Prøv avisen

En slave krydser sit spor

Mende Nazer fra Sudan blev holdt som slave i seks år, før hun slap fri. I dag er hun i Danmark for igen at fortælle sin historie og på den måde forhåbentlig samle nok penge ind til at gøre noget for de børn, der stadig lever en kummerlig tilværelse i hendes gamle landsby ved Nubi-bjergene. – Foto: Leif Tuxen.

Mende Nazer blev verdensberømt forfatter, da hun fortalte om sine mange år som slave i Sudan og London. Nu er hun i Danmark for at samle penge ind til at genopbygge den landsby, hun blev kidnappet fra, og for at forhindre, at slaveriet fortsætter

Verden er stadig fuld af slaver. Rigtige slaver, der holdes fanget, bliver mishandlet og bruges som kvæg til hårdt fysisk arbejde. De findes i tusindvis overalt på jorden, men kun få er klar over det, og endnu færre gør noget ved det. Det var derfor, at bogen skulle skrives uanset hvor smertefuldt, det ville blive.

Mende Nazer har et ansigt som en dronning, men det skifter til en skræmt, ung kvindes, når hun fortæller om det, der skete den nat i 1993. Arabere angreb hendes landsby ved Nubi-bjergene i Sudan, myrdede mange af de voksne og tog i alt 31 børn med sig, heriblandt Mende. Hun var cirka 12 år. De følgende år tilbragte hun som slave hos en rig, arabisk familie, som misbrugte hende og holdt hende fanget i et skur, hvor hun levede af familiehundens rester. Hun blev solgt til en arabisk familie i London, hvor slaveriet fortsatte, indtil det i 2000 lykkedes hende at undslippe.

Blot to år efter udgav hun sammen med en britisk journalist den internationale bestseller Slave. En nødvendig genfortælling af seks års helvede, siger hun i dag, hvor hun er i Danmark for endnu en gang at fortælle sin historie og rejse penge til den fond, hun har oprettet for at forhindre, at andre sudanske børn lide samme skæbne.

Det var meget hårdt at sige højt, hvad der skete med mig. Men det er meget få slaver, der får muligheden for at fortælle. De piger, jeg blev bortført sammen med, er formentlig alle stadig slaver eller døde. Jeg var nødt til at fortælle. Verden skulle vide, at slaveriet stadig foregår, siger hun.

Bogen er solgt i flere hundrede tusinde eksemplarer på flere sprog, og hun har lige siden rejst rundt i verden som den første sudaneser, der fortæller om det uofficielt regeringsstøttede slaveri i Sudan.

I dag taler hun på et offentligt møde ved det danske udenrigsministerium blandt andet for at rejse penge til den fond, hun har oprettet for at kunne bygge skoler og købe uddannelsesudstyr til den landsby, hun blev kidnappet fra.

Jeg tror på, at uddannelse er noget af de vigtigste i kampen mod slaveriet. Hvis folk er oplyste, kan de kæmpe imod, men som det er i dag, er der ikke engang skolebygninger i den landsby, jeg kommer fra. Man sidder under et træ, ofte helt uden eller med dårlige læringsmaterialer, hvis man da overhovedet kommer i skole. Børn og kvinder må bruge halvdelen af dagen på at hente vand, og det ødelægger mange muligheder. Så jeg håber, at jeg også får mulighed for at gøre noget ved vandforsyningen, siger Mende Nazer.

Hendes personlige historie er ikke blevet mindre ekstraordinær af, at hun igen er en fri kvinde. Sidste år tog hun med et filmhold tilbage til sin familie i Sudan i et tårevædet, men også nervepirrende gensyn. For kunne regeringen finde på at tilbageholde hende? En ikke usandsynlig tanke, da familien, der holdt hende som slave siden hendes befrielse, har ført retssag imod hende. For som hun forklarer: I Sudan er slaver stadig nærmest en rettighed.

2007 bød også på endnu en bog denne gang om gensynet med familien og på en eventyrlig udvikling i hendes historie, da hun mødte og giftede sig med en mand fra hendes gamle landsby. De lever i dag sammen i USA langt fra den fortid, hun alligevel gerne vil holde tæt til sig.

Min mand flygtede fra Sudan til USA for flere år siden og læste en dag om mig på internettet, fortæller Mende Nazer.

Vi skrev sammen et par år, indtil han en dag foreslog, at vi mødtes. Jeg var meget opsat på at finde en mand, der kunne forstå min baggrund og det, jeg havde oplevet, så jeg sagde ja, og efter fire dage sammen spurgte han, om jeg ville gifte mig med ham. Jeg sagde, at jeg havde brug for et meget fredeligt liv efter nogle frygtelige år, og jeg forlangte frihed til at rejse rundt for at udbrede det budskab, som jeg synes er så vigtigt: at kampen mod slaveriet skal fortsætte. Han sagde, at han var stolt af mig, og at han ville støtte mig i alle mine planer, og så sagde jeg ja. Han er en fantastisk mand, og mit liv har været fantastisk lige siden.

Mende Nazer fortæller sin historie i Eigtveds Pakhus i København i dag klokken 14-17. Mødet er arrangeret af Danmarks internationale humanitære beredskab, IHB.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk