En lang række statsoverhoveder - heriblandt Ruslands Vladimir Putin, Kinas Xi Jinping og Brasiliens Jair Bolsonaro - har foreløbigt til gode at lykønske Joe Biden med valget som ny amerikansk præsident. Det på trods kan de ikke undslippe, at de fra den 20. januar næste år, hvor den nye præsident indsættes i embedet, uundgåeligt må samarbejde med Donald Trumps afløser.
Med sig i sit nye embede tager Joe Biden et større fokus på menneskerettigheder, klimapolitik og en venden tilbage til, hvad flere eksperter kalder en mere traditionel amerikansk udenrigspolitik. Herunder kan du få et overblik over, hvad Joe Bidens sejr kommer til at betyde for USA’s centrale samarbejdspartnere:
Storbritannien
Selvom den britiske premierminister, Boris Johnson, i lørdags skilte sig ud fra mængden af tøvende statsledere ved prompte at lykønske Joe Biden med valget, betyder det langtfra, at det særlige forhold mellem USA og Storbritannien er tilbage på sporet.
Den kommende præsident, som har irske rødder, har ad flere omgange udtrykt sin modvilje mod Brexit og gjort det klart, at udfaldet af Brexit ikke må underminere den såkaldte Langfredagsaftale om fred i Nordirland.
Kim Darroch, der var britisk ambassadør i Washington fra 2016 til 2019, forudser en svær begyndelse på samarbejdet med Joe Biden.
"Hvad angår forholdet til Storbritannien, så tror jeg, at det vil blive kølet lidt ned i starten. Et Storbritannien, der ikke længere kan påvirke EU, er ikke helt så nyttigt for USA," skriver Kim Darroch i avisen The Guardian.
Pointen om en hårdt opstart understreges yderligere af en række centrale kilder fra det Demokratiske parti i USA, der til avisen The Sunday Times har udtalt, at de ser Boris Johnson som en populist næsten på linje med Donald Trump.
"De opfatter ikke Boris Johnson som en allieret. De ser Storbritannien som en allieret, men der vil ikke være et special relationship med Boris Johnson," lyder det fra den anonyme kritik.
Læs mere om Joe Bidens kritik af Brexit.
Kina
Man skulle tro, at der i toppen af det kinesiske kommunistparti ville findes en vis begejstring oven på en demokratisk sejr i USA efter fire år, hvor Donald Trump mildest talt ikke har forsømt mange muligheder for at udfordre styret i Beijing. Senest med beskyldningen om ansvaret for coronapandemien, som den afgående præsident gentagende gange har betegnet som "den kinesiske virus."
Men det er imidlertid ikke tilfældet. De seneste fire år har tværtimod bekræftet de kinesiske myndigheder i, at USA “befinder sig midt i en voldsom nedtur, som har tvunget magthaverne i Washington til på uovervejet vis at forsøge at holde Kina nede," siger Julian Gerwirtz, som er tilknyttet Harvards forskningsprogram "Kina og verden".
Den pointe understreges yderligere af magasinet The Economists Kina-redaktør, David Rennie, der i en artikel beskriver, hvordan man fra Kinas side ikke nærer håb om et forbedret forhold til USA lige foreløbig.
Ifølge Yang Yiang, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, kan verden dog se frem til et mere forudsigeligt forhold mellem de to lande.
"Trumps uforudsigelighed har været et stort problem for de kinesiske myndigheder. Særligt på grund af hans proklamerede handelskrig mod landet, som har gjort stor skade på økonomien og været en stor trussel mod Kinas teknologiske sektor og ikke mindst økonomi," forklarer Yang Yiang.
Læs mere om Kinas forventninger til den nye præsident.
Mellemøsten
Hvor Donald Trumps ageren i Mellemøsten har været præget af egeninteresser, vil Joe Biden se ud over de amerikanske grænser.
Ifølge Lars Erslev Andersen, der er seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier, vil overskriften for Joe Bidens udenrigspolitiske strategi i Mellemøsten være et større fokus på menneskerettigheder og immigration.
