Jobmarked

Projektmedarbejder

Folkekirkens Ungdomskor søger projektmedarbejder

Folkekirkens Ungdomskor er Danmarks største kororganisation og dækker både børne-, ungdoms- og voksenkor, primært med tilknytning til folkekirken. Organisationens formål er at støtte og udvikle sangen gennem en række projekter, aktiviteter, stævner, kurser, udgivelser mm. for sangerne og korlederne, og gennem oplysning om korsangens betydning. Folkekirkens Ungdomskor er en stærk drivkraft i folkekirkens kor-arbejde og i at tilbyde børn og unge i Danmark fællesskab og oplæring i sang og musik. 

Stillingen som projekt- og kommunikationsmedarbejder er foreløbig toårig og skal styrke organisationens kommunikation og understøttelse af de frivillige ved projektledelse og fundraising. Det sker i et tæt samarbejde med sekretariatslederen. Sekretariatet er beliggende i Vartov, genbo til Københavns rådhus. 

Folkekirkens Ungdomskor er en organisation i vækst med et stærkt rodnet. Organisationen er båret af  lokale ildsjæle og centralt ansatte og har stor føling med vækstlagene i korsangen over hele landet. 
Samtidig har Folkekirkens Ungdomskor nordiske og internationale kontakter, der formidler inspiration og kendskab hen over landets grænser.

Som projektmedarbejder har du følgende opgaver:

  • Kommunikationen internt og eksternt via bl.a. hjemmeside og sociale medier
  • Redaktion af medlemsblad og organisationens øvrige publikationer
  • Projektledelse af f.eks. større stævner og konferencer, herunder fundraising
  • Betjening af sekretariatet i samarbejde med sekretariatslederen.

Vi forventer, at du – ud over interesse for sagen -

  • har erfaring fra tidligere arbejde/engagement i medlems-, musik-  eller folkekirkelige organisationer
  • har relevant uddannelse, gerne inden for formidling, projektledelse el. lign.
  • har kendskab til folkekirken 
  • har gode kommunikative evner og formår at arbejde sammen med mange forskellige mennesker i en organisation præget af frivillighed.
  • har gode skriftlige formuleringsevner
  • har erfaring med almindelige softwareprogrammer og anvendelse af database, samt sans for hjem-mesidevedligeholdelse 
  • har erfaring med fundraising
  • kan trives med at arbejde på egen hånd i et kreativt miljø med mange eksterne samarbejdspartnere.

Vi tilbyder

  • et alsidigt arbejde i en dynamisk og voksende organisation
  • gode muligheder for at påvirke processer og opgaver
  • samarbejde med mange forskellige faggrupper, frivillige, organisationer og netværk i dansk musikliv og i folkekirken
  • en 32-timers stilling med løn efter kvalifikationer
  • et attraktivt og inspirerende arbejdssted i Vartov i hjertet af København
  • et tæt samarbejde med sekretariatslederen, som er daglig leder af sekretariatet.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Yderligere oplysninger:
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Hanne Holdt Madsen, tlf. 21793531, mail: sekretariat@fuk.dk eller formand Margith Pedersen, tlf. 20877995, mail: mphaslev@gmail.com. Se også www.fuk.dk

Ansættelse pr. 12. august 2019. Ansættelsessamtaler finder sted i Vartov, Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K. fredag den 10. maj. 

Ansøgningsfrist: Onsdag den 1. maj kl. 12.00 til Folkekirkens Ungdomskors sekretariat, sekretariat@fuk.dk. Ansøgningen bedes vedhæftet CV og andre relevante dokumenter.