Prøv avisen

Med traditioner forsøger vi at genskabe barndommens jul

Julemaden er dansk. Det begynder som en grisefest med en stor svineslagtning i november, hvor man brugte alt fra grisen til julen. Foto: .

Juletraditionerne er et forsøg på at videregive vores barndoms jul til vores egne børn, mener juleekspert. Selvom julen er en fejring af Jesu fødsel, har de færreste traditioner rod i den kirkelige fejring

Julen er i mange danske hjem lig med gamle traditioner, som gentages år efter år. Mandlen i ris a la manden. Gaverne under juletræet. Pynten på juletræet.

Når juletraditionerne gentages fra jul til jul, skyldes det, at vi ønsker at videregive den samme jul, som vi selv oplevede som små, til vores egne børn. Det mener Benno Blæsild, der er dansk kunsthistoriker og forfatter til flere bøger om jul.

Forældre længes efter den uskyld, de selv oplevede ved julen som børn, og vaccinerer derfor næste generation til at opleve det samme og dermed fører traditionen videre. Det var ikke, fordi vejret var bedre, maden mere smagfuld eller gaverne større dengang, men fordi de fleste familier har oplevet en glæde og følelsesintensitet ved at være én familie, som fortsætter slægt efter slægt, og det, der binder dem sammen, er kærlighed. Så vi er helt nede i de store følelser og de helt grundlæggende ting hos mennesket, og det samme er kristendommen. Så det rimer jo med, at vi i julen fejrer Jesu fødselsdag, siger Benno Blæsild og fortsætter: Julen er for mange en mærkedag for kærligheden imellem forældre og børn. Derfor går julens indhold også ind hos mange mennesker, for julen handler om lyset, der kom til Jorden, og for rigtig, rigtig mange mennesker, kommer der først lys i deres tilværelse, når de får børn. Så symbolikken er klokkeklar, også for moderne fritænkere.

Omend det er Jesu fødselsdag, der fejres i julen, har de fleste decembertraditioner dog ikke kristelige, men derimod folkelige rødder, som stammer tilbage fra før, jul blev en kristen fejring, forklarer Benno Blæsild.

Når kirken har haft svært ved at holde alt det folkelige i julen for døren, er det fordi, det folkelige i julen var til stede først, siger han og påpeger, at jul allerede blev fejret som lysfest i vikingetiden.

Julen blev først hellig i forbindelse med kristningen af Danmark for omkring 1000 år siden, hvor man valgte at lægge fejringen af Jesu fødsel oveni den hendenske lysfest, så det fremover var det kristne budskab, der var rammen om festen. I de sidste 500 år har julen dog oplevet en verdsliggørelse igen, mener Benno Blæsild.

Hovedparten af vores folkelige juletraditioner stammer fra de tyske områder. Enkelte traditioner kommer fra Norden, eksempelvis julebukken fra Sverige i det 20. århundrede, mens vi selv står for nogle enkelte traditioner. Julefrokoster er for eksempel en del af en folkelig, nordisk tradition.

Når man taler om de kirkelige juletraditioner, kan Benno Blæsild kun nævne julehøjmessen juleaftensdag, fejringen af hellig tre konger 12 dage senere samt julepynten på juletræet, som er en afspejling af Jesu fødsel i stalden.

Her symboliserer stjernen på toppen af træet ledestjernen over Betlehem, der ledte de vise mænd, mens de levende lys på træet symboliserer englenes stråleglans og det himmelske lys over krybben.

Juletræet stammer ligesom de fleste juletraditioner herhjemme fra Tyskland. Det bliver bragt til København med holsteinske familier i 1810-15, hvor kendte kulturpersonligheder som H. C. Andersen, Adam Oehlenschläger, H. C. Ørsted, B. S. Ingemann og Johan Ludvig Heiberg hurtigt tager det til sig, hvilket er medvirkende til, at træet spreder sig i Danmark. Foto: .