De mange skuffelsers konflikt
Med undtagelse af en kort optimistisk periode i 1990erne har konflikten altid været voldelig, kynisk og stædig baseret på enorme naturlige mistillidsressourcer
Gaza er første gang nævnt som erobret af Tuthmosis 3. ca. 1500 f.Kr. Den lå på vejen fra Egypten til Mesopotamien og var derfor et brohoved for erobringer i Asien; endvidere var byen endestation for karavanerne fra Arabien.
I jernalderen var Gaza en af filistrenes hovedbyer, hvorefter den i 713 f.Kr. blev underlagt Assyrien. I den persiske periode var Gaza en stærk fæstning.
Efter Alexander den Stores erobring fik den status af polis og blev senere et stridspunkt i kampene mellem Alexanders efterfølgere. Fra 63 f.Kr. var den en vigtig by under romersk herredømme. I 394 blev Gaza bispeby, hvorefter den fik sin egentlige blomstringstid.
Areal: 20.770 km2 Indbyggertal: I(2007) 6.350.000
Hovedstad: Jerusalem (ikke internationalt anerkendt som hovedstad)
Sprog: hebraisk (off.), arabisk (off.), russisk, jiddisch, polsk, engelsk, andre
Befolkning: jøder 80%, palæstinensere 20%
Religion: jøder 82%, muslimer (især sunnimuslimer) 14%, kristne 3%, drusere 1%
Møntenhed: shekel
Der er ikke kun brug for forsoning mellem israelere og palæstinensere i Israel, men også mellem forskellige jødiske grupperinger i landet. Det bliver tydeligt i serien "Our Boys", hvor loyaliteten mod sine egne kommer før retfærdigheden, vurderer professor Jakob Egholm Feldt
Iran står højt på dagsordenen, når Israels regeringschef i dag besøger Donald Trump i Det Hvide Hus. Efter otte års krig i Syrien prøver iranerne at få et permanent fodfæste i landet, hvorfra de kan udruste Hizbollah, sælge olie og skyde missiler ind over grænsen til Israel
Menneskerettighedsgrupper jubler, mens Israel anklager Airbnb for antisemitisme, efter at internetudlejningsfirmaet har fjernet 200 boliger i israelske bosættelser på Vestbredden
Jødedom og jødedommens historie spiller en fundamental rolle for Israels faktuelle eksistens. Det gælder også for Israels betydning for mange jøder både i og udenfor Israel, men det er ikke primært på en religiøs måde, vurderer professor Jakob Egholm Feldt
Loven er målrettet mod organisationen Breaking the Silence, der i årevis har debatteret værnepligt og besættelsen med israelske gymnasieelever
Tirsdag affyrede Islamisk Jihad og Hamas over 100 raketter mod Israel, der som gengældelse angreb baser, våbenlagre og våbenproduktion i Gaza. Onsdag morgen var der atter ro. Hvorfor skete det? Kristeligt Dagblad spørger og svarer
Donald Trumps opfyldelse af et mangeårigt amerikansk løfte om at flytte USA’s ambassade i Israel til Jerusalem deler amerikanerne. Nogle hævder, at det aldrig var meningen, at løftet skulle opfyldes, mens andre roser Trump for at stå fast i sit forsvar for en trængt nation
Årsdagen for den palæstinensiske landflygtighed skulle have været kulminationen på demonstrationerne i Gaza, men blev i stedet en begravelsernes dag. Den blodige mandag sætter fokus på problemet: Befolkningen har intet håb
Rafi Kahlon voksede op i Libyen, hvor jøder levede blandt kristne og muslimer, indtil de efter Anden Verdenskrig blev udsat for voldelige angreb. Han var medlem af spejderbevægelsen og ville til Palæstina, men kom først af sted, efter at staten Israel var oprettet. I dag mener han, der bør være to lande
Hamas har foreløbig i seks uger forladt voldstaktikken med selvmordsangreb, raketter og angrebstunneler til fordel for massemarcher med familier og børn, hvor også organisationens aktivister er klædt i civil. Det giver medvind i medierne