Julekalender 1. december: Kiks i kirken

Trænger du til et åndehul i juletravlheden? Her får du en ny, sjov vinkel på julen hver dag i december. Værsgo' og åbn dagens låge!

Midlet helliger målet. Mange katolikker vælger at bestige bjergene ved Medjogorje med skoene bundet om halsen, fordi turen så bliver mere lidelsesfuld. På den måde er det nemmere at forstå, hvordan Jesus led på jorden, lyder forklaringen.  -- Foto: Dorthe Hein Løwendahl.
Midlet helliger målet. Mange katolikker vælger at bestige bjergene ved Medjogorje med skoene bundet om halsen, fordi turen så bliver mere lidelsesfuld. På den måde er det nemmere at forstå, hvordan Jesus led på jorden, lyder forklaringen. -- Foto: Dorthe Hein Løwendahl. Foto: Lars Wittrock Denmark.

1. DECEMBER

Kristeligt Dagblads julekalender er i år et åndehul i decembers juletravlhed. Hver dag præsenterer vi et lille, skævt indslag om julen, der får pebernødderne til at glide hurtigere ned. Årets tema er julemad, men nisserne har været på spil og et par gange om ugen skiftet julemaden bag dagens låge ud med et morsomt billede, en sjov video eller en anekdote fra dengang, julen endnu ikke var af lave. Dagens åndehul slutter altid med lækker juleopskrift.

Kristeligt Dagblads julekalender i dag viser, at selvom nogle børn måske synes, at det er tørt og langsommeligt at gå i kirke, kan det faktisk være rigtig morsomt. Og overraskende. Nederst finder du en dejlig opskrift på engelsk julekage.

Normalt skal man bage julekagen allerede i juli og grave den ned i baghaven for at få den saftig nok til julens sammenkomster.
Her er en variant af den klassiske engelske julekage, som kan nydes, så snart den er ude af formen. Men den er stadig glad for et glas portvin.

Julekage med frugt og mandler

Den holder sig fugtig og lækker i flere uger i køleskabet. Men det kan være svært at holde kagegaflen fra den så længe.

Ingredienser
800 g. tørret frugt (rosiner, svesker, figner, abrikoser)
1 ¼ dl calvados
250 g blødt smør
500 g moscovadosukker
6 æg
300 g hvedemel
1 vanillestang
½ tsk stødt nellike
1 tsk stødt ingefær
1 tsk kanel
½ tsk salt
200 g. blandede nødder (f.eks. hasselnødder, valnødder og mandler. Pynt: flormelis og 1 cocktailbær.

Fremgangsmåde
Sæt ovnen på 150 grader. Skær frugten, med undtagelse af rosiner i mindre, ca. 1x1 cm stykker. Kom frugt i en skål og vend med calvados. Lad stå imens resten af dejen tilberedes. Rør smør og sukker sammen i en skål. Pisk et æg ned i dejen af gangen. Kom mel i en anden skål. Flæk vanillestangen og skrab kornene ned i melet. Bland krydderier i. Kom melet i dejen og rør godt rundt. Tilsæt nu frugt plus calvados og rør godt rundt. Vend nødder i og rør rundt.

Smør en springform 24-26 cm eller dæk den med bagepapir, kom dejen heri og glat ud. Bag kagen midt i ovnen i 2 timer. Sluk for varmen men lad kagen stå i den lukkede ovn, indtil den er helt kold, gerne natten over. Drys rigeligt med flormelis over kagen og pynt med cocktailbær.

Kilde: fredagskage.blogspot.com