Jobmarked

Kirkemusiker/organist

Kirkemusiker/organist søges til Gistrup Kirke i Aalborg Østre Provsti

Stillingen er nyoprettet – timetal 18,5 timer/uge, og den ønskes besat snarest muligt. 

Timetallet kan eventuelt øges efter nærmere aftale.
 
Menighedsrådet forholder sig åbent i forhold til ansøgeres uddannelse/kompetencer, Væsentligt er det, at den kommende kirkemusiker sammen med vores nuværende organist:

  • yder musikledsagelse ved gudstjenester og kirkelige handlinger
  • vil videreudvikle kirkens musikliv - primært den rytmiske
  • vil arbejde for at inddrage flere aldersgrupper i kirkens musikliv
  • har erfaring med eller flair for ledelse af kor for børn og unge – måske ledelse af band

Du er med til at forme stillingen, da vi ønsker, at du beriger musiklivet med det, du er bedst til! 

Nuværende organist er ansat med 50% ved Gistrup Kirke og 50% ved Gunderup Kirke. I din stilling indgår, at du afløser denne organist i Gunderup Kirke i forbindelse med fridage, ferie mv.

Vi lægger vægt på, at ansøgeren er initiativrig med flair for at planlægge og koordinere. Du skal primært samarbejde med kirkens organist, kirkesanger, præster, sognemedhjælper og kirketjener. 
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem kirkeministeriet, statstjenestemændenes centralorganisation af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor samfund (DOKS) hhv. Organistforeningen eller Dansk Kirkemusiker Forening, afhængig af ansøgers uddannelsesmæssige forhold. Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 274.740 kr. – 401.543 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 281.785 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 21.177 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen. 

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 306.625 kr. – 373.629 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 39.451 kr. – 61.273 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. 
Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 295.874 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 309.963 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. 
Rådighedstillægget udgør årligt 29.992 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2 kirker. 

Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. 

Ansættelse sker ved Gistrup Sogn, Aalborg Østre Provsti, Gistrup Kirkevej 1, 9260 Gistrup
Du har pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i Aalborg Østre Provsti i overensstemmelse med de aftaler, menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.
Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes kontaktperson Hanne Zeuthen, tlf.: 30 64 60 49 eller sognepræst Ejnar Grønlund, tlf.: 98 31 52 26.

Ansøgning med relevante bilag skal være menighedsrådet i hænde senest d. 27. januar 2019. Ansøgning stiles til menighedsrådsformand Nils Dorin Jacobsen og sendes via mail til gistrup.sogn@km.dk 

Ansættelsessamtaler og prøvespil forventes afholdt i uge 7.  

Menighedsrådet kan oplyse, at der indhentes referencer.