Jobmarked

Medarbejder

Nørre Nissum Efterskole søger en medarbejder med ansvar for skolens Økonomi og Administration

Nørre Nissum Efterskole søger en medarbejder med relevant økonomisk og administrativ uddannelse el. erfaring. Det gør vi, fordi vores viceforstander, der har siddet med det økonomiske overblik i over 20 år, har valgt at gå på pension.

Overblik
Med reference til forstanderen og i tæt samarbejde med skolens ledelsesteam, skal du være med til at sikre overblik og optimale beslutningsgrundlag for Nørre Nissum Efterskoles virksomhed. Du skal kunne identificere dig med skolens værdier, som bygger på et folkekirkeligt grundlag.

Opgaverne
Dine primære arbejdsopgaver vil være økonomistyring, økonomiske analyser, udarbejdelse af budgetter og regnskab, rådgivning, tilrettelæggelse af tjenestetider, vagtplaner, ansættelseskontrakter og udarbejdelse af prøveplaner m.m. Desuden kan der indgå opgaver tilhørende efterskolelivet, som undervisning, vagtopgaver eller andre opgaver, afhængig af ansøgers kompetencer.  

Det er vi på jagt efter
Vi søger først og fremmest en, der brænder for, at skolens regnskaber og dokumentation er àjour.  Du kan være uddannet inden for skoleverdenen eller indenfor regnskab og overvejer måske et brancheskift.  Måske har du erfaring med efterskolelovgivningen eller lignende. Kender du ikke allerede til lovgivningen, skal du kunne sætte dig ind i den.  Du formår at kommunikere konstruktivt og kan skabe relationer på alle niveauer i organisationen, og du bidrager gerne med ideer, udviklingstiltag, er fleksibel og kan påtage dig ansvar. Du skal have erfaring med digitalisering og kunne oprette nye systemer/procedurer, som kan sikre efterskolens fortsatte vækst.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Om Nørre Nissum Efterskole
Nørre Nissum Efterskole ligger med en smuk udsigt til Limfjorden tæt på hav, fjord og skov. Det store udsyn og de brede vidder præger også vores arbejde med de unge og hinanden. Nørre Nissum Efterskole bygger på et kristent menneskesyn med baggrund i den danske folkekirke. Vi skaber værdi for hinanden.

Ansøgningsfrist mandag den 21. januar 2019 kl. 12.00.

Der afholdes samtaler onsdag den 6. februar.
Tiltrædelse efter aftale men gerne 1. april.

Ansøgning, med dokumentation for uddannelse, CV og relevante bilag, fremsendes i én samlet fil til nne@nissum.dk.

For mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte formanden for bestyrelsen Rigmor Sams tlf:  4025 5719 eller forstander Brian Hoff Larsen på tlf. 2362 0019.