Jobmarked

Student til digital udvikling

Student til digital udvikling

Kristeligt Dagblad søger en studerende til den digitale udviklingsafdeling.

Vi tilbyder en forrygende arbejdsplads på et af landets førende medier. Vi står midt i en rivende digital udvikling kendetegnet ved tests, eksperimenter, fejl og succeser. 

Vi søger en person, der brænder for at lære om, hvordan man opsamler, aggregerer, analyserer og udstiller den data, der skabes ved digital adfærd. Du skal være med at til at analysere data og hjælpe den digitale udviklingsafdeling med at skabe en arkitektur, der gør organisationen dygtigere til at analysere de vaner, der konverterer og fastholder abonnenter, og får brugere til at læse endnu mere på kristeligt-dagblad.dk.

Vi forventer, at du interesserer dig for medier, har forretningsforståelse og kender til SQL og gerne Python eller R. Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • BigQuery
  • Airflow
  • Periscope
  • Data Studio
  • dbt
  • Google Analytics

Som ansat i udviklingsafdelingen bliver du en del af et ambitiøst team med stærke kompetencer inden for data, webudvikling (PHP, Symfony, Drupal), UX og digitalt design.
Du får desuden en bred berøringsflade med redaktionen og salgs-, annonce- og markedsføringafdelingen.

Arbejdstid og sted: 15 timer om ugen på vores kontor på Strøget i København.

Ansøgningsfrist: tirsdag 23. april 2019.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte digital analytiker Rasmus Bjerrum på mail bjerrum@k.dk eller digital chef Mads Emil Lidegaard på lidegaard@k.dk.

Skriv en kort ansøgning med CV til ansoegning@k.dk, att. digital chef Mads Emil Lidegaard. Vi glæder os til at høre fra dig. I forbindelse med en eventuel samtale vil du blive bedt om at løse en opgave.

Kristeligt Dagblad er et uafhængigt mediehus, der gennem kvalitetsjournalistik leverer nyheder, baggrund og perspektiv med særligt fokus på tro, etik og eksistens. Månedligt besøger omkring 700.000 forskellige brugere Kristeligt Dagblads digitale univers, som udover k.dk bl.a. også omfatter tjenesterne etik.dk, foredragslisten.dk, kirke.dk, kristendom.dk og religion.dk.