Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

De samme salmer vil altid samle danskerne til jul

Erik Norman Svendsen, tidligere biskop og formand for Salmebogskommissionen. Foto: Leif Tuxen

Det er utroligt svært for nye julesalmer at slå igennem, og det vil fortsat være de samme fire-fem julesalmer, som samler nationen til jul, mener tidligere biskop og formand for Salmebogskommissionen Erik Norman Svendsen

Når store og små synger julen velkommen i kirken juleaften, eller når børn og voksne senere på aftenen tager hinanden i hånden og danser rundt om juletræet, er det de samme fire-fem julesalmer, som vil blive sunget på land og i by - over hele landet.

Julesalmerne er regulære klassikere, og de hænger ved. Ingen nye salmer er for alvor slået igennem i mere end 100 år, og vi har sunget salmer som 'Glade jul, dejlige jul' og 'Dejlig er den himmel blå' siden midten af 1800-tallet, mens 'Et barn er født i Betlehem' blev oversat til dansk i midten af 1500-tallet og senere gendigtet af Grundtvig.

Ifølge tidligere biskop i Københavns Stift Erik Norman Svendsen er det svært for nye salmer at slå igennem den traditionsbundne højtid.

"Vi har så mange fremragende julesalmer, at det er meget svært for nye julesalmer at slå igennem. Hvis det skal lykkes, skal melodien være iørefaldende og teksten tolke julens budskab på en ny og umiddelbart forståelig måde", siger Erik Norman Svendsen.

Han var i 10 år formand for Salmebogskommissionen, som forberedte en ny udgave af Den Danske Salmebog. Og er der noget tidspunkt på året, danskerne er glade for at synge salmer, så er det til jul.

"De folkelige salmehit står nærmest i kø i juletiden. Jeg kan nævne i flæng: 'Et barn er født i Betlehem', 'Julen har bragt velsignet bud', 'Det kimer nu til julefest' og 'Glade jul, dejlige jul'. De synges alle på meget smukke, romantiske melodier og taler enkelt og forståeligt om julens lyse glæde", siger han.

At danskerne foretrækker bestemte salmer, blev bekræftet af en rundspørge, analyseinstituttet Zapera foretog for Kristeligt Dagblad i 2008.

Mere end 1000 svarede på, hvilken salme de synes bedst om, og topscoreren blev 'Glade jul, dejlige jul' efterfulgt af 'Dejlig er jorden'. Om en julesalme slår igennem og bliver et folkehit eller ej, afhænger ifølge Erik Norman Svendsen særligt af én ting.

"Både tekst og melodi er vigtige, men jeg tror, melodien er allervigtigst. En sangbar melodi kan godt bære en middelmådig tekst, men selv en fremragende tekst vil ikke blive sunget, hvis melodien opfattes som trist eller tung. Jeg er for eksempel ikke i tvivl om, at det mere er Franz Grubers verdenskendte melodi fra 1818 til salmen 'Stille Nacht, heilige Nacht', der bærer Ingemanns stemningsfulde, men ikke særlig indholdsmættede 'Glade jul, dejlige jul'. Ikke mindst i julen holder vi af de smukke, sangbare melodier og er ikke meget for at lære nyt", siger han.

Selv foretrækker den tidligere biskop de julesalmer, som har flere modhager til den glansfulde jul - blandt andre 'Julen har englelyd', 'Hjerte, løft din glædes vinger', 'Velkommen igen, Guds engle små', 'I denne søde juletid' og 'Den yndigste rose er funden'. De handler om julens fred, men også om nød og fare, lidelse og død.

Da den nye salmebog udkom i 2003, havde blandt andre H.C. Andersens 'Barn Jesus i en krybbe lå' listet sig ind blandt de klassiske julesalmer.

Fra nutiden nævner Erik Norman Svendsen salmedigtere som Johannes Johansen og Lisbeth Smedegaard Andersen. Et godt eksempel på en nyere salme, som har fået medvind, er Johannes Johansens 'Det var ikke en nat som de andre' med melodi af Axel Madsen.

"En rigtig ørehænger, som pudsigt nok er skrevet som en slags modsalme til en anden ny julesalme af Johannes Møllehave, 'Hyrderne stod på marken'", fortæller Erik Norman Svendsen.

Johannes Johansens salme fra 1977 er også med i den nye salmebog, men alligevel forudser Norman Svendsen en svær fremtid for nye julesalmer.

"Det vil fortsat være de samme fire-fem salmer, der samler nationen juleaften. Man kan selv gøre en indsats for at synge et lidt bredere repertoire. For eksempel synger vi i vores familie altid 'Lad det klinge sødt i sky' som vekselsang rundt om juletræet. Den er oprindeligt skrevet til børnenes julekrybbespil og har et omkvæd, som selv de mindste hurtigt lærer udenad", fortæller han.

Men også præsterne i landets kirker kan gøre en indsats for, at de mindre kendte julesalmer ikke bliver helt glemt.

"I vore dage er det juleaften, der er det store folkelige tilløbsstykke. Der vil præsten normalt vælge de allermest kendte julesalmer til denne aften. Så meget vigtigere er det, at de vælger de øvrige julesalmer i juledagene, så de ikke går ud af brug. For der er tale om meget store og bevægende tolkninger af julens evangelium og vidunderlige melodier, som bør formidles til kommende generationer", siger han.

Ud over 'Et barn er født i Betlehem' stammer også andre salmer fra før Reformationen, blandt andet 'Lovet være du, Jesus Krist' og 'Lad det klinge sødt i sky'. De store danske salmedigtere har desuden i tidens løb bidraget til julens salmeskat - især Brorson, men også Grundtvig og Ingemann. Og julesalmerne kan ifølge Erik Norman Svendsen noget helt særligt.

"Det særlige ved julens salmer er, at vi synger dem både i kirke og skole, børnehave og hjemme hos os selv, når vi går rundt om juletræet juleaften. Ingen salmer synges så glad og så gerne som julesalmerne. De kan for en stor del synges af os alle og af alle aldersgrupper. Selv de mindste kan synge 'Et barn er født i Betlehem' eller 'Dejlig er den himmel blå'. Selv de, som sidder alene i julen, kan synge med på julesalmerne ved at lytte til radio og tv, der for en gangs skyld ikke er karrige med at formidle julemusik og julesalmer", siger Erik Norman Svendsen.

Erik Norman Svendsen. Foto: Leif Tuxen