Dataanalytiker

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 16.8.2022

Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad søger en ambitiøs dataanalytiker til avisens analyseafdeling. Du vil være med til at fremme arbejdet i vores andre afdelinger gennem rapportering, analyse og formidling af nye indsigter på baggrund af data. Vi har til huse i det centrale København.


Hvad vi leder efter
Vi leder efter dig, der har erfaring med at arbejde med formidling  og analyse af data. Det er en fordel, hvis du har forståelse for abonnementsforretning og medier. Det er naturligt for dig at komme med handlingsanvisende anbefalinger på baggrund af dataanalyse.  

Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du har prøvet noget af følgende og har lyst til at lære mere om det:

  • Arbejdet med relevante data for en avis med klart fokus på at udvikle sin abonnementsforretning. Det kunne være abonnementsdata eller app/web event strømme.
  • Arbejdet med et moderne BI værktøj som f.eks. Qlik, Looker, Metabase, Periscope/Sisense CDT, Power BI eller tilsvarende. Måske har du også erfaring med værktøjer som Tealium eller Segment.
  • Har brugt eller mod på at skrive SQL queries på tværs af flere datasæt (gerne med dbt).
  • Arbejdet sammen med andre fagligheder med et mål om at identificere behov og problemstillinger, der kan belyses med data.
  • Formidlet simple såvel som tekniske analyser til kolleger med et andet fagligt udgangspunkt end dit eget.


Hvordan det er at arbejde med analyse på Kristeligt Dagblad
Analyseafdelingen på Kristeligt Dagblad arbejder med hele data livscyklussen fra tracking og indsamling til centralisering og transformering i data warehouse og endelig aktivering, rapportering og analyse. Vi bruger værktøjer som Apache Airflow, dbt, Google Cloud Platform (bl.a. BigQuery) og Sisense CDT.

Vi er en afdeling med en bred kontaktflade, og vi arbejder dermed tæt sammen med redaktion, marketing-, salg- og annonce. I samarbejde identificerer vi muligheder, som vi kan belyse med data.

Om Kristeligt Dagblad
Kristeligt Dagblad er en voksende abonnementsforretning med stærke publicistiske traditioner. Vi prioriterer en sund balance mellem familie- og arbejdsliv. Avisen har kontorer på Vimmelskaftet i København.

Ansøgning
Send dit CV og en kort ansøgning til ansoegning@k.dk inden 16. august 2022.

For yderligere information kontakt analysechef Rasmus Bjerrum på telefon, 42444104, eller email, bjerrum@k.dk.