Julemiddag som vor bedstemor lavede den

Selvom middagen juleaften i mange familier er den samme år efter år, sniger der sig med tiden små ændringer ind. Kogebogsforfatter Vibeke Fode har samlet de bedste juleopskrifter fra før og nu

3, 6 mio. danskere spiser and juleaften. I Vibeke Fodes kogebog "Bedstemors julemad" er der gode råd til, hvordan man tilbereder den bedste juleand.
3, 6 mio. danskere spiser and juleaften. I Vibeke Fodes kogebog "Bedstemors julemad" er der gode råd til, hvordan man tilbereder den bedste juleand. Foto: .

For de fleste betyder juletiden traditioner, hygge og samvær og ikke mindst masser af god mad.

Julebag, knas og konfekt i løbet af december. Æbleskiver, gløgg og julefrokost både før og efter juleaften. Og så selve julemiddagen den 24. december, hvor det hele kulminerer i en sand madfest.

I de fleste danske familier er der stolte traditioner for, hvad der skal indenbords, for at det rigtig smager af jul. Fra egn til egn og generation til generation går julens opskrifter i arv.

Nogle af disse har den erfarne kogebogsforfatter, 80-årige Vibeke Fode indsamlet og udgivet i kogebogen Bedstemors julemad, hvor man både kan få et indblik i, hvad man spiste til jul for et par generationer siden, og også få gode idéer til alternativer til den helt klassiske menu. I kogebogen er der således både opskriften på, hvordan man af et helt grisehoved laver sin egen julesylte, Vibeke Fodes egen mors opskrift på pebernødder med potaske og de friske pebermyntepastiller, Vibeke Fode selv fandt på at lave en jul.

Der findes så mange dejlige juleopskrifter. Jeg har både brugt mine egne kilder og fundet frem til opskrifter, der var populære, da jeg var barn, fortæller hun.

Og madmæssigt er kronen på værket i december måned naturligvis juleaften, hvor der hverken skal mangle noget under selve middagen eller senere på aftenen. Den store julemadsmængde er en reminiscens fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor man både i almindelighed og til jul spiste en meget solid kost, fortæller Vibeke Fode. I hendes egen barndom i 1930erne og 1940erne var julemiddagen mange steder endnu mere omfangsrig, end vi kender den i dag. Til den helt rigtige julemiddag dengang hørte både risengrød, gåsesteg og æblekage i hvert fald i de hjem, hvor man både holdt af at spise godt og meget. For mange var det dog en lige lovlig tung omgang, hvis der også skulle være plads til småkagerne og juleknaset senere på aftenen.

Dengang havde man meget mere fysisk arbejde, end vi har i dag. Man kørte ikke i bil. Man gik til alting. Til kirke og hjem igen, og der var ikke varmt i husene, og de fleste steder skulle man ud og se til dyrene. Derfor havde man appetit til den tunge mad, og maden var tung. Man brugte fløde, smør og fedt i en helt anden grad end i dag, men man havde også et andet skønhedsideal dengang. Mange var godt i stand.

I Vibeke Fodes barndomshjem fik de dog kun to retter juleaften, nemlig gåse- eller andesteg efterfulgt af risalamande. En menu, som går igen i mange hjem i dag og som dog alligevel kan få sveden til at springe på panderne.

Den klassiske julemiddag er næsten for voldsom for moderne mennesker. Den er så fed og tung. Der skal en stærk mave til at klare den, mener Vibeke Fode.

Så selvom julen i manges bevidsthed altid er den samme og skal være det er der alligevel sket noget med mange familiers julemadstraditioner siden begyndelsen af forrige århundrede. De færreste i dag bor på landet, og de færreste har overskud til selv at lave alt fra bunden eller ligefrem slagte og udskære selv. Men det behøver ikke være en ulempe for den store familiemiddag den 24. december, mener Vibeke Fode.

I dag orker vi ikke selv at stå i timevis over madlavning. Det skal gå hurtigere, være enklere og lettere. Derfor vælger nogle for eksempel til julemiddagen at lave en rødkålssalat med appel-sinstykker i frem for at bruge flere timer på at koge rødkålen. Salaten er let at lave og et frisk supplement til den fede and. Der vil ske forskydninger i julemiddagen, selvom det er traditioner, siger den erfarne kok.

Traditioner kan også nogle gange opstå ud af det blå. For år tilbage, da Vibeke Fode stod for julemiddagen i familien, meldte der sig pludselig ekstra gæster under fanerne.

Og jeg stod og kiggede på anden og på alle de sultne mennesker og kunne godt se, at der ikke var mad nok. Heldigvis havde jeg en mørbrad i fryseren, husker Vibeke Fode.

Hun skar halsskindet fra anden og trak det over mørbraden, så det dækkede, og lagde den ved siden af anden i ovnen.

På den måde kom mørbraden til at smage af den fede and, og skindet uden på mørbraden blev knasende sprødt. (Opskriften på Vibeke Fodes egne juleænder er naturligvis også med i Bedstemors julemad).

Det endte med at blive helt vidunderligt, og faktisk var det andekødet, der blev levnet til sidst. På den måde blev det en tradition i familien at spise andesteg med mørbrad.

Som det er tilfældeti mange familier, er det i dag Vibeke Fodes søn og datter, der på skift står for den årlige julefejring inklusive madlavning. Vibeke Fode går lidt til hånde undervejs og medbringer så i øvrigt risalamanden lavet efter den opskrift, der er med i julemadskogebogen.

Til hovedret er der andesteg, den sundere rødkålssalat, brunede kartofler og hvide kartofler. Så selvom julemiddagen i dag i flere hjem er blevet en anelse lettere, og den kogte rødkål muligvis er blevet udskiftet med en salat, så er det en stor opgave at fremtrylle julens festmåltid for sine gæster. Det er ikke noget, man klarer i en håndevending, påpeger Vibeke Fode.Stress kan man ikke undgå, når man laver julemiddag. Det bliver overvældende varmt i køkkenet med både ovnen og alle blus i gang, og der bliver hele tiden genereret ny opvask og rod, som skal klares undervejs. Derfor er det også helt almindeligt, at hende, der serverer julemiddagen, er ganske rødbedefarvet i ansigtet og lidt træt og svedt, når selskabet sætter sig til bords, siger hun.

"Stop islamiseringen af USA" lyder det på et af de skilte, som bruges i demonstrationerne mod en moské nær Ground Zero. Foto: Scanpix.
"Stop islamiseringen af USA" lyder det på et af de skilte, som bruges i demonstrationerne mod en moské nær Ground Zero. Foto: Scanpix. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen