Jobmarked

Administrationschef

Skt. Nikolai kirke er en aktiv del af den rummelige folkekirke og understøtter en levende kristendom, der taler ind i tiden. Både i forhold til at udvikle nye måder at være menighed på – men også i forhold til at vise respekt for tradition og historie.

Kan du se dig selv som en del af denne vision? Så kan vi tilbyde en spændende stilling med attraktive løn- og arbejdsvilkår.

Administrationschefen bidrager til at gennemføre det samlede menighedsråds beslutninger om ledelse af sognet og er den daglige leder af sognets kirkelige administration, herunder kirkegården, og varetager den samlede ledelse af kirkefunktionærerne.

Evnen og viljen til at være leder på en stor og mangfoldig, folkekirkelig arbejdsplads er derfor centrale kvalifikationer for den person, vi søger.

På kirkens hjemmeside www.holbaekkirke.dk findes den samlede information om kirken, kirkens aktiviteter, kirkens medarbejdere samt nøgletal.

Desuden henvises til hjemmesiden, hvor den samlede beskrivelse af stillingen som administrationschef, det overordnede ansvar, arbejdsopgaver samt løn - og øvrige vilkår, kan ses.

Stillingen er klassificeret i lønramme 36 for ansatte i staten, folkeskolen og folkekirken. Stillingen er en fuldtidsstilling og ansættelsen er på tjenestemandslignende vilkår.

Yderligere information fås ved henvendelse til formanden for menighedsrådet, Ove Madsen, tlf. 51515877 (bedst efter kl. 17).

Ansøgning med relevante bilag mrk. ”Administrationschef” sendes til e-mail 7274fortrolig@sogn.dk 

Ansøgningsfristen er 5. november 2018.

Ansættelsessamtaler gennemføres den 14. november og opfølgningssamtaler gennemføres den 21. november.