Hvad giver man familien, hvor den mindste leger med iPaden, teenageren er lænket til sin smartphone, mens de voksne arbejder på deres bærbare computere?
Svaret er enkelt: et brætspil. For på trods af digitaliseringens indtog så er det gode, gammeldags brætspil ikke slået hjem endnu. Danskerne elsker at samles med familie og venner og spille brætspil som Ludo og Trivial Pursuit. Stadig flere brætspil finder vej ind på markedet, og antallet af spilopfindere stiger, siger Hanne Olsen, som er produktchef hos Hasbro en af de største forhandlere af brætspil i Danmark.
Der sker meget på spilmarkedet i øjeblikket. Interessen for brætspil er rigtig stor, og så er der samtidig ved at ske en sammensmeltning, hvor man laver flere versioner af et spil, så det ikke bare fungerer til for eksempel iPaden, men også kan fås i brætspilsudgaven. Men det er især de klassiske spil, som børnespillene Hvem er hvem? og Twister samt paratvidenspillet Trivial Pursuit, der sælger år efter år.
Disse spil skaber en genkendelighed og en nostalgi hos forbrugeren, og derfor bliver de ved med at finde vej til de danske hjem.
Så man kan roligt købe et brætspil til den digitale familie, for ikke alene er spillene populære, de er også med til at udfordre hjernen, mener læge og hjerneforsker Kjeld Fredens.
Brætspil som for eksempel dam, mølle eller skak træner evnen til at tænke kombineret. Her lærer man at løse problemer og tænke fremadrettet. Man får en stærkere analyseevne, får styrket koncentrationen og udvidet hukommelsen. I virkeligheden flaskehalsen ved læring. Og så bruger man hænderne, som betyder, at man lærer bedre, end hvis man sidder passivt foran en computer. Det er dog ikke ensbetydende med, at computerspil ikke er gode, for mange af dem kan gøre meget af det samme. Ofte er du bare mere kropsligt til stede, når du sidder rundt om et brætspil, end hvis du sidder foran en skærm, siger Kjeld Fredens og påpeger, at det ikke er ligegyldigt, hvilket spil man samles om.
Nogle spil er uden tvivl bedre end andre, men det kommer selvfølgelig an på, hvad spillene skal bruges til. Et spil som Ludo kan jo være godt for et barn, fordi det lærer at tabe, spille med uret og andre basale ting, men det er ikke nødvendigvis det mest udfordrende spil for hjernen. I den anden ende er der også nogle brætspil, man kan kategorisere som decideret dårlige, fordi man ikke lærer noget overhovedet. Men det overordnede for brætspil er, at de er konkrete, og så er det noget, man gør i samvær med andre, og det er jo en vigtig pointe.
Og netop samværet er en af grundene til, at vi danskere elsker at spille brætspil. Men det skal allerhelst være sammen med familien.
Det viser en undersøgelse af folks spilvaner, som analyseinstituttet YouGov gennemførte for legetøjsproducenten Mattel i maj måned i år. Her fremgik det, at 75 procent af de adspurgte spiller med familien, 52 procent med vennerne, mens færre end 10 procent spiller med kolleger eller i en klub.
Men et brætspil har netop også sin styrke i, at det kan flere ting til forskellige lejligheder, mener spilforsker og lektor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi i Aalborg, Lars Konzack. For eksempel kan let samle på tværs af aldre hvor de solitære spil som kortkabaler, giver mulighed for at udfordre sig selv.
Der er sket en eksplosion i interessen for brætspil. Bedst som vi troede, at de var ved at uddø, så er spilkulturen blevet gjort mere normal. Mange venner og familier vælger at bruge en aften på at spille i stedet for at se film. Og især salget af avancerede spil og er noget, vi danskere er villige til at bruge penge på, siger Lars Konzack, som ikke tror på, at interessen har toppet endnu:
Vi vil ikke bare underholdes. Vi vil også selv byde ind med noget. Computerspil kan også være meget sociale, men der er du underlagt nogle spilmekanikker, der er lagt over i maskinen. Ved brætspil er det dig selv, som skal holde øje med reglerne, og så er der også mulighed for at lave sine egne regler. Og det kan skabe fællesskab, når en familie skaber sine egne husregler.