Hvem er dit politiske forbillede?
Mit politiske forbillede er tidligere formand for Folketinget og nu afdøde Ivar Hansen. Det har det været i en del år. Ivar Hansen står for mig som en sand repræsentant for et folkestyre. Han var i høj grad rundet af Foreningsdanmark og af, at han havde haft et arbejdsliv, før han blev politiker. Så han havde nogle klare holdninger og noget livserfaring med sig, da han i sin tid begyndte på Christiansborg.
Ivar Hansen gik op i folkestyret på den måde, at han flere gange fik tilbud om at være minister, men han mente, at han var bedre egnet til at være lovgiver og repræsentant for folket, end han var egnet til være magthaver og udøver af magt. Det synes jeg også er værd at fremhæve i en tid, hvor rigtig mange går efter at få titler, eller tror de er noget, fordi de har opnået en bestemt position. Ivar skabte sin position ud fra det, han kom med selv. Han sagde, hvad han mente, og mente, hvad han sagde. Jeg tror aldrig, jeg har mødt en politiker, der ikke holdt af Ivar Hansen.
Hvilke egenskaber hos Ivar Hansen satte du pris på?
Jeg sætter meget pris på, at han var tro mod sig selv. Jeg oplevede aldrig Ivar stille sig an, eller at han prøvede at lave sig selv om for at score billige og hurtige point. Han hvilede så meget i sig selv og udstrålede: ”Her er jeg, I må tage mig, som jeg er.” Han holdt fast i sine idealer hele vejen igennem, også selvom det kom til at betyde, at han ikke blev minister udover i en kort periode i slutningen af 1970’erne. Og så bar han hele sit bagland med sig, som havde rundet ham og gjort ham klar til at være politiker.
Hvordan forsøger du selv at leve op til de idealer?
Jeg bruger også meget tid på at tale med mit bagland, der i kraft af mit hverv som næstformand er hele Venstres organisation. Jeg forsøger at have en god kontakt med dem, så jeg har en fornemmelse af, hvad der rører sig. Vi er ikke altid enige, for jeg prøver også at holde fast i, hvad jeg selv mener. Når vi så er uenige, forsøger jeg at forklare, hvorfor jeg har de holdninger, jeg har. Dog altid med respekt for, at et baglands opgave ikke er at agere ekkokammer og automatisk være enig med mig. Et baglands opgave er også en gang imellem at være kritisk og udfordrende.