Prøv avisen

Islamisk litteratur har adopteret Jesus

Muslimer har gennem tiderne set, at Jesus var et godt våben at bruge mod de religiøse lærde, der lod sig korrumpere af magten, siger Tarif Khalid, forfatter til bogen ”Den muslimske Jesus”. – Foto: Mette Frandsen

Tarif Khalidi, professor i arabiske og islamiske studier, har samlet den hidtil største samling af historier om Jesus i islam

Tarif Khalidis fortællinger om Jesus i islamisk litteratur begyndte med små papirlapper, der over mange år voksede til store bunker, og dernæst til bogen Den muslimske Jesus Jesusord og fortællinger i islamisk litteratur, som udkom på engelsk i 2003 og nu foreligger på dansk. De 303 fortællinger om Jesus i islam er den største samling, der er offentliggjort overhovedet og dertil analyseret og kommenteret.

Tarif Khalidi, professor i arabiske og islamiske studier ved det amerikanske universitet i Beirut, er 70 år gammel, ryger som en skorsten og har en veludviklet humoristisk sans.

For eksempel bliver hans oversættelse af Koranen fra arabisk til engelsk tidligere i år solgt med forfatternavnene Ingen og Tarif Khalidi.

Det var en af mine vittige kolleger, som under arbejdet med oversættelsen lagde en besked på min telefonsvarer. Han sagde: Det er Gud. Jeg håber ikke, at du er så arrogant, at du krediterer dig selv som forfatter af oversættelsen.

Tarif Khalidi smiler, og stønner så lidt.

Åh, nu lyder jeg som en kætter, og det har jeg ikke lyst til. Men det er jeg vel.

Han er født af en libanesisk mor og en palæstinensisk far i Jerusalem. Det var den libanesiske mors indflydelsesrige familie, der sikrede, at Khalidi ikke som mange andre palæstinensiske flygtninge endte i lejre i Libanon efter krigen mellem de arabiske hære og det nyetablerede Israel, men i stedet fik uddannelse i England og USA og har ret til at arbejde som professor på det mest anerkendte universitet i landet.

Begge mine forældre var dybt rodfæstet i den islamiske kultur, men ikke særlig religiøse. Og jeg er af samme slags.

De fleste islaminteresserede ved, at Jesus i Koranen anses som en af profeterne før Muhammed.

Men det er ikke den figur, der har Tarif Khalidis interesse. I Koranen er Jesus næsten alene beskrevet som en slags korrekturlæser til den bibelske Jesus blandt andet nægter han i Koranens udgave både at være Guds søn, og han afviser treenigheden.

Det er muslimers kærlighed til Jesus i fortællinger og digte, der har slået mig. Og også de hadith, som ikke er en del af den kanoniserede samling af fortællinger om Muhammeds livsførelse. Jeg er aldrig stødt på en religion, som i folkekulturen og digtningen nærmest har adopteret en så central skikkelse fra en anden religion og blandt andet bruger ham til at korrekse de religiøse lærde i islam, siger han.

Her for eksempel Jesus gengivet anno 1791: Hvor mange opfordrer ikke andre til at huske på Gud, men selv glemmer de Ham? Hvor mange skræmmer ikke andre med Gud, men er selv respektløse over for Ham?...

I islams begyndelse i 600-tallet var Jesus især kendt som asket. Han råder folk til at vende verden ryggen. Senere bliver han en mere venlig figur. Her snupper de litterære ham og giver ham en anden farve: den blide lærer og moralens vogter. Her er Jesus-ordene for eksempel om, hvordan han lærer sine disciple ikke at bagtale andre.

Så tager sufierne (islams mystikere) over. De opfatter Jesus som hjertets profet den, som udstiller kontrasten mellem ånd og lov. Shiamuslimske kunstnere bruger ham også, og her beskrives han overvejende som healeren. I moderne tid er det især en nærmest befrielsesteologisk Jesus, der fremstilles i digtningen.

Hverken Koranen eller hadith er særlig vilde med den polemiske Jesus, som ifølge Tarif Khalidi udstiller det tætte forhold mellem kejsere og de religiøse lærde.

