Jobmarked

Skoleleder

Lukas-Skolen i Vejle søger ny skoleleder

Er du vores nye skoleleder, der vil føre skolen videre med fokus på fortsat at styrke skolens kristne ståsted?

Vil du skabe rammerne, der får elever og medarbejdere til at blomstre, og som gør, at vi forbliver en værdi-baseret skole, forældre tilvælger?

Lukas-Skolen er en kristen friskole i Vejle med et tværkirkeligt bagland. Skolen har ca. 280 skønne elever, en velfungerende SFO, en sprudlende musikskole, samt 35 engagerede ansatte.

Som leder for Lukas-Skolen, forventer vi at:

  • du brænder for skolens kristne profil
  • du har fokus på at skabe fællesskab, samhørighed og trivsel
  • du er en stærk kommunikator og motiveres af at skabe en positiv og innovativ atmosfære, hvor der kan afprøves nye ideer, og hvor såvel elever som medarbejdere kan opleve, at de bliver løftet med den faglighed og personlighed, de hver især besidder
  • du trives med at være en synlig leder og har stærke kompetencer i personaleledelse, administrativ- og økonomisk ledelse og kan bevare overblikket over skolens drift
  • du har ledelseserfaring og en pædagogisk uddannelse med undervisningserfaring


Vi kan tilbyder dig:

  • en veldrevet skole med elever og engagerede forældre og med-arbejdere, der værdsætter skolens ånd og hinanden
  • en arbejdsplads på en værdibaseret skole med høj faglighed, hvor der er fokus på både dannelse og uddannelse
  • et kompetent ledelsesteam med en viceskoleleder, forretnings-fører samt SFO-leder


For yderligere oplysninger kontakt venligst formand Thomas Steen Jensen på tlf. 29 22 85 25. 

Send din ansøgning og CV i en samlet fil til: kontoret@lukas-skolen.dk, senest d. 3. november 2020 kl. 12.00, mærket Skoleleder.

Læs det fulde stillingsopslag på www.lukas-skolen.dk