Amerikansk forsker: Du er formentlig ikke så innovativ, som du selv tror

Med konferencen ”Opretholderne” vil to amerikanske forskere hylde de lønmodtagere og systemer, der hver dag får verden til at køre rundt. For innovation fylder i virkeligheden forbavsende lidt i selv det mest kreative og nytænkende menneskes liv, mener de

De fleste af os er ikke særligt innovative, når vi bruger vores computer og studier har vist, at de, der arbejder med software, bruger omkring 60- 80 procent af deres tid på at opretholde eller reparere funktioner, siger den amerikanske teknologi-historiker Andrew L. Russel fra Suny Polytechnic Institute i New York." Her foto fra CCG-festivalen i Ballerup Super Arena i februar 2017.

Mor og søn. Tredje år i træk.
De fleste af os er ikke særligt innovative, når vi bruger vores computer og studier har vist, at de, der arbejder med software, bruger omkring 60- 80 procent af deres tid på at opretholde eller reparere funktioner, siger den amerikanske teknologi-historiker Andrew L. Russel fra Suny Polytechnic Institute i New York." Her foto fra CCG-festivalen i Ballerup Super Arena i februar 2017. Mor og søn. Tredje år i træk. Foto: NAVNTOFT NANNA.

Tænk på det mest kreative menneske, du kender. Steve Jobbs, din favoritkunstner eller en rigtig dygtig kollega. Og tænk så på, hvor meget tid det menneske bruger på rutinefunktioner i hverdagen. Tænk på, hvor meget energi han eller hun bruger på bare at opretholde sit liv – ved at spise, sove, gøre rent, men også på, hvor meget af en arbejdsdag, der går med at sende og besvare mails og arbejde videre på projekter, der allerede er i gang.

Eksemplet er ét af dem, teknologi-historiker Andrew L. Russell fra Suny Polytechnic Institute i New York trækker frem, når han vil vise, at mange samfund i dag har et overdrevent fokus på innovation. Sammen med kollegaen Lee Vinsel står han bag konferencen ”Opretholderne” (Maintainers), der finder sted den 6.- 8. april 2017. Udgangspunktet for konferencen er, at innovation er blevet et modeord, der har fået for stor vægt i samfundet og for den enkeltes ambitioner:

”Vi vil gerne udfordre opfattelsen af innovation på to niveauer: Dels vil vi udfordre den udbredte forestilling om, at innovation i sig selv er et gode uafhængigt af, hvad fornyelsen betyder, og dels mener vi, at innovation fylder langt mere blandt politikere og i den offentlige debat end i menneskers liv og hverdag, ” forklarer han.

Konferencen ”Opretholderne” blev holdt første gang sidste år, og igen i år er et vigtigt formål med konferencen at hylde de mange mennesker, der i deres job er med til at opretholde og bevare samfundet, så det fungerer på daglig basis.

”Alle dem, der har et arbejde, der kræver, at de opretholder eksisterende systemer, kan kalde sig ”opretholdere”. Det gælder for eksempel sygeplejersker, politimænd, jurister, mekanikere og skolelærere, der arbejder med at give information videre, reparere på mennesker og maskiner og bevare lov og orden,” forklarer Andrew L. Russel.

Men måske gælder det også alle os andre. For et andet vigtigt formål med konferencen er at se kritisk på opfattelsen af innovations betydning i vores liv og som drivkraft i det politiske system og erhvervslivet.

”Jeg mener, at medier, erhvervsliv og politikere har talt hinanden ind i en opfattelse af, at innovation er afgørende i alle situationer. Et godt eksempel er udviklere i it-industrien, som har ry for at være meget innovative. Men studier viser, at de fleste, der arbejder med software, bruger omkring 60- 80 procent af deres tid på at opretholde, reparere eller færdiggøre funktioner. Et andet eksempel er astronauter. Når en astronaut sendes ud i rummet, skal han eller hun ikke kun være knagende dygtig inden for sin profession, men også uddannes til at kunne løse visse medicinske og mekaniske opgaver, så alle nødsituationer kan håndteres. For mig peger de eksempler på, at selv de af os, der konstant får at vide, at vi skal tænke nyt i vores job, reelt set også arbejder med at opretholde funktioner og videregive eksisterende information,” siger Andrew L. Russell.

Kritikere har beskyldt Andrew L. Russell og hans kolleger for at være reaktionære og forandringssky. Men den kritik afviser han:

”Vi er ikke imod innovation. Vi er ikke imod at hjælpe mennesker til at blive raske, klogere og komme hurtigt og sikkert rundt. Vi taler heller ikke for at opretholde tilstande af undertrykkelse eller besværlige systemer. Vi vil bare opfordre til, at man overvejer, hvilke resultater, innovationen skal munde ud i og mere overordnet hvilke værdier, forandringerne skal fremme,” siger han.

Historisk har man overordnet set kritisk på innovation og forandring frem til oplysningstidens fokus på empiriske undersøgelser og tro på menneskets evne til rationelt at forbedre deres eget liv. Store tænkere i det 17. og 18. århundrede hastede med nye erkendelser inden for naturvidenskab og filosofi, og flere ønskede at udvikle opbygningen af samfundet til gavn for menneskeheden. Her blev udvikling som et positivt begreb grundfæstet, og i løbet af 1800-tallet betød Den industrielle Revolution yderligere hyldest til fremskridtet.

Efter Anden Verdenskrig begyndte det, Andrew L. Russell kalder ”innovationskulten” at sprede sig til helt almindelige europæere og amerikanere. Det skete især i takt med teknologiens hurtige udvikling i sidste halvdel af forrige århundrede. Og én af Andrew L. Russells pointer er netop at adskille teknologi fra opfattelsen af innovation. For teknik handler ikke kun om at udvikle, men også om at reparere og justere.

”Computeren udviklede sig voldsomt i 40’erne og 50’erne for herefter at blive standardiseret i en periode. I 80’erne og 90’erne begyndte man så igen forfinelsen af maskinen. Hvis vi ser på det med evolutionsbriller på, kan man sige, at der er perioder med udvikling og perioder med standardisering af de fleste innovative opfindelser,” siger han.

Andrew L. Russell er klar over, at hans pointe har politiske undertoner. Men samtidigt er han ret tilfreds med, at kritikken af innovation ikke kan placeres i en bestemt politisk fløj:

”Mine konservative venner er enige i, at vi skal blive bedre til at bevare kultur og strukturer, og mine mere venstreorienterede venner er begejstrede for, at vi anerkender sygeplejerskers og rengøringsassistenters indsats. Og så appellerer vores tese også til klimaforkæmpere,” siger han.

Derfor håber han, at opmærksomheden på at bevare kan samle politikere og meningsdannere på tværs af fløje.

”Man kan sige, at gårsdagens eksperimenter er denne dags platform – og den har vi brug for, så vi kan eksperimentere igen i morgen. Udfordringen er, at vi ikke ved, hvad vi får brug for i morgen, og det forkerte svar på den udfordring er både at skabe nyt for det nyes skyld og at holde helt op med at udvikle sig,” mener han.