Hvad der skulle have været en helt almindelig reportagetur endte helt galt.
I dag for præcis et år siden steg den 30-årige svenske journalist Kim Wall ombord på den danske opfinder Peter Madsens ubåd UC3 Nautilus. Kim Wall vendte aldrig hjem igen, og det blev senere klart, at den unge kvinde ikke havde mistet livet i en ulykke, som opfinderen ellers hævdede. Kim Wall blev slået ihjel på en af de mest brutale måde længe set i Danmark.
Nu, et år senere, kan man spørge om hændelsen, der sendte chokbølger gennem Danmark og langt ud over landegrænserne, har medført ændringer for journalisters arbejde? Er den kvindelige journalists død et udtryk for andet end en gal mands værk?
Den 33-årige journalist Anne Kirstine Hermann blev i marts tildelt det første legat fra den mindefond, som Kim Walls forældre oprettede efter hendes død. Stipendiet har hun brugt på en længere reportagerejse i forbindelse med et bogprojekt om afkoloniseringen af Grønland. Et projekt, der flere gange har ført hende alene til Grønland.
Spørger man hende, er hun slet ikke i tvivl om, at Kim Walls død er udtryk for de risikable forhold, kvindelige journalister i værste fald risikerer at blive udsat for.
”Kvindelige journalister er nogle gange i fare udelukkende på grund af deres køn. Kvinder er generelt mere udsatte, sådan er vores samfund, desværre”, siger hun og tilføjer, at hun ikke kan forestille sig, at drabet var sket, hvis det var en mand, der havde besøgt ubåden i dag for et år siden.
Ifølge Steen Baagøe Nielsen, lektor og kønsforsker ved Roskilde Universitet, er det svært at kæde mordet på Kim Wall sammen med et bestemt syn på kvinder, da det er en meget speciel sag. Men han forklarer, at der i samfundet er en historisk og kulturel funderet tendens, der kan betyde, at nogle mænd mener, de har ret til at begå vold – både mod andre mænd og mod kvinder. Og at vi som samfund vedligeholder den forestilling trods ligestillingsudviklingen.
”Det er traditionelt set mænd, der står for at udøve vold. Det kan ses i voldsstatistikkerne, men det gælder også for den legitime vold, som politiet og forsvaret udøver. Desuden gennemsyrer billeder af voldelige mænd fortsat kulturen, eksempelvis på film og på tv. De populære heltefigurers voldelighed bringes videre som en del af en legitim kulturel garderobe – særligt til vores drenge. På sådanne måder bekræftes vores traditionelle billeder af, at vold begået af mænd er normalt og måske endda en helt uundgåelig del af samfundet,” siger Steen Baagøe Nielsen.
En rapport fra Committee to Protect Journalists (Komiteen for journalister beskyttelse, red.) viser, at 2017 var et særligt blodigt år for kvindelige journalister, selvom det samlede antal journalister, der måtte lade livet i embedsmedfør, var væsentligt lavere end de foregående år. Ud af de mindst 42 dræbte journalister var 19 procent kvinder, og det er mere end en fordobling af dræbte kvinder i forhold til året forinden.
At reportage- og featurejournalister pådrager sig en vis risiko for at komme galt afsted, når de rejser alene ud, er ifølge Anne Kirstine Hermann et uundgåeligt vilkår. Og Kim Walls død har da også sat tankerne i gang, men ikke fået hende til at ændre handlemønstre:
”Det har ikke ændret på, hvordan jeg handler, for det er en del af arbejdet at være alene, og jeg synes ikke, det er den enkelte kvindelige journalists ansvar at beskytte sig selv mod noget, der er så vanvittigt og uforudsigeligt som i tilfældet med Kim Wall,” siger hun.
Alligevel strejfer ubådssagen jævnligt hendes tanker, og den skaber en lille frygt, der ikke tidligere var en del af hendes arbejde:
”Jeg skulle på et tidspunkt have nogle kilder med ud til nogle nedlagte bygder, hvor vi var nødt til at sejle ud. Der tænkte jeg over, at det var meget godt, at jeg ikke talte grønlandsk og derfor havde en tolk med. Det skal lige siges, at det var før, jeg mødte mine kilder, så det må ikke lyde som om, at jeg ikke stoler på dem, jeg interviewer. Men der tænkte jeg over, om det var muligt at undgå at tage ud på et meget øde sted i en båd alene,” fortæller hun.
Hos Dansk Journalistforbund oplever man ikke en øget frygt hos de kvindelige medlemmer, ligesom fagforeningen ikke får flere henvendelser om sikkerhed end normalt.
”Vi vurderer, at det skyldes, at medlemmerne ikke mener, Kim Wall blev myrdet, fordi hun var journalist, men fordi hun var kvinde,” siger formand Lars Werge.