Jobmarked

Diakonimedarbejder

Diakonimedarbejder

Ørslev og Sneslev Kirke i Ringsted Provsti søger diakonimedarbejder med 15 timer om ugen. Ansættelse snarest muligt og senest 1.december 2019

Diakonimedarbejderens opgaver er diakonalt-socialt arbejde herunder koordinering af frivilligt arbejde. Opgaven består således i at skabe kontakt til og samvær og fællesskaber mellem de af områdets borgere, der er ramt af forskellige former for mistrivsel såsom ensomhed, tomhed og isolation. Mistrivslen kan typisk have sammenhæng med forandring i helbredet eller i livssituationen. 

En vigtig del af opgaven er at rekruttere til og koordinere frivilligt arbejde og dermed hjælp til selvhjælp, således at medarbejderens indsats er en mindre del af den samlede akkumulerede aktivitet på området.

Jobbet kræver evner til at motivere og inspirere samt initiativ og kreativitet. Jobbet er meget selvstændigt, men kræver løbende koordinering med sognets præster og øvrige ansatte samt menighedsrådet. 

Der ønskes en medarbejder med relevant uddannelse og erfaring. Det kan f.eks. være en pædagog, lærer, socialrådgiver, diakon, teolog eller lignende. Der forudsættes en vis indsigt i kirke og kristendom og en forståelse af de diakonale opgaver som en del af det at være kirke.

Løn og arbejdsforhold er efter gældende overenskomst for sognemedhjælpere. Lønnen ligger alt efter kompetenceniveau på mellem kr. 111.583 og kr. 159.404 pr. år + et beløb for at stå til rådighed på 11.675. Hertil kommer pension.
Arbejdstiden tilrettelægges efter behov inden for en aftalt ramme. 
Da arbejdet er fordelt på 2 sogne er det nødvendigt at have en bil til rådighed.

Du kan høre mere om jobbet ved at kontakte 
• Sognepræst Sara Horneman-Thielcke – 21665502 - shf@km.dk - eller 
• Næstformand Claus Pallesen – 25567361 – clauspallesen@outlook.com

Ansøgning sendes pr. mail til Sara Horneman-Thielcke inden 1. oktober 2019