"En lille pige i flade sko", "Vi ser for lidt til hinanden", "Det bli'r aldrig det samme igen". Mange ældre danskere nynner allerede med her og hører for sig radiospeakeren tilføje: "Teksten var af Knud Pheiffer".
Det var den i mange af de populæreste schlagere og revynumre gennem 1930'erne, 1940'erne og 1950'erne. I år ville Knud Pheiffer være fyldt 100 år.
Det fejrer hans steddatter, skuespiller, danser, sanger og konferencier Susanne Breuning, ved at udgive bogen "Det handler om kærlighed" på eget forlag. Bogen indeholbåde noder og tekster til en række af hans sange og selve fortællingen om Knud Pheiffers liv.
Hun var selv ni år, da han døde på Frederiksberg Hospital i 1961. Som det var skik dengang, forsøgte man alt, hvad man kunne, at skjule døden og sorgen for barnet.
Susanne husker kun, hun var oppe på hospitalet for at sige farvel til sin stedfar, fordi hun "pludselig" skulle på ferie hos familiens venner i Frederikshavn. Kort efter døde stedfaderen i forbindelse med en maveoperation, men det var der ingen, der fortalte hende. Hun kom hjem og troede, han var ude at rejse. Først efter en måned fik hun besked. Her næsten 50 år efter begynder hun at græde, bare hun skal fortælle om det.
– Jeg fik jo aldrig sagt ordentligt farvel. I stedet drømte jeg om ham. At jeg mødte ham på nogle hospitalsgange, og han sagde, han savnede mig. Så ud over at være en hyldest til Knud Pheiffer er bogen også min personlige afsked med "far Knud", siger Susanne Breuning.
Først da hun var 14, fik hun at vide, at Knud Pheiffer ikke var hendes biologiske far.
– Men det betød mindre for mig, end at blive holdt væk fra hans død og begravelse. For mig var han min far, tilføjer hun.
Hendes mor, skuespiller Jytte Breuning, mødte Knud Pheiffer i 1954 under prøverne på Nykøbing F. Revyen, som han instruerede. Samme år flyttede de sammen i hans lejlighed på Frederiksberg, og toårige Susanne flyttede med. Både Jytte og Knud var fraskilte. Han fra Grethe Thordahl, hun fra Victor Kjærulff.
I Knud Pheiffers barndomshjem i Odense var man kirkeligt interesseret, og den lokale KFUM lagde skrå brædder til nogle af de første teaterforestillinger, Knud optrådte i.
– Knud var dygtig, charmerende, elegant og sjov, men han var også et ordentligt menneske og gentleman til fingerspidserne. Han tolererede for eksempel ikke, at der blev fortalt sjofle vittigheder foran hans kone og barn, mindes Susanne Breuning.
Hun blev sendt i den katolske skole på Nørrebrogade i København. Den lå centralt, når hun de første skoleår skulle hentes og passes af familien, mens forældrene var på teatret. Men hun blev så glad for nonnerne fra Maria-ordenen, at hun ikke ville tilbage til den almindelige folkeskole igen.
– Årene i katolsk skole gav mig en barnetro, som på sin vis er med mig endnu. Jeg beder stadig aftenbøn med fadervor, nu udvidet med regibemærkninger. For eksempel kan jeg efter ordene "komme dit rige" eller "ske din vilje" sige "Ja, Gud, hvad venter du på ? Hvad er det, vi gør galt?". Men jeg slutter altid med at takke for livet, som jeg synes er en fantastisk gave, siger Susanne Breuning.
Foruden revy- og manuskriptforfatter var Knud Pheiffer komponist, skuespiller, konferencier og sanger.
Han rejste til København som ung, og efter værnepligten som garder gik han om bord i underholdningsbranchen. Her mødte han tidligt teaterdirektør Ludvig Brandstrup, som opfordrede Pheiffer til at skrive løs. Det gjorde han, både til andres og egne forestillinger. For det meste tekster om kærlighed.
Han var gennem årene blandt andet tilknyttet Casino Teatret, Riddersalen, Studenterrevyen, Danmarks Radio, Fønix Teatret, Cirkusrevyen, ABC-Teatret, ligesom han opnåede stor store succes med "Cabaret Transportable" og "Fiffer-Revyen". De hyppigste leverandører af toner til hans tekster var Hans Schreiber, Kai Ewans og Kai Norman Andersen.
Også film-schlagere og reklametekster blev det til. Han skrev "Pige, pas på" til Palladiums "Pigen i Søgelyset" fra 1959 med Vivi Bak og sloganet "Det danske vejr er Ga-Jol-vejr" som stadig flimrer i én af Københavns ældste lysreklamer, ved Grand Hotel.
Knud Pheiffers 50-års fødselsdag i 1959 blev fejret med manér på ABC-Teatret, hvor Pheiffer spillede obersten i "Charleys Tante" med Dirch Passer som tanten.
Under den efterfølgende turné måtte han indlægges nogle dage på Aalborg Sygehus med blødende mavesår. Han havde længe haft ærgrelser og bekymringer. Senest med revyen på Apollo Teatret ved Axeltorv, som de unge nye forfattere Klaus Rifbjerg og Jesper Jensen bidrog til, og som blev en dundrende fiasko og økonomisk katastrofe for Knud Pheiffer. Også helbredet skrantede. Han led af dårlige nerver og mavesmerter, som han forsøgte at dulme med alkohol.
En dag hentede fogeden både flygel og smoking fra lejligheden på Mariendalsvej på Frederiksberg. Det fik Knud Pheiffer til at troppe op på rådhuset og forklare, at hvis de tog hans smoking, kunne han ikke gå ud at optræde, og tog de flygelet, kunne han ikke komponere. Fogeden afleverede begge dele igen i løbet af et par dage.
Blandt hans sidste opgaver var et job som vært på Radio Mercur og som medvirkende i tv-programmet "Swingdøren" med Lulu Ziegler som instruktør.
I foråret 1961 fik han blodstyrtning, mens han og ægtefællen, Jytte Breuning, var til prøve på en på Dyrehavsbakken. Mens han var indlagt, besøgte Susanne Breuning ham. Og så ham aldrig mere.
Susanne Breuning: Det handler om kærlighed. 113 sider, illustreret. 325 kroner. S.P. Promotion.