Blandt andet må man forvente, at Joe Biden vil udfordre det dekret fra Trump, som havde til formål at stoppe immigration fra en række muslimske lande, heriblandt Iran, Libyen, Somalia, Yemen og Syrien.
I den mellemøstlige region er der særligt fire lande, hvor Joe Biden står over for en udenrigspolitisk udfordring, siger Lars Erslev Andersen. Det drejer sig om Saudi-Arabien, Tyrkiet, Iran og Israel.
I Saudi-Arabien handler det overordnet set om landets negligeren af basale menneskerettigheder og spørgsmålet om, hvorvidt man skal nedtone sin støtte til den saudiarabiske krigsførelse. Om ikke andet vil der under Joe Biden være plads til kritik af det saudiarabiske styre, som der under Donald Trump end ikke har været forsøgt.
Et andet land, der også kan forvente, at den nye præsident smider fløjlshandskerne, er Tyrkiet. Her er man ifølge Lars Erslev Andersen gået fra at være et forbillede for demokrati i Mellemøsten til at være et autoritært regime, der køber missil-programmer af Rusland. Det kan den kommende præsident ikke bare acceptere.
I samarbejdet med Iran vil Joe Biden primært have fokus på at genforhandle den atomaftale, som Donald Trump trak sig ud af i 2018, efter han i flere år havde kritiseret det iranske styre for ikke at overholde dets del af aftalen. Atomaftalen forpligter Iran til at afvikle centrale dele af sit atomprogram og til gengæld få ophævet økonomiske sanktioner mod landet. Da Donald Trump trak sig fra atomaftalen, genindførte han samtidig sanktionerne, hvilket yderligere eskalerede de to landes anspændte forhold.
Hvad angår Israel har Donald Trump haft et tæt samarbejde med landets statsminister, Benjamin Netanyahu. Blandt andet anerkendte Donald Trump Jerusalem som Israels hovedstad og flyttede som bevis derpå USA’s ambassade til byen.
"Fra Joe Biden kan de ikke forvente den samme loyalitet. Han vil være Israel-venlig, men samtidig også insistere på, at blandt andet fredsaftalerne skal involvere palæstinenserne," siger Lars Erslev Andersen. Fredsaftalerne beskriver Israels diplomatiske forsoning med de to golfstater De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain og senest også Sudan under anvisning fra Donald Trump.
Rusland
Demokrati i Rusland står ikke øverst på Joe Bidens udenrigspolitiske dagsorden. Det gør til gengæld en række udfordringer, hvor Ruslands præsident Vladimir Putin er uomgængelig. Sådan skriver korrespondent og analytiker Jens Worning i en analyse i Kristeligt Dagblad.
Langt de fleste af Joe Bidens forgængere - Donald Trump inklusiv - har, siden George H.W. Bush blev præsident i 1989, forsøgt at genstarte de amerikansk-russiske relationer. Men det kommer ifølge Jens Worning ikke til at ske under Joe Biden.
For Donald Trump var målet, at Putin kunne blive en personlig allieret, men det bar som bekendt ikke frugt. I samme stil vil Joe Bidens forhold til Vladimir Putin næppe blive et elskeligt forhold, men et diplomatisk nødvendigt og geopolitisk vigtigt forhold, hvad angår internationale konflikter om blandt andet atomvåben, terror, Arktis og ikke mindst Kina, skriver Jens Worning.
Læs mere om USA og Ruslands anspændte forhold.
Afrika
Under Donald Trump har USA styret væk fra at deltage i de store FN-styrede operationer, som før har præget indsatsen på det afrikanske kontinent. I stedet fokuserer man nu på at indsætte mindre specialstyrker, hvis formål er at bekæmpe terror i udsatte regioner.
Selvom Joe Biden overordnet vil følge den samme sikkerhedspolitiske linje som Donald Trump, kan man alligevel forvente, at Joe Bidens sejr vil betyde en "attitude-ændring" i forhold til kontinentet, siger Thomas Mandrup, ekspert i afrikanske sikkerhedsforhold og lektor ved det militærvidenskabelige fakultet på Stellenbosch Universitet i Sydafrika.
