Jobmarked

Souschef

Souschef søges til Blå Kors Humlebæk

Har du erfaring med personaleledelse, og kan du inspirere til at få det faglige arbejde til at gå hånd i hånd med trivsel for beboere og personale? Så er du måske vores nye souschef og faglige leder.

Lidt om jobbet
Som souschef på Blå Kors Humlebæk udgør du sammen med forstander den daglige ledelse på stedet, er stedfortræder for forstander og har et særligt ansvar for det faglige niveau og udvikling.

Du samarbejder med forstander, medarbejdere, bestyrelsen og Blå Kors Danmark om at sikre sammenhæng mellem botilbuddets og Blå Kors’ værdisæt, faglige retning og strategiske udvikling.

Lidt om dig
Som leder er du empatisk og har en anerkende tilgang til andre mennesker.

Du har:

  • Et godt overblik og kan foretage god opgaveprioritering – også i en til tider hektisk hverdag.
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner og vil sammen med den tværfaglige personalegruppe arbejde med på den faglige udvikling samt implementering og sikre en helhedsorienteret tilgang.
  • Lyst og evner til at være med til at skabe et botilbud, hvor beboerne kan udvikle sig og få et meningsfyldt ophold.
  • En socialfaglig eller pædagogisk baggrund.
  • En lederuddannelse og relevant erfaring


Lidt om os
Blå Kors Humlebæk er et selvejende bo-og behandlingstilbud med plads til 28 beboere jf. Servicelovens §§107,108 og 110 og alkoholbehandling jf. Sundhedslovens §141.

Målgruppen er mennesker, som enten er hjemløse eller har haft et langvarigt, massivt misbrug af alkohol eller andre rusmidler. Flere har nedsat funktionsevne, ligesom nogle har en psykisk lidelse og derfor har brug for at være i et rusfrit og stabiliserende miljø, hvor de for en tid han tilbydes socialpædagogisk behandling og/eller alkoholbehandling samt fysisk, psykisk og social omsorg.

Beboernes ophold varierer fra få måneder til flere år.

På blå Kors Humlebæk arbejder vi med en relationspædagogisk tilgang, funderet i stedets værdigrundlag. Læs mere om vores faglige grundlag og metoder på www.blaakorshumlebaek.dk.

Vi tilbyder et job med:

  • Stor selvstændighed i arbejdet
  • Kompetente og engagerede medarbejdere
  • Ledelsessupervision
  • Gode muligheder for efteruddannelse
  • Fagligt fællesskab


Værdier
Blå Kors Danmark er en social hjælpeorganisation, der arbejder ud fra et kristent menneskesyn. Derfor er det vigtigt, at du i din ansøgning forholder dig til at arbejde på arbejdsplads, der har den tilgang. Du kan læse mere på www.blaakors.dk/vaerdier-og-grundlag.

Vilkår i jobbet og kontaktoplysninger
Stillingen er på 37 timer om ugen og vil fortrinsvis være dagtimerne på hverdage. Weekend- og aftenarbejde kan dog forekomme.

Ansøgningsfrist 23. maj 2021. Ansættelse pr. 1. juli 2021. Samtaler finder sted i uge 21.

Der vil blive foretaget personlighedstest i forbindelse med en evt. samtale.

Henvendelse og yderligere spørgsmål kan ske til forstander Pernille Folkmann på 51 28 51 24.

https://blaakors.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=e…