Julekalender 4. december: Julen forbudt i England

Trænger du til et åndehul i juletravlheden? Her får du en ny, sjov vinkel på julen hver dag i december. Værsgo' og åbn dagens låge!

Oliver Cromwells statue.
Oliver Cromwells statue. Foto: .

4. DECEMBER

Kristeligt Dagblads julekalender er i år et åndehul i decembers juletravlhed. Hver dag præsenterer vi et lille, skævt indslag om julen, der får pebernødderne til at glide hurtigere ned. Årets tema er julemad, men nisserne har været på spil og et par gange om ugen skiftet julemaden bag dagens låge ud med et morsomt billede, en sjov video eller en anekdote fra dengang, julen endnu ikke var af lave. Dagens åndehul slutter altid med lækker juleopskrift.

I dag kan du læse en anekdote om dengang, julen blev forbudt i England, storke på træet og kravlenisser. Desuden får du en juleopskrift på en af den tyske juls lækkerier, julestollen

Ingen jul i England
I 1647 vedtog det Engelske Parlament en lov der forbød julen.
Alle festligheder i forbindelse med julen blev forbudt af den Puritanske leder, Oliver Cromwell, der betragtede festlighederne som amoralske, da juledagene var hellige.

Alle der blev taget i at fejre julen blev anholdt. Forbuddet blev hævet da Puritanerne mistede magten i 1660.

Storke på træet
Før i tiden pyntede man gerne sit juletræ med en stork i toppen af sit juletræ. Den skulle selvfølgelig symbolisere Jesu fødsel, da det er storken, der kommer med de nyfødte spædbørn.

Men det er jo næsten det samme som i dag. Nu har man bare en stjerne i stedet, nemlig Bethlehemsstjernen, der lyste over den stald, hvor Jesus blev født julenat.

Kravlenisser
Allerede i 1940erne havde man nisser, man kunne klippe ud og sætte op rundt omkring. Men ordet kravlenisse kom først til, da nissetegneren Frederik Bramming i 1947 fandt på at kalde dem det. Han tegnede to ark fyldt med kravlenisser, og de blev trykt i 80.000 eksemplarer. Allerede næste år var kravlenisser så populære, at 12 andre tegnere også begyndte at lave de berømte nisser.

Ingredienser
50 g korender
75 g rosiner
50 g hakket sukat
50 g hakket pomeransskal
3 spsk. rom

500 g fint hvedemel
175 g smør
50 g gær
2 dl mælk
2 æg
½ tsk salt
50 g lys rørsukker
1 tsk kardemomme
½ tsk kanel
revet skal af en økocitron
75 g smuttede, hakkede mandler
125 g marcipan

et sammenpisket æg og lidt smeltet smør til pensling
flormelis drysses på ved servering

Fremgangsmåde

Bland korender, rosiner, sukat og pomeransskal med rom. Dæk det til og lad det trække en times tid.

Rør gæren ud i den lunkne mælk. Sigt melet, tilsæt smørret og bland det til en smuldret konsistens. Hæld mælken heri og tilsæt æg, salt, rørsukker, kardemomme, kanel og citronskal. Ælt dejen grundigt til den er blød og smidig og tilsæt så de hakkede mandler og de tørrede frugter med rom.

Ælt igen - tilsæt evt. lidt mere mel, hvis det er nødvendigt. Form dejen til en kugle, som hæver i et oliesmurt fad til dobbelt størrelse. Det kan godt tage 2-3 timer.

Slå dejen ned, og form den med kagerulle til en oval. Tril marcipanen til en pølse næsten lige så lang som ovalen. Læg marcipanfyldet midt på dejen, og fold siderne sammen om fyldet, så den øverste fold kun når halvt ned på siden. Form derefter brødet som en halvmåne. Lad det efterhæve på en bageplade til dobbelt størrelse.

Pensel med et sammenpisket æg og bag det ca. 30 min. i en ovn forvarmet til 200 grader. Afkøl den færdige stollen på en bagerist og pensel den med smeltet smør. Ved servering: drys med flormelis.

Skær din julestollen i skiver og spis den med eller uden smør!
Kilde: Skørtoft Mølle

LÆS OGSÅ:

1. DECEMBER
2. DECEMBER
3. DECEMBER