Er jordens biologiske liv gennem millioner af år med alle dets individer blevet til ved en række tilfældige udviklinger og mutationer, som evolutionsteoriens mange tilhængere påstår, eller er der tale om indgriben fra en uafhængig intelligens, som man kunne kalde Gud, hvilket kun en lille håndfuld videnskabsfolk og teologer indtil videre mener?
Udfordringen til at krydse klinger mellem traditionelle og utraditionelle opfattelser af jordens tilblivelse foreligger i en ny bog af teolog ved Københavns Universitet, dr.theol. Jakob Wolf. Bogen, som udkommer i dag, er holdt på et prisværdigt lavt antal sider for den slags litteratur. De 128 sider har den lange titel "Rosens Råb - intelligent design i naturen, opgør med darwinismen".
- Teologien har prøvet at klare sig med, at den darwinistiske mekanisme uden styring er den måde, Gud har gjort det på. Det at føje Gud på som en ekstra årsag er lidt snyd. Men hvis det virkelig er sådan, at naturen kan forklare sig selv ved hjælp af uintelligente årsager, og vi så som teologer har Gud som en ekstra etage, så virker det ikke overbevisende. Gud bliver reelt overflødig. Slaget står ved den fælles virkelighed, som vi kigger på, og vi må spørge os selv, om den lange række af naturens komplekse bestanddele virkelig kan forklares ved iboende årsager, eller er det mere sandsynligt, at de alle har en intelligent årsag bag sig, siger Jakob Wolf.
Darwinistisk monopol
Den teori, som i de sidste år har udfordret darwinismens monopol på verdens tilblivelse, er udarbejdet i USA af videnskabsfolk som Michael Behe og William Dembski, som Jakob Wolf selv har stiftet bekendtskab med. Han understreger, at der ikke er tale om såkaldt kreationisme, der vil bevise, at Bibelens skabelse direkte kan overføres på vores jord.
Der er derimod tale om en naturvidenskabelig tankegang, der hævder, at darwinismens tale om en tilfældig udvikling er forkert, og at dens tilhængere må komme væk fra den vildvej og indlede et samarbejde mellem de to teorier. Her er det Jakob Wolfs tese, som bogen vil påvise, at teologien med sin skabelsestro og dermed tilhænger af den intelligente årsag bag alt liv passer fint ind i dette samspil. I stedet for at betragte de to fløje som fjender og uforenelige forslår Jakob Wolf, at man bruger den såkaldte analoge erkendelse - at sammenligne naturens fænomener med noget, vi kender fra det intelligente menneskeliv. Derved bygger man bro mellem teologi og darwinisme. Intelligent design er så ikke en videnskabelig teori i konkurrence med darwinismen, men en forudsætning for, at vi i det hele taget kan drive naturvidenskab.
- Det, vi skal sige, også når vi arbejder med naturvidenskabelige forklaringer i naturen, er, at selvfølgelig er verden skabt. Det har mennesket altid ment, selv om det er trængt i baggrunden i de sidste 200 år. Men det er jo bare en fiks ide. Hvis man kigger på verden, som den er, så kan man se, at naturen summer af intelligens, og de systemer, der er forudsætningen for liv, er dybt komplicerede og kan ikke forklares ved darwinistiske tilfældigheder. Det er så indlysende, at tanken om, at det er Gud, der er intelligensen i naturen, næsten ikke er en trossag i modsætning til åbenbaringen i Jesus, siger Jakob Wolf.
Ikke kristent patent
Han understreger, at når han taler og skriver om Gud, så er det ikke hans hensigt, at det skal være kristendommens patent. Begrebet kan gælde andre religioner, som for eksempel jødedom og islam og endog andre trosopfattelser, der ikke engang har et klart gudsbillede, som for eksempel buddhismen.
- Alle kender Gud fra naturen, fordi han har skabt det hele. Når man ser det hele i det perspektiv, er det nu engang Gud, der er hovedpersonen, og ikke Jesus. Så analog erkendelse og intelligent design er ikke specielt kristent. Kristendommen kommer i det øjeblik, man hævder, at Gud har åbenbaret sig i Jesus fra Nazareth, siger Jakob Wolf.
For ham at se må darwinisterne bevæge sig ud af deres skyttegrave og se verden, som den virkelig er.
- Darwinismen er selv blevet en trossag og en ny religion og ikke en videnskab, fordi den har som projekt at modbevise troen på en transcendent eksistens; noget som udefra griber ind i vores verden, eller i hvert fald som vi kan se i naturen. De bør lade sig overbevise. Men ikke opgive at drive naturvidenskab, som vi altid har gjort det, men være med til at diskutere, hvad forudsætningen er for det. Vi kan ikke tillade os at udelukke den intelligente årsag i naturens skabelse, men darwinisterne har derimod stædigt holdt fast i, at hele udviklingen er sket uden intelligens og rent mekanisk, siger Jakob Wolf.
Han er ikke bange for at kigge de næste 10-20 år frem og derude se en revolution af vores opfattelse af verden som resultat af en ny måde at tænke på. Når vi bevæger os væk fra den altdominerende opfattelse, at naturen er et kaos.
- Jeg kunne godt forestille mig, at der vil ske en revolution i den retning af en fælles opfattelse af, at verdensuniverset er skabt, og at der er orden i det på en sådan måde, at det faktisk kan lade sig gøre at undersøge det. Lige modsat af det, darwinisterne selvmodsigende siger i dag, at der ingen orden er. Det handler om, at de nye grundantagelser slår igennem, fordi de ligger latent på spring. Der vil komme en dag, hvor vi spørger hinanden: Det var da en mærkelig opfattelse, de havde dengang, at det hele skulle være tilfældigt. Det vil også få betydning for vores omgang med hinanden og naturen. Vi vil i højere grad tage vare på det hele, fordi det bevidst er skabt, og ikke bare er mekanisk og betydningsløst, siger Jakob Wolf.
vincents@kristeligt-dagblad.dk
Side 6
Fakta
En teori fra amerikanske forskere, som siger, at visse indretninger i naturens mikroplan er så kompliceret sammensat, at det ikke kan være opstået tilfældigt. I teorien sammenligner man de processer i for eksempel celler, som er livsnødvendige for organismens eksistens, med menneskeskabte maskiner eller motorer. Det er så komplicerede indretninger, at de må være blevet til på meget kort tid, for fjerner man en enkelt komponent fra helheden, virker resten ikke. På samme måde som med en motor.