Særligt vil man se en genkomst til USA som et demokratisk pejlemærke for resten af verden.
"Joe Biden vil forsøge at være det gode eksempel. Donald Trump har - sat på spidsen - været ligeglad med, hvem han har samarbejdet med på det afrikanske kontinent, så længe det har været fordelagtigt for hans egne interesser," siger Thomas Mandrup, der tilføjer, at Joe Biden formentligt vil have et større fokus på bløde demokratiske værdier, hvor et særligt udgangspunkt vil være, at stabilitet på tværs af regionen vil give bedre mulighed for handel med USA.
Latinamerika
Joe Biden har et helt særligt forhold til den latinamerikanske region, og under Barack Obama besøgte han ad flere omgange de latinamerikanske lande med henblik på at styrke samarbejdet mellem USA og den store - sammensatte - nabo mod syd.
I stærk kontrast har Donald Trump i store træk ignoreret Latinamerika under sin præsidentperiode, og ifølge Frederik Wrist, der er udenrigsskribent med særligt fokus på relationerne mellem USA og Latinamerika ved Kongressen.com, et uafhængigt netmedie om amerikanske samfundsforhold, har forholdet til regionen været præget af et "markant mangel på lederskab".
I modsætning til Donald Trump, der vil bremse immigrationen fra Latinamerika, vil Joe Biden bekæmpe de underliggende årsager, forklarer Frederik Wrist. Særligt vil Brasilien være i fokus, når Joe Biden overtager posten. Han vil næppe være indstillet på at bevare Donald Trumps tætte venskab med Brasiliens præsident Jair Bolsonaro, vurderer Frederik Wrist, der dog påpeger, at det er en anden konflikt end den personlige, som vil fylde mest.
"Der, hvor man nok vil se de største spændinger mellem de to lande, er på klimapolitikken. Biden har gjort det klart, at han vil tilslutte USA Paris-aftalen igen, og samtidig udtalte han under den første tv-debat med Trump, at skovhugning i Amazonas er dybt problematisk, og med en meddelelse direkte henvendt til Brasilien sagde han 'stop med at fælde skoven. Hvis det ikke sker vil det få store økonomiske konsekvenser', hvad der muligvis kan være en reference til sanktioner."
Arktis
Et sted, som unægteligt kalder på en betydelig udenrigspolitisk indsats fra Joe Biden, er Arktis. I den arktiske region, som i mange år har været et såkaldt lavspændingsområde, hvor potentielle konflikter løses på fredelig vis, stiger spændingerne mellem de involverede aktører, som blandt andet tæller USA, Rusland og Kina. Og det er ikke noget, som forsvinder af sig selv ved et præsidentskifte, forklarer Mikkel Runge Olesen, der er seniorforsker i udenrigspolitik og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier.
"Skåret ind til benet, vil bekymringen stadig være der, uanset om præsidenten hedder Biden eller Trump," siger han.
Den omtalte bekymring er Kina og Ruslands optrappede tilstedeværelse i den arktiske region. Blandt andet udtalte den afgående amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo i maj 2019, at man nu betragter Rusland og Kina som strategiske konkurrenter i Arktis. Og i Pentagons nye strategi for Arktis lyder det, at Arktis potentielt kan blive transitområde for angreb på USA.
"Denne bekymring er altså ikke noget, som Trump står alene med. Det er en dybere bekymring, som en demokratisk præsident også ville skulle forholde sig til," siger Mikkel Runge Olesen og tilføjer:
"Hvis vi ser på, hvad Biden har udtalt, så er det ikke noget, der får mig til at tro, at han vil være blød over for Rusland og Kina i Arktis."
Hvor Mikkel Runge Olesen ikke ser det helt store skift, hvad angår substansen i den sikkerhedspolitiske linje, forventer han alligevel, at Joe Biden blandt andet vil omlægge den noget hårde og ligefremme retorik, som har været kendetegnende for Donald Trump-administrationens fremfærd i den arktiske region.