Jobmarked

PR- og administrativ medarbejder (kordegn)

Aalholm Kirke i Valby, København søger en kreativ PR- og administrativ medarbejder (kordegn) med ansættelse pr. 1. august 2021. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Vi tilbyder et spændende og afvekslende job i samarbejde med kirkens præster, kirketjenere, organist og menighedsråd. Du vil få mulighed for at sætte dit præg på stillingens indhold og også mulighed for at holde dig opkvalificeret gennem kurser og efteruddannelse.

Vi søger en person, der er udadvendt og imødekommende, kreativ og dynamisk med evne til at arbejde selvstændigt.

Arbejdsopgaverne er:

  • Generelle administrative og kommunikative opgaver for sognet
  • Personregistrering
  • Administrative opgaver for præster og menighedsråd
  • PR-opgaver, herunder ansvar for kirkens hjemmeside og øvrige nyhedsplatforme
  • Layout og grafik af plakater og flyers
  • Kirketjenester må påregnes

 

Kvalifikationer

Vi forventer

  • at du har uddannelse, der matcher stillingen
  • at du har et godt kendskab til folkekirkens opgaver og aktiviteter
  • at du er selvstændig og fleksibel
  • at du har et positivt mindset og er samarbejdsvillig

 

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker på overenskomstvilkår i henhold til CO10-Fællesoverenskomsten, organisationsaftalen og det tilhørende protokollat. Se mere på www.folkekirkenspersonale.dk

Indplaceringen sker i løngruppe 1. Lønnen forhandles efter kvalifikationer og opgaver.

Der er 3 måneders prøvetid, og der indhentes børneattest og straffeattest ved ansættelsen.

 

Ansøgning
Ansøgning med relevante bilag sendes pr. mail til  7028fortrolig@sogn.dk

Aalholm Kirke, Bramslykkevej 18A, 2500 Valby, att. Menighedsrådets kontaktperson, Lene Munck,

SENEST FREDAG DEN 21. MAJ 2021

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Lene Munck tlf.: 21465568

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler inden for perioden 31.maj til 11. juni 2021.

Om Aalholm Kirke: www.aalholmkirke.dk