Frontend-udvikler

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 10.8.2021

Kristeligt Dagblad

Frontend-udvikler med ux-kompetencer til mediesite

Hvis du går op i intuitive og hurtige sites, kan det være dig, som skal videreudvikle den brugeroplevelse, som brugere og abonnenter møder på kristeligt-dagblad.dk, kirke.dk og religion.dk.

Kristeligt Dagblad søger en skarp frontend-udvikler med stærke ux-kompetencer og et hjerte, der er brænder for digital tilgængelighed.

Du:

  • Du er fuld af ideer til, hvordan vi forbedrer brugeroplevelse og frontend på tværs af sites og applikationer.
  • Du har styr på moderne JavaScript og har erfaring med VueJS, React eller andet nyere JS-framework.
  • Du har erfaring med SASS og Gulp eller tilsvarende.
  • Du har lyst til at arbejde for et mediesite, der skriver om livets store spørgsmål og har tilgængelighed som omdrejningspunkt for alle udviklingsprojekter.
  • Du har lyst til at forstå og udfordre de behov og ideer, der kommer fra produktejere hos redaktion og markedsførings- og salgsafdeling.


Jobbet:
U
dviklingsafdelingen består af 10 medarbejdere, der arbejder med udvikling af webapplikationer, opsamling, aggregering og analyse af adfærdsdata, webdesign, fondsansøgninger og projektledelse.

De fleste af vores eksisterende applikationer er skrevet i PHP (Drupal og Symfony) og Python med en frontend af Twig-templates og jQuery/VueJS/ES6.

Vores filosofi er, at du selv har afgørende indflydelse på, hvilke teknologier du vil bruge. Scrum er vi ikke religiøse med. Til gengæld har vi en smidig tilgang til projektstyring og drift, som medieres med Slack, Jira og Google Workspace.

Kristeligt Dagblad er en voksende abonnementsforretning med stærke publicistiske traditioner. Avisen har til huse på Vimmelskaftet i København, og der er også mulighed for at arbejde hjemmefra.

Ansøgning:
Send dit CV og en kort ansøgning til ansogning@k.dk inden 10. august 2021. Vi holder løbende samtaler henover sommeren.

For yderligere information kontakt digital chef Mads Emil Lidegaard på mobil: 61718494 eller email: madsemil@k.dk.