, at det nu mest følger beskrivelsen i Apostlenes Gerninger.

Englene, der tidligere løftede Kristus til himmels er nu væk og erstattet af skyen, "som tog ham væk fra deres øjne." Af Kristus ses kun hans nøgne fødder og det nederste af hans kappe på vej op i skyen.

Der er også sket andre ændringer. På grund af pladsforholdene er antallet apostle reduceret og, som i Vilslev kirke, er der blevet plads til Jomfru Maria placeret centralt i forgrunden. Rundt om firpasaureolen, som motivet er gengivet i, ses gammeltestamentlige profeter med skriftbånd, hvis tekster fra Det gamle Testamente forudsiger himmelfarten.

Også i enkelte altertavler findes motivet fra første halvdel af 1400-tallet. Smukkest og mest stemningsfuld af dem alle er vel nok gengivelsen af Himmelfarten på altertavlen, fra omkring 1430, fra Boeslunde kirke ved Skælskør, nu også i Nationalmuseet.

I tavlens 2. stand, det vil sige når det ene sæt fløje er lukket, er bevaret meget intakte malerier i temperateknik. Sammen med syv apostle, deriblandt den unge skægløse Johannes, knæler Maria med sammenlagte hænder. Alle har gyldne glorier med blomster langs kanten. Kristus forsvinder op i himlen på samme måde som i Roskilde og Ringsted.

På en alabastrelief fra England ser man på begge sider af en blomsterklædt bakke de 11 apostle. Både Peter og Johannes er let genkendelige, henholdsvis med nøglerne og som en ungersvend med tonsur og martyrpalme. Kun nogle af apostlene synes at kigge opad. Lige over for Johannes ses Maria, med begge hænder hævet i tilbedelse, i orantstilling. Af Kristus ses kun fødderne og det nederste af kappen, som her ikke forsvinder op i en sky, men op under en baldakin. Øverst på bakken er en kvadratisk plade hvorpå Kristi fodaftryk anes.

11 apostle og Maria

Et af reliefferne fra en meget stor hovedaltertavle fra omkring 1450, fremstillet i Lüneburg i Tyskland, som nu er ophængt på væggen i Ål kirke ved Varde, viser en fortættet fremstilling af himmelfartsfortællingen.

11 apostle og Maria sidder omkring en klippe, som Kristus har taget afsæt fra. På klippen er tydelige aftryk efter Kristi fødder. De to forreste apostle læser i opslåede bøger.

Tilsyneladende vender ingen blikket mod det høje. Med de to sidstnævnte relieffer er ikonografien ændret betydeligt. Det er ikke længere kun Bibelens tekst, som har påvirket motivets udformning, men de føromtalte mysteriespil i og med, at Kristi fodaftryk kommer til at spille en så central rolle i motivet.

Det er ikke længere en himmelsk kraft, i form af engle eller en sky, der har ført Kristus til himmels, men han har ved sådan en egen kraft taget afsæt fra klippen, at han har sat fodaftryk i stenen.

Parallelt med altertavlerne gengives Kristi himmelfart også i kalkmalerierne i kirkernes hvælv. I Undløse kirke på Sjælland, som har en af de tidligste fremstillinger i Danmark med Skt. Birgitta ved Kristi fødsel, ser det næsten ud som om, at klippen med fodaftrykkene spiller hovedrollen. Malerierne er dateret til 1400-1425.

Øverst i kappen ses Kristi fødder og det nederste af kappen på vej op gennem skyen, mens Maria og 11 apostle flankerer stenen med fodaftrykkene.

Frem til middelalderens slutning ser det ud som om, at det er denne udformning af motivet, der er mest udbredt i Danmark. Eksempelvis skal nævnes kalkmalerierne i Viskinge kirke på Sjælland, på de nederlandske altertavler i Viborg Søndre Sogns kirke og Roskilde Domkirke, sidstnævnte fra 1550'erne, men fremstillet delvis i middelalderlig tradition.

Kilder:

"Danmarks Middelalderlige Altertavler" af Sissel F. Plathe og Jens Bruun, Syddansk Universitetsforlag, 2010. Materialet ligger også på nettet på www.altertavler.dk

"Danske Kalkmalerier," bind 2, s. 136ff., af Ulla Haastrup.

Kalkmaleridatabase: Kalkmaleriinfo.natmus.dk