Prøv avisen

Mor til fire: Jeg har ansvaret for, at julen bliver god

Tania Niebuhr er enlig mor til fire børn og modtager julehjælp. Foto: Leif Tuxen

Tania Niebuhr søger om julehjælp til sin familie. Julehjælpsorganisationer frygter, at der i år vil være flere ansøgninger om hjælp end i fjor, samtidig med at færre vil give et bidrag til indsamlingerne

I Brøndby Strands grå betonjungle bor familien Niebuhr. Tania Niebuhr på 29 år er på kontanthjælp og enlig forsørger til fire børn i en alder af 3, 6, 9 og 12 år.

Hun har modtaget julehjælp fra Dansk Folkehjælp tre gange og regner også med at få i år.

Hjælpen består af tre gavekuponer til en værdi af 500 kroner pr. styk.

LÆS OGSÅ: Med traditioner forsøger vi at genskabe barndommens jul

Gavekortet til Netto sikrer, at julemaden kommer i hus. Og de to gavekort til Sportmaster og Fætter BR gør, at der kommer gaver under juletræet.

De juleaftener, hvor hun ikke har modtaget hjælp, og hvor der ikke har været penge til at holde jul, har været rigtig hårde, forklarer Tania. Ikke mindst, fordi man som forælder gerne vil give sine børn en traditionel jul.

Jeg har ansvaret for, at julen bliver god. Mine børn kunne måske leve med utraditionel jul, men når de så kommer i skole og skal snakke med klassekammeraterne, vil de jo gerne fortælle, at de har lavet det samme, som alle andre har lavet juleaften. Det er hårdt, hvis man ikke kan give dem en jul, siger Tania Niebuhr.

Når økonomien er klemt, er det også noget, børnene mærker særligt i juletiden.

Jeg tror, det påvirker børnene meget. De kender til min økonomiske situation. Min store datter snakker tit med mig om økonomi, hun spørger, hvad vi har af penge. Men hun skal ikke drages ind i min økonomi: Det skal hun ikke tænke over. Jeg plejer at svare, vi klarer den. Når det er stramt i julemåneden, rammer det dem meget. Det kan jeg mærke på de to store. De vil gerne se juleudstilling i Tivoli, men det er der ikke penge til. Det er hårdt at sige nej, og de kan også mærke, at det bekymrer mig. Man kan ikke altid holde fanen højt, siger Tania Niebuhr.

Dansk Folkehjælp, som er en af de største formidlere af julehjælp, oplevede sidste år, at den første uges indsamling stod helt stille. De penge, som Dansk Folkehjælp formidler videre til familier, der har brug for hjælp, er samlet ind.

Direktør Klaus Nørlem mener, at der var en direkte sammenhæng mellem fattigdomsdebatten og den stillestående indsamling. Han frygter, at danskernes holdning til fattigdom også får konsekvenser for dette års indsamling.

En Megafon-måling foretaget for Ekstra Bladet og Dansk Folkehjælp viser, at 350.000 danskere vurderer, at der ikke findes fattigdom i Danmark. Samtidig viser målingen, at hver femte dansker har ændret sin holdning til fattigdom, siden fattigdomsdebatten begyndte at præge medierne. Endelig viser målingen, at blot 3 ud af 10 danskere overvejer at bidrage til juleindsamlingerne. Målingerne bekymrer Klaus Nørlem.

Vi har en økonomisk krise, det må vi se i øjnene. Selvfølgelig kan man forvente, at det får nogle til at sige, de har mindre at give til andre i julen. Men vi frygter også, at nogle danskere vil vende julehjælpen ryggen, fordi de ikke mener, at der findes fattige folk i Danmark. Vi har en begrundet bekymring for, at færre vil give et bidrag det peger Megafon-målingen på, siger han.

Grundet det stigende antal ansøgninger har Dansk Folkehjælp skærpet kravene til modtagerne. Man skal have mindst et hjemmeboende barn under 18, man skal være på kontanthjælp, og endelig skal ansøgeres økonomiske situation gennemgås af de sociale myndigheder.

Frelsens Hær har også været nødt til at skærpe kravene til ansøgerne. Og også her har man en mistanke om, at fattigdomsdebatten påvirker indsamlingen. Det falder uheldigt sammen med, at informationschef Lars Lydholm forventer et rekordstort antal ansøgere.

Sidste års debat med udgangspunkt i Carina-sagen gjorde det vanskeligt at samle ind. Derfor er jeg meget spændt på, hvordan det går i år. I 2011 fik vi et rekordhøjt antal ansøgninger, samtidig med at man diskuterede, om disse fattige mennesker overhovedet eksisterer. Hvert år spiller vi julemusik på landets gågader, og jeg oplevede sidste år, at folk gik forbi og sagde: Vi giver ikke penge, for der er alligevel ingen fattige i Danmark. Det har jeg aldrig oplevet før. Det bliver spændende at se, om den kynisme har hængt ved, siger Lars Lydholm, som pointerer, at julehjælpen er tiltænkt børn, der drømmer om en normal jul som deres klassekammeraters.

Det er jo aldrig børnenes skyld, hvis familien har økonomiske problemer. For dem og forældrene er det ikke givet, at julen er en glædelig begivenhed. Jeg ved, at mange forældre har søvnløse nætter lige fra september til december, når de spekulerer på, hvordan de skal få det hele til at hænge sammen, siger Lars Lydholm.

Også Børnenes Kontor er blandt de organisationer, som vil hjælpe julehyggen på vej, hvor det er tiltrængt. Organisationen giver julekurve på godt 20 kilo, hvori der er and, flæskesteg, mandler, rødkål, slik og saft med mere. Direktør Rainar Lenze sørger for, at der bliver sendt ansøgningsskemaer rundt pr. mail på forskellige folkeskoler. Også hos Børnenes Kontor er der en fornemmelse af, at fattigdomsdebatten har gjort, at donorerne beholder pengene i foret.

Sidste år kunne vi direkte mærke, at den famøse Carina-sag kørte i medierne. Det gik ud over indbetalingerne, hvor det stod sløjt til i hele december. Dansk Folkehjælps undersøgelse viser, at det sandsynligvis har været en direkte reaktion på den debat. Men der er ingen tvivl om, at mange mennesker har det rigtig hårdt. Især de enlige forsørgere, siger Rainar Lenze.

I år redder Dansk Folkehjælp familien Niebuhrs jul, som bliver fejret sammen med søsteren og hendes søn. Men Tania Niebuhr har et brændende ønske om, at det bliver sidste jul, hvor de får brug for hjælp. Hun håber at kunne bruge sin handelsuddannelse og få fast job i den nærmeste fremtid. Ifølge hende kommer julen anno 2012 til at foregå på børnenes præmisser.

De år vi har fået julehjælp, har det været en god, stille og rolig jul. I år er børnene hos mig, og det er mit ansvar at købe ind til jul. Vi skal have lidt lækker julemad, og børnene får nogle gaver. Det skal helst være en traditionel jul, men vi er ikke ret glade for risalamande, så den springer vi over børnene vil hellere have pandekager. Jeg vil gerne have flæskesteg, men de vil hellere spise helt almindelig mad. Nu må vi se, om jeg kan trumfe flæskestegen igennem.