Prøv avisen

Bøn er at tale med Gud

-- Bønnen er en tilstand eller et rum, hvor du er sammen med Gud og kan tale med ham om alt, siger Signe M. Berg, præst i Natkirken ved Vor Frue Kirke. -- Foto: Kristian Djurhuus.

- Bøn er en samtale med Gud, hvor man kan give den hele armen, siger natkirke-præsten Signe M. Berg

Store Bededag er en helligdag, som mange er lidt famlende over for. Hvorfor holder vi Store Bededag, og beder mennesker overhovedet i dag? Signe M. Berg er ikke i tvivl. Mennesker beder, og det gør de, fordi de ikke kan lade være, mener hun.

- Hvis man tror på Gud, så vil man da også gerne tale med ham, lyder begrundelsen.

Hun er præst i Natkirken i Vor Frue Kirke, Domkirken i København.

Natkirken er, som navnet indikerer, åben i aften- og nattetimerne. Kirken har skabt et rum, hvor bøn, stilhed og eftertanke er centrale elementer. Alle besøgende i Natkirken kan skrive en forbøn, som sidst på aftenen læses op fra alteret.

Mange mennesker har aldrig lært at bede og er derfor ikke fortrolige med det. Signe M. Berg vejleder i bøn, hvis man ikke rigtigt ved, hvordan man skal komme i gang.

Signe M. Berg taler med Gud flere gange om dagen, og hun er ikke i tvivl om, at samtalen går begge veje.

- Gud svarer - og endda meget konkret. Det kan være igennem Bibelen, andre mennesker, én selv eller igennem begivenheder. Jeg har altid forestillet mig, at Gud har et værksted fyldt med forskellige redskaber, og så kigger han på mennesket og vælger det redskab, der får den enkelte til at lytte, forklarer hun.

Signe M. Berg mener, at det er befriende at tale med Gud, fordi du over for ham kan smide alle facader, og man kan tillade sig at være fuldstændig egoistisk.

- Det er ligesom at ringe et nummer op, og så får du en at tale med. En, du kan tale med alt om. Du behøver ikke at tage hensyn, som du gør over for andre mennesker. Over for Gud kan du fylde alt det du vil - du kan give den hele armen, lyder Signe M. Bergs bud på bønnens væsen.

"Enhver form for henvendelse til en gud, til guder eller andre livsbestemmende magter for at opnå deres velvilje og/eller hjælp. Den religiøse bøn kan have vidt forskelligt indhold, fra en kort situationsbestemt besværgelse til en langvarig".

Sådan lyder en del af den halvanden spalte lange forklaring på bøn i Den Store Danske Encyklopædi. Indholdet, udtrykket, ens kropsstilling og meningen med bønnen står åben for, hvad den enkelte vælger. Det mener Signe M. Berg, idet der ingen grænser er for, hvad den kristne bøn kan indeholde, eller hvordan den ifølge hende skal siges.

- Man kan sige tak, råbe om hjælp eller klage. Men det er vigtigt at huske, at en bøn ikke kan rokke ved, at det er Gud, der bestemmer. Bønnen er en måde, hvor du kan stille ind på samme frekvens som Gud, og den kan hjælpe dig til at falde til ro i Guds vilje, mener Signe M. Berg.

I Natkirken kan alle skrive en bøn på et stykke papir, som læses op sidst på aftenen. Nogle takker for deres nye job, andre beder om at få en ny bil eller om at finde en kæreste, og det hele er legalt ifølge natkirkepræsten.

- Den materielle verden hænger sammen med det åndelige liv, og det er der ingen grund til at fornægte, siger Signe M. Berg.

Hvis man ikke er vant til at bede, er hendes råd, at man bare begynder at fortælle Gud om, hvordan man har det. Så vil man automatisk finde ud af, "hvor skoen trykker".

Bøn fylder meget i hendes egen hverdag.

- Jeg beder altid, inden jeg går i seng. Jeg beder for dem, der er tæt på mig, og så gennemgår jeg dagen. Der kan være bestemte episoder eller følelser, jeg dvæler ved. Det kan være konflikter, eller noget man er ked af eller rasende over, som man må tage på sig og lægge over på Gud. På den måde kan man vågne op næste morgen styrket og parat til en ny dag. Hvis nogen har spurgt mig, om jeg vil bede for dem, er det også om aftenen, jeg gør det, siger Signe M. Berg.

Men i løbet af dagen tager hun også nogle øjeblikke, hvor hun stopper op, taget en dyb indånding og beder en lille bøn.

- Det kan være, hvis jeg skal ind til en svær samtale. Også inden jeg skulle herind og tale med dig, stoppede jeg lige op og bad Gud om at hjælpe mig med at gøre mit bedste. Det er meget visuelt for mig. Jeg forestiller mig for eksempel, at der står et lys her på bordet, der er Gud. På den måde er han med i vores samtale, siger hun og peger ned på sofabordet for at markere, hvor det imaginære lys brænder.

I en periode stoppede samtalen dog med Gud. På teologistudiet handlede samtalerne mest om Gud, og i slutningen af studietiden blev hendes far syg af kræft.

- Lige pludselig var Gud væk. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle bruge ham til, og derfor talte jeg ikke med ham. Til gengæld opholdt jeg mig meget i tomme kirker. Det var nok den tomhed, jeg følte, som jeg opsøgte i form af det tomme kirkerum, siger hun.

Hun er sikker på, at det var Guds mening, at hun skulle nå bunden, før hun kunne finde ham igen. Til gengæld fandt hun en større Gud, end ham hun kendte før, som hun selv havde låst fast i en bestemt kasse.

Hele den proces har også smittet af på den måde, hun beder på i dag.

- Jeg ranker ryggen, sidder i en åben kropsstilling og giver mig selv lov til at fylde det, jeg fylder. Det vigtigste er at kunne være ærlig og frimodig over for Gud, forklarer hun, mens hun breder armene ud til siderne for at illustrere, hvad hun mener.

Fakta om Store Bededag:
Store Bededag er en helligdag, der ikke henter sin berettigelse i Bibelen.
Mange tror fejlagtigt, at store bededag blev til, da Christian VII's livlæge, Struensee, gjorde det af med hele 22 helligdage i 1770. Da Store Bededag blev indført, var den kun én bededag ud af mange. Det var Hans Bagger, biskop i Roskilde Stift i slutningen af 1600-tallet, der indførte dagen, der senere blev lovfæstet ved en kongelig forordning i 1686. Aftenen før Store Bededag blev forbud mod handel, rejser, leg, spil og arbejdet indvarslet ved, at kirkens største klokke ringede. Det betød blandt andet, at kroerne skulle lukke. På den måde håbede man, at folk kunne møde rettidigt og ædru op i kirken, som forordningen krævede. I dag er helligdagen store konfirmationsdag i mange af landets kirker. Kilde: Dansk Historisk Fællesråd/Politikens Familiens bog om årets traditioner