Prøv avisen

Muslimsk filosof: Mohamed Merah er et symptom på islams sygdom

Det er for let bare at sige, at der er tale om enkeltindivider, der skiller sig ud. Man bør ikke undre sig over, at islams stivnede civilisation og kollektive tillukkethed kan føre til en morderisk radikalisering blandt nogle få muslimer som massemorderen Mohamed Merah (billedet ovenfor) fra Toulouse, mener den franske koranforsker Abdennour Bidar (billedet nedenfor). - Foto: France 2EPA.

Det er på tide, muslimerne begynder at overveje, hvorfor islam producerer uhyrer som Mohamed Merah, der dræbte syv mennesker i Sydfrankrig, mener den franske filosof og korankyndige, Abdennour Bidar

HVORDAN KAN DET VÆRE, at islam den ene gang efter den anden producerer uhyrer som Mohamed Merah, som dræbte tre jødiske børn, en lærer og tre franske soldater i Sydfrankrig? Hvad er det i islam, der fører til denne ekstreme vold? Spørgsmålet er hørt før, men denne gang kommer det fra muslimsk side.

Abdennour Bidar underviser i filosofi ved Sophia-Antipolis-universitetet i Nice. Hans speciale er Koranen, som han i første omgang lærte af sin mor over opvasken i Auvergne i det centrale Frankrig, hvor han blev født.

Blandt andet i bogen Self Islam har han opfordret muslimrne til at tage et individuelt ansvar for deres tro. I et indlæg i dagbladet Le Monde konkluderer han, at Mohamed Merah er et uhyre der udspringer af islams sygdom. Kristeligt Dagblad har snakket med Bidar:

Hvad er det for en sygdom, islam lider af?

Islam er stivnet i ritualisme, formalisme, dogmatisme, sexisme og antisemitisme. Det er blevet en religion, som er fanget i fortiden og fuldstændig uegnet til et moderne samfund. En religion, som har indstillet enhver rationalitetet og forbudt enhver kritisk tankegang. Det betragtes nærmest som en form for vantro.

Denne mangel på kritisk tankegang har udtørret hele den islamiske åndelighed og kultur. Vi har haft store tænkere, vi har været en stor civilisation. Men hvor mange nobelprismodtagere har vi i dag? Hvorfor er de fleste muslimske lande mere eller mindre udviklingslande med undtagelse af Mellemøsten, hvor de nøjes med at udvinde olie?

Hvordan fører dette til vold?

Manglen på kritisk tankegang har udviklet en slags underkultur, en religiøs uvidenhed og dertil en konstant opposition til Vesten i en slags beskyttelsesmekanisme og offermentalitet, der udspringer af koloniseringen.

Selvfølgelig er det store flertal af muslimer fredelige mennesker, der ikke drømmer om at skære halsen over på alle og enhver.

Der er i hverdagen meget meget langt fra den almindelige muslim til denne underkultur. Men det er for let bare at sige, at der er tale om enkeltindivider, der skiller sig ud. Man bør ikke undre sig over, at denne stivnede civilisation og denne kollektive tillukkedhed kan føre til en morderisk radikalisering blandt nogle få muslimer.

Er det dermed en iboende vold i islam, der fører til vold og terror?

Nej, det er en forfejlet debat, der føres i Vesten. Det, jeg siger, er, at en særlig form for dekadance er karakteristisk for islam. Vi har tidligere haft store tænkere, der er blevet næret af islam. Man skal bare tilbage til middelalderen for at finde dem. Islam er i krise, præget af dekadance.

Men har islam ikke et særligt problem for eksempel med den manglende adskillelse af religion og politik?

Det er en myte, som opretholdes af muslimerne selv. Der er ikke en eneste sourat, ikke et eneste koranvers, der siger, at den politiske regent er Allahs repræsentant på Jorden. Koranen er mit speciale, jeg ved, hvad jeg taler om. Der er tale om særlig fortolkning, en særlig udlægning af Koranen, der som alle hellige bøger kan fortolkes på forskellig vis og bringes til at sige det, man ønsker.

Myten om islam som en religion, der gælder for både det private og det politiske rum, er især blevet udviklet i det 20. århundrede af for eksempel Det Muslimske Broderskab, der som de første benyttede parolen om, at Koranen er vores grundlov. Mit arbejde består netop i at relativisere denne påstand om, at religion og politik er uadskillelige i islam, og samtidig have et kritisk blik på islam, der er funderet i viden, ikke i ideologi.

LEDER: Islam og terror

Hvorfor foretrækker de europæiske muslimer at lytte til fundamentalistiske prædikanter fra Mellemøsten i stedet for europæiske muslimske tænkere der, som De selv, repræsenterer en moderne læsning af islam?

Det dominerende synspunkt blandt europæiske muslimer er, at religion er noget, man lærer, respekterer og adlyder. Ikke noget man forholder sig kritisk til. Selv veluddannede muslimer, der tænker kreativt og kritisk om alle mulige andre emner, lukker fuldstændig i, når talen falder på islam. Så slukker man lyset. Man giver ikke sig selv lov til at tænke. Og derfor vil man ikke interessere sig for skribenter, der anbefaler at tænke selv, men foretrække prædikanter, der leverer den sædvanlige vare.

Efter drabene i Toulouse har der været en spirende bevidsthed om, at vi skal være mere opmærksomme på radikalisering af vore unge. Familierne har også et ansvar for de unges kendskab til religion og især for den uvidenhed om religion, der giver plads til radikalisering.

LÆS OGSÅ: Den moderne terrorist er en frustreret ung mand

Det må være slut med offermentaliteten. Vi må have mod til at tage fat ved ondets rod og gribe i egen barm. Ellers vil ilam blive ved med at være verdens syge mand, som man sagde om Det Ottomanske Rige.

TEMA: Terror

0Abdennour Bidar, der underviser i filosofi ved Sophia-Antipolis-universitetet i Nice, har speciale i Koranen, som han i første omgang lærte af sin mor over opvasken i Auvergne i det centrale Frankrig, hvor han blev født. – Foto: Eric Fougere/Corbis/Polfoto.