Jobmarked

Organist

Organiststilling i Kingos Kirke

En stilling som organist er ledig ved Kingos Kirke, København pr. 1. april 2018. Stillingen er tidsbegrænset for et år med mulighed for forlængelse og udgør 9 timer pr. uge. 
Kingos Kirkes vision er at være et fællesskab på Nørrebro, der i ord og handling peger hen på Jesus Kristus. Kingos Kirke er en kirke på Nørrebro med et rigt menighedsliv og mange forskellige slags gudstjenester.
Kirken ligger i et multikulturelt byområde. 

Kirken har et velklingende Marcussen-orgel fra 1999 med 21 stemmer, samt et Hindsberg flygel.

Organisten skal vikariere for hovedorganisten under dennes ferie og fridage og derudover spille til ca. 26 tjenester årligt.

Arbejdsopgaverne tilrettelægges i et fleksibelt samarbejde med kirkens hovedorganist og omfatter:

  • den musikalske ledelse af højmesser og øvrige gudstjenester, herunder højkirkelige gudstjenester, børne- og familiegudstjenester, engelske gudstjenester, diakonigudstjenester og lørdagsgudstjenester, samt kirkelige handlinger og menighedsmøder
  • ledelse af kirkens kor (SATB) i forbindelse med tjenester
  • deltagelse i kor- og koncertprojekter 

Vi ønsker, at du: 

  • har en relevant kirkemusikalsk uddannelse, som minimum Præliminær Organisteksamen
  • har erfaring som organist og korleder
  • har sans for liturgi og ser musikkens rolle som understøttende for kirkens forkyndelse
  • både mestrer det klassiske orgelrepertoire og er fortrolig med at spille rytmiske sange og salmer på klaver

Vi tilbyder: 

  • en aktiv og levende menighed med god kirkegang og stort engagement
  • et spændende musikalsk miljø, der spænder fra oldkirkelig liturgi til rytmisk musik
  • et godt arbejdsmiljø med engagerede, samarbejdsvillige kolleger og et velfungerende kor

Ansættelsen sker i Kingo-Samuel Sogn med reference til kirkens hovedorganist og med menighedsrådet som ansættelsesmyndighed. 
Ansættelsen af en PO vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister og det tilhørende protokollat for organister med præliminær orgelprøve. 

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk 

Årslønnen for ansøgere med præliminær orgeluddannelse (PO) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. 

Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. 

Du kan læse mere om kirken på: http://www.kingoskirke.dk 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til organist Elsebeth Højgaard på mail: organisten@kingoskirke.dk eller på mobil: 5194 4302 eller til sognepræst Jens Christian Larsen på mail: JCLA@km.dk. 

Ansøgningen med relevante bilag sendes til Kingo Kirkes menighedsråd, Bragesgade 35, 2200 København N eller på mail til: 7053fortrolig@sogn.dk 

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest mandag den 26. februar. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 10. 

Menighedsrådet forbeholder sig ret til at indhente referencer.