Kirketjener

Trinitatis Kirke
Ansøgningsfrist: 1.8.2021

Trinitatis Kirke

Trinitatis Kirke ved Rundetaarn søger en kirketjener 25 timer/ugen.
Trinitatis Kirke i København søger kirketjener, der vil medvirke aktivt til, at alle kirkens brugere får et positivt møde med kirken. Stillingen er på 25 timer /ugen, og der refereres til daglig leder.


Stillingen indebærer blandt andet:
Praktiske opgaver ved gudstjenester og kirkelige handlinger, samt opsyn i kirken i åbningstiden
Praktiske opgaver ved kirkens øvrige arrangementer, bl.a. indkøb samt opstilling af borde og stole
Rengøring og oprydning i kirke og sognehus
Vedligeholdelse af udendørsarealer i mindre omfang

Vi søger en kirketjener, der:
Har lyst til at være del af en travl citykirke, hvor ikke to dage er ens
Er åben, venlig, serviceminded og kan lide at være blandt mennesker og gerne vil arbejde med frivillige
Er stabil, selvstændig og tager fat
Er indstillet på at samarbejde og være del af et større team
Er fysisk robust og kan klare den daglige rengøring i kirkerum og sognehus samt føle ansvarlighed for kirkens bygninger og inventar
Er indstillet på aften- og weekendarbejde og gensidig afløsning med resten af medarbejdergruppen

Om Trinitatis Kirke:
Trinitatis Kirke er en citykirke med et stort aktivitetsniveau. Kirken har desuden en stærk musikprofil i både dag- og natkirke med mange koncertaktiviteter. Læs mere på www.trinitatiskirke.dk

Ansættelsesforhold: Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start. Årslønnen aftales indenfor intervallet 276.674 kr. – 356.765 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 276.674 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen (forpligtigelse til at stå til rådighed for arbejdsopgaver der ikke kan planlægges med 1 måneds varsel som fx begravelser/bisættelser/opgaver som følge af akut sygdom mm). Rådighedstillægget udgør årligt 26.109,18 kr. (nutidskroner).

OK tillæg på 1.222,13 kr. (nutidskroner).

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening. Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk 25/37.

Der vil være 3 måneders prøvetid. Der indhentes børneattest.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til menighedsrådets kontaktperson, Winnie Odder, tlf. 27366095 eller e-mail: winnie.odder@gmail.com

Ansøgningsfrist: 1. august 2021. Ansøgninger modtages kun elektronisk og sendes til:7003fortrolig@sogn.dk

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 34.