Et tilbageblik på året, der gik, eller et par ord med ønsket om en glædelig jul. De selvgjorte og de fabrikerede. Nisser, julemanden eller Jesu fødsel.
Julekort findes i alle varianter og lever stadig i bedste velgående. For selvom de elektroniske er vinder frem, så er det ikke dem, danskerne foretrækker. Det viser en undersøgelse, som TNS Gallup lavede for Post Danmark i 2011 af julepost. Her viste det sig, at 8 ud af 10 foretrækker at modtage er med posten, hvorimod kun 13 procent af de adspurgte vil have deres på e-mail, fire procent på sms, og kun to procent via de sociale netværk Facebook eller Twitter. Og på posthusene rundt i landet kan man mærke, at det håndskrevne julekort hitter, for i de sidste 14 dage op til jul bliver der sendt dobbelt så mange breve som normalt. Og det billede ændrer sig formentlig ikke i år, mener kommunikationschef hos Post Danmark Lars Kaspersen.
Danskerne vil gerne sende og modtage julekort, og for de unge er det jo nærmest en eksotisk oplevelse, som de gerne vil være en del af. Julekortenene er altså modstandsdygtige over for den flygtige elektroniske kommunikation. Men jeg tror, at vi i år kommer til at mærke, at der bliver sendt flere pakker med posten end normalt, da stadig flere køber deres julegaver over nettet. Så på det punkt tror jeg, at danskernes vaner har ændret sig.
Sidste års undersøgelse viste derudover også, at det var sjællænderne og københavnerne, som var de flittigste til at skrive julekort, og det var en oplysning, der overraskede Lars Kaspersen.
Jeg havde nok en forestilling om, at det var jyderne, som gjorde sig mest i julekort, men der blev min fordom taget ved næsen. Så i år er jeg spændt på at se, om det er det samme billede, som tegner sig.
I Danmark begyndtetraditionen med at sende julekort tilbage i 1882 med storborgerskabet som foregangsmænd. Senere hen bredte traditionen sig ud til hele Danmarks befolkning, og kortene begyndte at blive massefremstillet. Det var dog ikke danskerne, der var de første til at sende julekort, men derimod englænderne, som allerede sendte det første julekort i 1843. At der skulle gå op til 39 år, før danskerne fik øjnene op for julekortene, hænger formentlig sammen med udviklingen i postvæsenet. Det fortæller museumsinspektør på Post & Tele Museum Danmark Anne Marie Rechen-dorff.
I 1871 blev det tilladt at sende åbne brevkort i Danmark, og i 1888 indførte postvæsenet forskellige posttakster for breve og brevkort. Hvor taksten var otte øre for breve, var det nu kun fem øre for de åbne brevkort. Og når nu det var billigere med de åbne kort, tilskyndede det flere til at sende julekort.
Nissen har gennem tiden været det mest populære motiv på julekortene i Danmark, hvor det i Tyskland og England typisk var engle, børn og blomsterrækker, der prydede kortene. Og så har der i Danmark også været en stærk tradition for, at motiverne var humoristiske.
På mange af de gamle kort ser man for eksempel nissen drille julemanden eller nissen, der kører i en træsko trukket af en rotte. Julekort fra før 1930 overlevede til midten af 1940erne blandt andet som følge af besættelsestidens knaphed på alt. Men i 1950erne ændrede motiverne sig. Her begyndte der at komme en masse nye symboler til såsom billeder af Dannebrog og Rundetaarn eller den lokale landsbykirke afbildet i snelandskabet. Også populære illustratorer som Storm P. Jørgen Clevin og Vilhelm Hansen stod bag en række morsomme kort.
Men samtidigt blev der produceret mere simple og billige fotografiske kort med snelandskaber og legende børn, og i 1960erne og 1970erne mistede julekortene deres popularitet.
Først i 1980erne opstod der en interesse for at genoptrykke de gamle motiver fra 1880-1930. I dag har det skrevne kort fået konkurrencen fra e-julekortet, men de gamle nisser lever stadig i bedste velgående, siger Anne Marie Rechendorff.
En dansk opfindelse er derimod julemærket, som blev opfundet af postmester Einar Holbøll i 1903, og som første gang kom på gaden i december 1904. Dengang blev det solgt for to øre, i dag koster det lidt mere, men ideen er stadig den samme at hjælpe børn i vanskeligheder med at komme på rette spor igen. En stor del af indtægten går nemlig til julemærkehjemmene.
I begyndelsen var det primært for tuberkuløse børn, mens det nu fortrinsvis er børn, der mobbes og er overvægtige, som får et pusterum med ligesindede på julemærkehjemmene.
I år er det multikunstneren Carl Quist-Møller, der har designet motivet. Hvor temaet sidste år var kravlenissen, er det i år børnene selv. Carl Quist-Møller har nemlig lavet 50 hudløst ærlige portrætter af julemærkebørnene. Hvor nogle smiler eller fjoller, er der andre, der piller næse eller græder. Hensigten er at illustrere dem, som de er.
For mig var det vigtigt at have børnene i centrum, men ikke af den grund sætte dem op på en piedestal. De skal illustreres, som de nu engang er: frække, søde og sjove. Jeg er klar over, at der nok er nogle, der ikke vil finde dem julede nok, men det handler altså om børnene, og ved at lave dem lidt anderledes fanger vi måske også et andet og yngre publikum, siger Carl Quist-Møller.
Men uanset om kortet er med nisser eller pyntet med et barn, der piller næse, så tænd adventslysene, fat yndlingspennen og skriv et kort til dine kære. For som julepostundersøgelsen også viste, så har 98 procent af de adspurgte aldrig fortrudt et julekort, mens over halvdelen fortryder det kort, de aldrig fik sendt.
