Prøv avisen

Bornholm forbliver en gåde

"Bornholmere har en mærkelig dobbelthed i sig. På den ene side lider de af et kronisk mindreværdskompleks over at blive forfordelt af resten af Danmark, men kradser man lidt i overfladen, finder man en selvforståelse af, at der selvfølgelig ikke er noget finere i verden end at være ægte bornholmer," siger Hans Henrik Møller, der selv forlod sin fødeø efter sin studentereksamen i 1975. Foto: Terkel Broe Christensen.

Kan en ø være hovedpersonen i en roman? Ja, mener forfatteren Hans Henrik Møller, der har skrevet en klippe af en roman om sin fødeø, Bornholm

Eksilbornholmeren Hans Henrik Møller nedstammer fra en forfader, der arbejdede som møller i Bodilsker på Bornholm for 250 år siden. Længere rækker kirkebøgerne ikke. Den slags oplysninger er vigtige på Bornholm, fortæller forfatteren Hans Henrik Møller, der selv husker, hvordan man så lidt ned på tilflytterne, "førderne", da han voksede op på klippeøen.

"Bornholmere har en mærkelig dobbelthed i sig. På den ene side lider de af et kronisk mindreværdskompleks over at blive forfordelt af resten af Danmark, men kradser man lidt i overfladen, finder man en selvforståelse af, at der selvfølgelig ikke er noget finere i verden end at være ægte bornholmer," siger Hans Henrik Møller, der selv forlod sin fødeø efter sin studentereksamen i 1975.

I dag er accenten væk, og han underviser endda i dansk på Blaagaards Seminarium i København ved siden af sit forfatterskab, der både tæller flere fagbøger, en novellesamling og en tidligere roman. På mandag udkommer "Burgundia", en ordentlig kleppert af en roman på 450 sider, der søger tilbage til rødderne i Rønne.

Hans Henrik Møller ved, hvad han skriver om. For som teenager arbejdede han sågar som fisker, inden bøgerne i stedet fangede hans interesse. De hjemmebyggede skibsmodeller på hans kontor i hjemmet i Værløse afslører dog, at havet stadig har en stor plads i ham. "De må være temmelig kostbare," siger avisens fotograf og peger på kontorets største træskibsmodel, der formentlig består af tusindvis af små detaljer.

"Nej, de koster faktisk kun et par tusinde at bygge – og så selvfølgelig et års arbejde," siger Hans Henrik Møller, der har brugt de sidste to år på at lime sætninger sammen i romanen "Burgundia", der til gengæld også er opkaldt efter et skib.

"Jeg havde længe haft lyst til at skrive om Bornholm, men jeg vidste ikke rigtig, om jeg skulle skrive en novelle eller en hel roman, før min kone spurgte, hvad Bornholm egentlig hedder på latin. ?Burgundia?, svarede jeg. Og pludselig kom jeg i tanke om skibet ?Burgundia?, der gik ned med hele besætningen af tilsyneladende uforklarlige grunde i 1958. Det var min far, der fortalte mig historien som barn, hvor jeg rekonstruerede forliset i en badebalje i vores kælder. Min mor fodrede mig også altid med historier om Bornholm som barn. Nogle af dem var sikkert bare opdigtede, ligesom jeg selv er faldet for fristelsen til at digte til, når mine børn har udspurgt mig om min bornholmske opvækst. Men samtalen med min kone gjorde mig nysgerrig efter at finde ud af, om der nu også var et skib, der hed ?Burgundia?. For så ville det jo ikke kun være et skib, der var gået ned, men selve Bornholm, der var gået under."

Sådan blev bogens begyndelse til. For det viste sig, at historien var god nok.

"Men det var svært at finde ud af. For i mellemtiden havde man omdøbt det bjergede skib ?Burgundia? til ?Leisa?, så nye passagerer ikke skulle blive mindet om ulykken. Men da jeg først fandt ud af det, gik jeg straks i gang med at kontakte Bornholms Tidende for at få de gamle avisklip, og så kørte det faktisk hurtigt derfra," fortæller Hans Henrik Møller, der hurtigt bestemt sig for ikke at skrive en klassisk slægtsroman om Bornholm:

"Øen skulle være centrum i min fortælling, så i stedet for at følge nogle få personer, som man normalt gør i en roman, har jeg opdigtet et væsentlig større persongalleri. Og jeg måtte faktisk lave slægtstavler for at holde styr på det selv. Men Bornholm er den egentlige hovedperson i romanen."