Det gælder også de fundamentalister i islam i dag, som taler for at gå tilbage til den rene islam og hadith. Det findes ikke, og hvordan vil de forklare de sidste 1500 års udvikling af islam? Faktisk er det netop den gruppe, som med deres skræmmende skråsikkerhed om, hvad der står i Koranen, hjælper Vesten til det stereotype billede af islam, vi ser i dag, siger Tarif Khalid, som aldrig er stødt på præmoderne, religiøse lærde, der har påstået, at de alene ved, hvordan muslimernes hellige bog skal forstås.

Tarif Khalidi håber, at Den muslimske Jesus, som han selv beskriver som en slags muslimsk evangelium på grund af mængden af ord og fortællinger og han er sikker på, at der er langt flere blandt andet vil højne niveauet i dialogen mellem islam og kristendom.

Dialogen har indtil videre været mest teologisk fokuseret. Om Jesus blev korsfæstet eller ej. Og det med, at vi går ind for fred, og I går ind for fred og bla, bla, bla. Den dialog fører ingen vegne hen. Men det mener jeg, at en samling om Jesus-billedet i islamisk poesi og litteratur gør. Det billede kan give dialogen en anden dagsorden, måske af større forståelse. For her er der mere der forener end splitter, selvom Jesus som frelser aldrig er noget, muslimer og kristne bliver enige om.

Siger han, selvom han også smilende må medgive, at katolikker og protestanter i århundreder og for århundreder siden har slået hinanden ihjel for langt mindre forskelle.

Interviewet er slut. Nu er der kun for Tarif Khalidi tilbage at afgøre, om han skal have 20 eller 40 cigaretter med til det foredrag, han skal holde på Københavns Universitet i anledning af udgivelsen. Mindet om rygeforbuddet på universitetet slår han sig til tåls med en pakke.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk

Tarif Khalidi

Født 1938 i Jerusalem. Professor i arabiske og islamiske studier ved det amerikanske universitet i Beirut. Tidligere professor i arabiske studier ved Cambridge universitet i England. Uddannet historiker. Har siden 1975 skrevet otte bøger heriblandt Den muslimske Jesus i 2003 og tidligere i år en oversættelse af Koranen fra arabisk til engelsk.

Den Muslimske Jesus

Forfatter: Tarif Khalidi. Forlag: Mimer. 256 sider. Oversat fra engelsk af Marie Juul Petersen med faglig assistance fra sognepræst Jens Juul Petersen.

Ordbog

Hadith: Tusinder af små fortællinger om især profeten Muhammeds stillingtagen til emner af både etisk, religiøst, private og politiske emner. Hadith er overleveret gennem årene fra mund til mund, og i de kanoniserede samlinger har religiøse især lagt vægt på, hvor troværdig en kæde af mennesker frem til nedskrivningen har været. Hadith om Jesus er som hovedregel ikke kanoniserede.

Sufisme: Populært kaldes islams mystikere. De findes i både sunni- og shia-islam, og regnes med få undtagelser til den moderate islam. Konservative muslimer opfatter dem nærmest som vantro, fordi de dyrker tidligere sufi-mestre på samme måde som katolikker dyrker helgener.

Sunni og shia-islam: Islam splittedes i to i 800-tallet efter en strid om, hvem der er berettiget til at blive leder af verdens muslimer. De senere sunnier mente den bedst egnede, mens shiaerne ønskede en direkte efterkommer af profeten Muhammed. Sunni-islam udgør 85-90 procent af verdens muslimer. Shia-islam, som er statsreligion i Iran, udgør tæt ved resten.

Muslimer har gennem tiderne set, at Jesus var et godt våben at bruge mod de religiøse lærde, der lod sig korrumpere af magten, siger Tarif Khalid, forfatter til bogen ”Den muslimske Jesus”. – Foto: Arkiv
Muslimer har gennem tiderne set, at Jesus var et godt våben at bruge mod de religiøse lærde, der lod sig korrumpere af magten, siger Tarif Khalid, forfatter til bogen ”Den muslimske Jesus”. – Foto: Mette Frandsen.