Præst

Karlebo Sogn
Ansøgningsfrist: 15.8.2022

Karlebo Sogn

Præst søges til Karlebo Sogn pr. 1. oktober 2022. Vi søger en dygtig, velfunderet og engageret formidler.

Karlebo Sogn ligger naturskønt i Nordsjælland og er et af landets største sogne. Vi har 3 kirker, mange aktiviteter og godt 11.000 sognebørn, som betjenes af 4 præster og gode ansatte på kirkekontoret, på kirkemusikopgaverne og på kirkegårdene. Den ene præstestilling er blevet ledig, fordi en af vores præster er gået på pension efter 37 år i sognet. Vores tre andre fantastiske præster ser frem til at få en ny kollega. Karlebo Sogn er et skønt sted med mange engagerede kirkegængere. Der er plads til både tvivl, blufærdig tro, barnetro, ungdomstro, voksentro og alt, hvad der ligger derimellem. For vi er alle forskellige, men retningen er den samme, og fællesskaber gror gennem gudstjenestefællesskabet og de mange aktiviteter i sognet. 

Du kan læse om vores vision her: https://www.karlebosogn.dk/page/15062/karlebo-sogns-vision-2021-2024

Og du kan læse om vores aktiviteter, som du kan være med til at præge, her:

https://www.karlebosogn.dk/page/1323/aktiviteter

Stillingen er lønindplaceret i løngruppe 1 i aftale af 9. november 2011 mellem Finansministeriet og Akademikerne om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken.
Der vil til lønnen kunne ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 43.000,- årligt.
Der er til stillingen knyttet et tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 32.800,- årligt.

Der er knyttet tjenestebolig til stillingen.

Det fulde stillingsopslag kan læses på sognets hjemmeside: www.karlebosogn.dk

Tag fat i præsterne og menighedsrådsformand Ellen Ladhøj og hør mere om at være præst i Karlebo Sogn.  

Kontakt-præster:  https://www.karlebosogn.dk/page/1321/pr%C3%A6ster

Kontakt-menighedsrådsformand: mobilnr. 20 31 41 54

Ansøgningerne stiles til Kirkeministeriet, men sendes til biskoppen over Helsingør Stift, Hestemøllestræde 3A, 3000 Helsingør eller pr. e-mail: kmhel@km.dk.
Ansøgningsfristen er 15. august 2022 kl. 15.00 

Vi glæder os til at læse din ansøgning.