Hvad gør Bornholm så spændende?

"Som eksilbornholmer kan man jo aldrig frigøre sig helt fra Bornholm. Nogle forbliver tosprogede, det er jeg nu ikke, men det kan stadig virke voldsomt på mig at stå på færgen og høre folk tale bornholmsk, fordi det minder mig om, at jeg deler rødder med de mennesker. Men jeg tror faktisk ikke, at der findes ret mange i Danmark, der ikke har et forhold til Bornholm. Mange har været på lejrskole der, og det er jo også landets store ferieø, som folk søger til, fordi den på en gang virker eksotisk og velkendt. Som forfatter er Bornholm også spændende, fordi den er afgrænset og uendelig på samme tid. For når man tror, at man ved alt om øen, dukker der hele tiden nye sprækker og sprækkedale op i ens viden. Fortælleren i romanen vil for eksempel gerne vide alt om Bornholm, men han udstiller jo sig selv, når han for eksempel vil vide, hvor meget Bornholm vejer. Og om man skal regne med eller uden mennesker."

"Burgundia" beskriver primært forfatterens fødeø i perioden fra 1872 til 1972. For i 1872 hærgede en stormflod øen. Hans Henrik Møller kalder den Syndfloden og kæder den sammen med de efterfølgende vækkelsesbevægelser, der fik vind i sejlene i slutningen af 1800-tallet på Bornholm.

"Vækkelsen kom jo nok ikke ind med færgen på en enkelt morgen, som jeg beskriver i bogen, men jeg tror ikke, at det er urimeligt at antage, at den skov af sekter, der spirede frem i de efterfølgende år, var hjulpet på vej af katastrofen. Trolde og underjordiske trives jo også bedre på Bornholm end så mange andre steder, fordi bornholmerne har haft det hårdt gennem tiden."

"Selvfølgelig har der også været opgangstider som før fiskekvoterne, hvor pengene virkelig sad løst på fiskerne i min barndom. Men man skal ikke lede længe for at finde bornholmernes grundfølelse af at blive svigtet af resten af Danmark. Allerede efter Roskildefreden for 352 år siden måtte bornholmske frihedskæmpere selv ro til København for at underlægge sig den danske konge, efter at de selv havde skudt kommandanten fra den svenske besættelseshær. Og såret lever stadig efter Anden Verdenskrig, hvor Bornholm var besat et helt år af russerne, fordi den tyske kommandant bare ventede på, at der skulle komme en engelsk officer, han kunne overgive sig til."

Der var jo også bornholmsk opstand, da "Bornholm, du prude vikingemø" blev taget ud af Højskolesangbogen for nogle år siden?

"Ja, eller når vejrudsigterne ikke placerer Bornholm rigtigt på kortet. Bornholm mangler jo nærmest bare at blive placeret i Tyskland. For øen er både blevet placeret ud for Anholt og ved siden af Grønland. Og det bekræfter jo bornholmernes følelse af at være glemt uden for turistsæsonen. Måske er det også årsagen til, at bornholmere har elefanthukommelse over for hinanden. For man glemmer ikke et svigt, selvom det ligger årtier tilbage."

I romanen udspiller klippeøens komediesans sig blandt andet i en fejde mellem slægterne Lind og Holm over en lagerbygning. For romanen er som Hans Henrik Møllers hjemmebyggede træskibsmodeller – fuld af detaljer. Om at sylte og om opskrifter på sild og om Bornholms geologiske historie, men Bornholm forbliver en gåde, mener Hans Henrik Møller:

"Jeg tror ikke, at sandheden om Bornholm findes, men når man skal lyve, er det altid mest overbevisende, hvis man kan gøre det så tæt på virkeligheden som muligt, så jeg har researchet så meget, jeg kunne. Men i virkeligheden kunne bogen have foregået et andet sted. For de menneskelige konflikter, der optræder i romanen, er jo i for sig universelle."

ohrstrom@kristeligt-dagblad.dk

"Burgundia" vil blive anmeldt senere i Kristeligt Dagblad