Disse måneders varme- og solskinsrekorder er til stor glæde for mange, blandt andet deltagerne på det igangværende folkemøde på Bornholm.
Men i hvert fald én deltager i Allinge med stor erfaring med vejret er mere splittet i begejstringen og forsøger med sin viden at sprede sit budskab.
Mange kender ham fra DR’s vejrprogrammer gennem næsten 30 år, hvor meteorologen med et smil og rolig, smittende begejstring fortalte om sol, sne og badevand.
Nu er Jesper Theilgaards tidligere udelte glæde for vejret udskiftet med en mere dyster fortælling om skybrud, storme og en ildevarslende udvikling. I februar stoppede han som vært på DR og er i dag selvstændig klimaformidler.
Der skal gøres noget drastisk, fortæller den markante vejrstemme i telefon fra Allinge, hvor han har deltaget i paneldiskussioner om klimaet, blandt andet med unge, som han har et klart budskab til.
”Det er på tide at stå op og gå på barrikaderne," lyder hans opråb.
"Det er ikke et spørgsmål om, at de ældre bare skal give op over for klimaforandringerne og overlade problemerne til de unge. Jeg oplever en afmagt hos den generation, der står bag de menneskeskabte forandringer. Og hvis fremtid er det så, det handler om? Det er ungdommens. De unge har også et ansvar og må prøve at gå forrest og kræve handling nu og ikke, når det er for sent," fortsætter han.
Hvad mener du, de unge kan gøre?
"De skal være mere aktivistiske, demonstrere, tale om og erkende virkeligheden. Der kan jeg bidrage med den viden, de har brug for, inden klimaet løber helt fra dem. Jeg har mødt en masse unge her på Folkemødet, som allerede gør meget. Udfordringen er at få fat i de store masser på skoler, gymnasier og højere læreanstalter.”
Hvordan tolker du det gode vejr, Danmark har haft siden april?
”Det er et led i en meget lang række af rekorder og mærkelige vejrfænomener, vi har set i Danmark og nabolandene i de senere år, og dybest set globalt. Det er ikke længere vinter med sne, som det var i min barndom, og somrene er ustabile. Vejret er blevet mere ustabilt. Min pointe er, at vi ikke kan blive ved med at sige, at det ikke giver nogen mening og henholde os til naturlige udsving. Dette forår hører til en overordnet udvikling, som vi er nødt til at acceptere og være mere opmærksomme på. Det er selvfølgelig klimaforandringer og generel opvarmning.”
Er der ikke meget opmærksomhed på klima, både politisk og folkeligt, for eksempel på Folkemødet?
”Jo, der er mange klimadiskussioner herovre mange steder. Det er en del af samtalen. Min mission her er at skrælle alle forbehold af emnet. Der er en tendens til, blandt forskere især, at tale om klimaforandringer med forbehold, både for at undgå at blive kaldt alarmister, og så selvfølgelig for at have et videnskabeligt grundlag at tale ud fra, så man undgår at udelukke andre teoretiske muligheder. Det behøver jeg ikke. Og jeg er overbevist om, at vi er langt ud over sandsynligheden for, at klimaforandringerne skyldes andet end menneskeskabt påvirkning.”
Det er vel ikke nyt, at mange påstår det? Hvordan oplever du tilgangen til klimaet for eksempel på Folkemødet?
”Det underlige i den her diskussion er, at folk godt ved, hvad der sker og hvorfor, man ved, hvor skoen trykker, men emnet er så stort, at de ikke kan have det og tage det rigtig ind. Det handler jo om at ændre vaner. Mange vil gerne, men synes, det er for uoverskueligt.”
”Det er som om, at man har givet op. Især min generation. Politikerne tager ikke rigtig ansvar for udviklingen og tør ikke tage de rette beslutninger. Der bliver gjort meget for at tilpasse landet til forandringerne, der bygges afvandingsanlæg og dæmmes op for skybrud. Men de store valg udebliver. Der bliver simpelthen talt for meget og gjort for lidt. Så det handler for mig om stadig og med klart sprog at få råbt folk op og få dem til at indse tingenes tilstand. Meget er allerede for sent. Vi kan ikke forhindre en global temperaturstigning på én grad. Men vi kan forsøge at forhindre katastrofen i fremtiden.”
Hvad er så dit budskab ud over de store ord om katastrofer og undergang?
”Det handler om at fortælle folk, at der er alternativer både for den enkelte og for samfundet. Folk skal overveje, om den næste rejse behøver at gå til Thailand med fly, og om man kan revurdere dagligdagen i forhold til transport med bil og i forhold til fødevarer. Men den store omvæltning må ske mere overordnet set og ske fra politisk side. ”
Hvad gør du selv?
”Jeg tager den offentlige trafik så ofte som muligt. Jeg forsøger at være mere bevidst om mine valg af fødevarer og transport. Jeg savner dog nogle flere muligheder, som for eksempel et forbundet jernbanenet i Europa, så man kan undgå flyrejser.”
Tror du stadig på, at du kan gøre en forskel, og at man kan bremse klimaforandringer?
”Hjerneforskeren Peter Lund Madsen har tidligere sagt, at vi stadig har en stenalderhjerne og kun kan se frem til næste måltid. Det er op ad bakke. Men ikke umuligt."
Du har arbejdet med vejret i tre årtier. Hvad har overrasket dig mest?
"Det er de senere års mere og mere ekstreme vejr. Flere skybrud, der kommer tidligere og senere på året. Mere nedbør. Varmere dage. Øllebrødsvejret er borte. Der er ikke længere noget middelvejr."