Jobmarked

Supervisor

Supervisor til telemarketing
Kristeligt Dagblad søger supervisor til salgsafdelingen

Jobbet
Et af landets mest succesfulde og dynamiske mediehuse står over for spændende opgaver, og derfor søger vi en ambitiøs telemarketing-supervisor til at styrke salget.  
Du vil indgå i tæt samarbejde med dine supervisor-kolleger og abonnementschefen. Dit primære ansvar vil være at udvikle, motivere og lede afdelingens 12 telemarketingsælgere. Vi forventer, at du formår at skabe salgsresultater sammen med dine kolleger i et udfordrende marked.

Arbejdstiden er 15-20 timer pr. uge og fordeler sig fortrinsvis i eftermiddags- og aftentimerne mandag til fredag. Stillingen indebærer tre ugentlige vagter fra kl. 15.00 til 20.30 samt mødeaktiviteter i begrænset omfang. Der vil være en vis fleksibilitet i vagtplanlægningen, der foregår med resten af ledelsesteamet.

Kvalifikationer
Du skal være udadvendt og positiv samt formå at udvikle medarbejderne og dyrke deres styrker. I kraft af dit lederskab skal du være i stand til at inspirere og motivere dine medarbejdere på daglig basis. Med baggrund i din erfaring med telefonsalg kender du såvel markedet som kunderne og kan videregive denne viden til medarbejderne.

Da Kristeligt Dagblad er en avis med fokus på eksistentielle emner såsom tro, etik og eksistens, lægger vi vægt på, at det er emner, som du er i stand til at forholde dig til.

Løn
Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn inkl. bonus samt gode personlige udviklingsmuligheder.

Tiltrædelse
Primo april

Sådan ansøger du
Ønsker du at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte abonnementschef Tue Boserup Jacobsen på telefon 2061 2179 eller på boserup@k.dk.

Ansøgning
Har ovenstående vakt din interesse, og passer profilen på dig, så fortæl os på mail, hvorfor du skal være med til at videreføre Kristeligt Dagblads succes og vedsend dit cv. Vi skal have det senest mandag den 26. februar 2018 til ansoegning@k.dk, Att: Abonnementschef Tue Boserup Jacobsen, mrk: Supervisor.
Kristeligt Dagblad
Vimmelskaftet 47
1161 København K

Kristeligt Dagblad, der er et uafhængigt mediehus, har hovedredaktion i det indre København og beskæftiger knap 120 mennesker samt en lang række anmeldere, kommentatorer og freelancere. Selskabet har en voksende omsætning på godt 130 mio. kr. med et stabilt overskud. Avisens opgave
er at levere nyheder, baggrund og perspektiv med særligt fokus på tro, etik og eksistens. Kristeligt Dagblad har i en lang årrække haft stigende oplag og er dermed gået imod tendenserne i branchen. Papiravisen læses dagligt af omkring 100.000 læsere, mens mere end 700.000 unikke brugere hver måned besøger selskabets hjemmesider, som udover k.dk også omfatter otte andre webtjenester.